Pendlerparkering i Københavns Kommune
Pendlerparkering i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. april 2008
BR 207/08
Pendlerparkering i Københavns Kommune
Pendlerparkering i Københavns Kommune
Indstilling om,
1.
at der ikke
etableres pendlerparkeringspladser i Københavns Kommune,
2.
at kommunen
aktivt søger at fremme etablering og brug af pendlerparkeringspladser langs S-
og regionaltogslinier i hovedstadsområdet; i første omgang gennem det
etablerede samarbejde om trængselsafgifter, Kommuneforum, idet det forudsættes,
at pendlerparkeringspladser langs S- og regionaltogslinierne indgår i
forhandlingerne med omegnskommunerne på lige fod med øvrige investeringer i
kollektiv trafik og på baggrund af samfundsøkonomiske beregninger, samt
3.
at lokale
parkeringsproblemer på boligveje ved stationer i kommunen søges løst gennem
etablering af tidsbegrænset parkering eller efter behov ved indførelse af
p-zoner og betalingsparkering
(Teknik- og
Miljøudvalget)
(Initiativret)
Det
foreslås, at der (fortsat) ikke etableres pendlerparkering i Københavns
Kommune, og at der i stedet arbejdes for etablering af pendlerparkering langs
banerne i hovedstadsområdet.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at der ikke etableres pendlerparkeringspladser i Københavns Kommune, 2.
at kommunen aktivt søger at fremme etablering og brug af
pendlerparkeringspladser langs S- og regionaltogslinier i hovedstadsområdet;
i første omgang gennem det etablerede samarbejde om trængselsafgifter, Kommuneforum,
idet det forudsættes, at pendlerparkeringspladser langs S- og regionaltogslinierne
indgår i forhandlingerne med omegnskommunerne på lige fod med øvrige
investeringer i kollektiv trafik og på baggrund af samfundsøkonomiske beregninger,
samt 3.
at lokale parkeringsproblemer på boligveje ved stationer i kommunen
søges løst gennem etablering af tidsbegrænset parkering eller efter behov ved
indførelse af p-zoner og betalingsparkering (Teknik- og Miljøudvalget) (Initiativret) |
Problemstilling
TMU besluttede d. 7.
februar 2007 et medlemsforslag stillet af Jesper Schou Hansen (V), Winnie
Berndtson (U) og Karin Storgaard (O), der pålægger forvaltningen at vurdere mulighederne for at etablere parkeringsanlæg for
pendlere ved indfaldsveje og stationer, samt vurdere mulighederne for at
finansiere anlæggene. Medlemsforslagets fulde ordlyd er gengivet i Bilag 1. Af
160.000 pendlere til Københavns og Frederiksberg kommuner er halvdelen
bilister. Pendlerbilisterne udgør omkring 16 % af den samlede trafik over
Københavns kommunegrænse[1], og bidrager til trafiktrængsel og forurening i de indre
bydele.
Der skal tages stilling til, om anlæg af
parkeringspladser ved relevante Metro- og S-togstationer tæt ved
kommunegrænsen, skal være en af kommunens strategier for at få
pendlerbilisterne til at stille bilen uden for de indre byområder og fortsætte
med den kollektive trafik, eller om man skal støtte brug og etablering af Parkér og Rejs-pladser (P&R-pladser)
uden for kommunen. Formålet er at formindske
trafiktrængslen og forureningen i de indre byområder.
Samtidig bliver der i dag parkeret biler på
boligveje ved stationer i kommunen. De fylder
op, og er til gene for beboerne. Der skal tages
stilling til, om parkeringsrestriktioner og parkeringsafgifter bør anvendes til
at reducere denne biltrafik og parkering.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler,
at
A. Det er tvivlsomt om nyanlagte P&R-pladser vil
blive brugt i det ønskede omfang. De eksisterende 360 P&R-pladser i
kommunen udnyttes i dag ikke fuldt ud, fordi:
1)
pendlerbilisterne,
på trods af parkeringsrestriktioner og p-afgifter, stadig kan finde alternativ
parkering tæt ved byens centrum, og
2)
biltrafikkens
afvikling i kommunen endnu er så tilpas effektiv, at bilkørsel fra kommunegrænsen
til pendlermålene i tid og pris er konkurrencedygtig med den kollektive trafik.
B. Anlæg af P&R-pladser ved stationerne vil skabe
mere generende lokaltrafik, og desuden skal det skal tages med i
overvejelserne, at generelt lettere adgang til parkering i kommunen medfører en
risiko for øget bilpendlingen og dermed yderligere trængsel.
C: De
stationsnære arealer i kommunen er en sparsom ressource. I stedet for at bruge
dem til p-arealer vil det være mere fordelagtigt, at anvende dem til etablering
af f. eks. kontorarbejdspladser og boliger. Det vil styrke brugen af den
kollektive trafik og mindske behovet for bilen som individuelt transportmiddel.
D. Det
vil videre være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med arealer, hvis anlæggene
af P&R-pladserne skal kunne mærkes på trafikken i København. En reducering
på 10-15 % af bilpendlertrafikken vil kræve 8-12.000 nye parkeringspladser,
svarende til et areal på ca.
E. Økonomisk vil det være umuligt at få omkostningerne
til anlæg af P&R-pladser dækket af p-afgifterne, hvis afgiften samtidig
skal være attraktiv i forhold til andre parkeringsmuligheder, herunder også
parkering i betalingszonerne. Ifølge lokalplanen for Ørestad City er der - og
skal der - dog etableres pendlerpladser, men de bruges p.t. kun i begrænset
omfang.
P&R-pladser bør anlægges
uden for kommunen for at være tilstrækkelig attraktive for pendlerne og give
den største miljømæssige gevinst. Det har hidtil været holdningen i
Kommuneplanen, og det er anbefalingen fra Banestyrelsen,
DSB, DSB S-tog, HUR, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet på baggrund af
erfaringerne fra Parkér og Rejs - Projektet i hovedstadsområdet 1999 -2003.
Vedr. parkering
på veje omkring stationerne i kommunen til gene for beboerne anbefaler Teknik-
og Miljøforvaltningen, at
Tidsbegrænset
parkering eller betalingsparkering kan være til gene for nogle lokale beboere,
der ønsker at køre til stationen. Lokaltrafik til stationerne i Københavns Kommune
vil dog i langt de fleste tilfælde kunne tilgodeses med cykel, bus eller gang.
Der har ikke
været foretaget høring i forbindelse med denne indstilling. Det anbefales at
indstillingens konklusioner medtages i Kommuneplanen 2009 og bringes i høring
gennem høringen af Kommuneplanforslaget.
Videre proces
Hvis denne indstilling
vedtages, vil forvaltningen søge at fremme etablering og brug af
pendlerparkeringspladser langs S- og regionaltogslinier i hovedstadsområdet.
Det kan bl.a. ske i forbindelse med Trængselsprojektet, som Københavns Kommune har startet i
samarbejde de med 16 omegnskommuner. Formålet er at etablere et fælles
beslutningsgrundlag for indførelse af trængselsafgifter, og en naturlig del
heraf er at forbedre den kollektive trafik og P&R-anlæggene. Kommunen kan
også i samarbejde med erhvervs- og lønmodtager-organisationerne igangsætte
kampagner for at fremme samkørsel og brug af P&R-pladser uden for kommunen.
Endelig skal det nævnes, at ansvaret for
en sammenhængende trafikplan for hele hovedstadsområdet med kommunalreformen og
HURs nedlæggelse, er overgået til staten. Forvaltningen afventer, at staten
løfter denne opgave og forventer at kunne bidrage aktivt til arbejdet.
Bilag
-
Oversigt over
politisk behandling
1.
Indstillingsbilag
vedr. etablering af parkeringsanlæg for pendlere ved indfaldsvejene og
trafikknudepunkterne.
Hjalte Aaberg
Niels Tørsløv