Medlemsforslag om modersmålsundervisning
Medlemsforslag om modersmålsundervisning
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. april 2008
BR 181/08
Medlemsforslag om modersmålsundervisning
Medlemsforslag om modersmålsundervisning
Det foreslås,
1.
at
Borgerrepræsentationen i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger sikrer,
at der afsættes penge til fortsat gratis modersmålsundervisning i 2009 og frem.
(Stillet af Wallait Khan (løsgænger))
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, sikrer at der afsættes penge til fortsat gratis modersmålsundervisning i 2009 og frem. (Stillet af |
MOTIVERING
Alle sprog udgør kulturelle ressourcer. Forskning har vist, at flersprogethed hos den enkelte giver betydelige intellektuelle og sociale fordele.
For tosprogede elever gælder, at de ved at udvikle deres modersmål, opnår bedre resultater i at lære det nye sprog. Gratis modersmålsundervisninger er med til at styrke de tosprogede elevers sproglige kompetencer såvel som at styrke deres identitet og kulturelle kompetencer. Og det er jo lige præcis de kompetencer, vi ønsker udviklet med henblik på en god integration.
I Sverige har alle tosprogede elever ret til gratis modersmålsundervisning på alle klassetrin, i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Tosprogede elever har ret til at gå til eksamen i deres modersmål i deres videre uddannelsesforløb. Sverige har opnået gode resultater med integration netop fordi de har givet tosprogede elever lige adgang til modersmålsundervisning.
Det foreslås derfor, at Borgerrepræsentationen sørger for at København fastholder den gode integrationsindsats ved i de kommende budgetforhandlinger at sikre, at der afsættes penge til fortsat gratis modersmålsundervisning.