Oprettelse af nyt bevillingsområde til hjemmeplejeområdet
Oprettelse af nyt bevillingsområde til hjemmeplejeområdet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. april 2008
BR 195/08
Oprettelse af nyt bevillingsområde til hjemmeplejeområdet
Oprettelse af nyt bevillingsområde til hjemmeplejeområdet
Indstilling om,
1.
at
Borgerrepræsentationen godkender omflytningen af hjemmeplejens budget til det
nye bevillingsområde for hjemmepleje, jf. økonomiafsnittet.
(Socialudvalget)
Socialforvaltningen har d. 1.
februar 2008 gennemført en omorganisering af hjemmeplejen. I den forbindelse er
etableret en ny hjemmeplejeenhed på tværs af bevillingsområde handicappede og
bevillingsområde voksen med særlige behov. Socialforvaltningen forslår derfor
at oprette et særskilt bevillingsområde for hjemmepleje.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om 1.
at Borgerrepræsentationen
godkender omflytningen af hjemmeplejens budget til det nye bevillingsområde
for hjemmepleje, jf. økonomiafsnittet (Socialudvalget) |
Problemstilling
Socialudvalget godkendte d.
14. november 2007 (SUD 453/2007) at reorganisere Socialforvaltningens
hjemmepleje som følge af hjemmeplejens effektiviseringskrav i budget 2008 og
frem. Hjemmeplejens udførerdel er derfra fra 1. februar 2008 organiseret i en
ny samlet udførerenhed for handicappede, psykisk syge og andre socialt udsatte.
I dag er hjemmeplejens budget fordelt på to bevillingsområder, men i den nye
organisering går den nye udførerenhed på tværs af bevillingsområde handicappede
og bevillingsområde voksne med særlige behov. Effektiviseringen forudsætter, at
den daglige virksomhed kan organiseres på tværs af den hidtidige
målgruppeopdeling, således at der kan ske omdisponeringer uden, at det kræver
ansøgning om bevillingsmæssige ændringer i Borgerrepræsentationen.
Løsning
Socialforvaltningen forslår,
at der oprettes et nyt særskilt bevillingsområde for hjemmepleje. Denne løsning
giver hjemmeplejen mulighed for at organisere indsatsen på tværs og dermed
sikre den bedst mulige effektivisering.
Trods etableringen af et
særskilt bevillingsområde til hjemmepleje ønsker
Socialforvaltningen fortsat at sikre en økonomi- og aktivitetsopfølgning
på de to målgruppeområder, handicappede og psykisk syge. For at sikre dette,
vil der derfor ske en rammeopdelt bevillingstildeling til de to målgrupper i
visitationen. Visitationen tildeles hele hjemmeplejens budget. Opfølgningen på
målgrupperne vil derfor ske ved, at visitationen tildeles et budget til
hjemmepleje til handicappede på en ramme, og et budget til hjemmepleje til
psykisk syge på en anden ramme. Endvidere vil visitationen foretage
registreringer af, hvilken målgruppe borgeren tilhører.
Det anbefales, at
hjemmeplejens nye bevillingsområde tildeles navnet bevillingsområde 3.
Økonomi
Der er ingen merudgifter
forbundet med forslaget.
Budgettet til den nye
bevilling finansieres ved overførsel fra eksisterende bevillinger.
I tabel 1 fremgår en oversigt
over de eksisterende bevillinger på hjemmeplejeområdet som skal overflyttes til
det nye bevillingsområde.
Tabel 1. Eksisterende bevillinger på
hjemmeplejeområdet (t.kr, 2008-pl)
Bevillingsområde |
Funktion |
RB/ES |
Budget (1. udmelding 2008) |
BO4 - Voksne |
5.32.32.1 - Pleje og omsorg
m.v. af ældre og handicappede |
ES |
62.589 |
BO4 - Voksne |
6.45.51.1 - Sekretariat og
forvaltninger (Administration) |
RB |
4.732 |
BO6 - Handicap |
5.32.32.1 - Pleje og omsorg
m.v. af ældre og handicappede |
ES |
174.912 |
BO6 - Handicap |
6.45.51.1 - Sekretariat og
forvaltninger (Administration) |
RB |
6.737 |
Tabel 2. Ny bevilling på hjemmeplejeområdet med et nyt
bevillingsområde (t.kr, 2008-pl)
Bevillingsområde |
Funktion |
RB/ES |
Budget (1. udmelding 2008) |
BO3 – Hjemme-plejeområdet |
5.32.32.1 - Pleje og omsorg
m.v. af ældre og handicappede |
ES |
237.501 |
BO3 – Hjemme-plejeområdet |
6.45.51.1 - Sekretariat og
forvaltninger (Administration) |
RB |
11.469 |
Videre proces
-
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Indstilling til
Socialudvalget om tiltag for at realisere effektiviseringskravet i hjemmeplejen
(SUD 453/2007, d. 14. november 2007).
Anette Laigaard Jens
Elmelund