Fordeling af fordrevne fra Ukraine

Københavns Kommune har foreløbigt fået tildelt en foreløbig kvote på 557 fordrevne fra Ukraine ud af de første 10.000 forventede opholdstilladelser. Regeringen forventer, at mere end 20.000 ukrainere vil komme til Danmark den næste tid, og kommunernes kvoter kan på den baggrund forventes at stige. Udlændingestyrelsen har åbnet for muligheden for, at kommunerne frivilligt kan modtagere flere fordrevne fra Ukraine end den udmeldte kvote. Københavns Kommune har pr. 21. marts 2022 akut taget imod mere end 830 fordrevne ukrainere, som p.t. er indkvarteret på Ottliahus i Valby og på Cabinn Hotel.

Indstilling

Indstilling om, 

1. at Udlændingestyrelsens udmelding om Københavns Kommunes kvote på 557 fordrevne fra Ukraine tages til efterretning.

Det bemærkes, at KL og regeringen den 11. marts 2022 har lavet en aftale, hvor man er enige om at følge udviklingen for de fordrevne ukrainere tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023. Hertil bemærkes, at det ikke må forventes, at kommunerne sanktioneres i regnskab i 2022 på baggrund af merudgifter til fordrevne ukrainere. Eventuelt finansieringsbehov kan herefter indgå i forhandlingerne om budget 2023.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Problemstilling

Den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har startet en større flygtningestrøm. Regeringen oplyser, at man forventer, at omkring 20.000 ukrainere vil komme til Danmark den næste tid.

Kvote for Københavns Kommune

Udlændingestyrelsen udmeldte fredag den 18. marts en fordeling af fordrevne ukrainere til kommunerne. Københavns Kommune har fået tildelt en kvote på 557 fordrevne ukrainere. Kvoten er udelukkende beregnet på andelen af 10.000 tildelte opholdstilladelser. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der er over 10.000 fordrevne ukrainere i landet. Der er således tale om en foreløbig kvote, som må forventes at stige i den kommende tid i takt med, at flere ukrainere tildeles opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil herefter skulle udmelde nye kvoter baseret på nytildelte opholdstilladelser. Hertil bemærkes, at det fortsat er væsentlig usikkerhed omkring estimatet på 20.000 fordrevne fra Ukraine. 

Hertil har Udlændingestyrelsen udmeldt, at såfremt kommunerne ønsker at modtage flere fordrevne fra Ukraine, end det udmeldte kommunetal tilsiger, skal dette fremsendes til Udlændingestyrelsen senest den 29. marts kl.12.00.

Samtidig fremsendte styrelsen de første visiteringer af ukrainere, der har fået meddelt ophold under særloven, som skal boligplaceres i København. Der er foreløbigt modtaget 12 visiteringer i KK.

Særlov

Den 17. marts trådte særloven Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine i kraft. Med loven tilvejebringes en særlig og midlertidig opholdstilladelse for personer, der som følge af krigen er fordrevet fra Ukraine. Som udgangspunkt vil opholdstilladelser meddelt efter lovforslaget have en varighed frem til den 17. marts 2024 med mulighed for forlængelse.

Ifølge loven overtager kommunerne ansvaret for de personer, der forventeligt tildeles opholdstilladelse efter lovforslaget og herefter vil de være omfattet af ret til kommunale tilbud som undervisning, dagtilbud og adgang til serviceloven mv. på lige fod med øvrige opholdstilladelser i landet. Herudover vil integrationsloven gælde for opholdstilladelser givet under særloven. Det betyder, at personer under særloven vil få tilbudt et program efter integrationsloven, hvis ikke de er i arbejde. De vil dermed modtage beskæftigelsesindsats og danskuddannelse, hvilket kan være med til at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Samlet set må dette forventes at pålægge Københavns Kommune en væsentlig meropgave i 2022.

Med særloven skal de fordrevne ukrainere tildeles opholdstilladelse, hvilket sker i regi af Udlændingestyrelsen. Af loven fremgår det videre, at borgerne har processuelt ophold, når de ansøgt om opholdstilladelse og afventer svar fra Udlændingestyrelsen. Det fremgår også, at borgeren har ret til ydelser fra Udlængestyrelsen, hvis de indkvarterer sig på et asylcenter. På den baggrund er det fremadrettet udgangspunktet, at nytilkomne fordrevne ukrainere henvises til asylcentre og tilbydes hjælp i statslig regi, indtil opholdstilladelsen er givet og vedkommende er visiteret til Københavns Kommune.

Forlængelse af aktstykke om kost og logi

Aktstykket om forlængelse af kommuners adgang til at tilbyde fordrevne fra Ukraine kost og logi blev tiltrådt den 16. marts 2022. Hermed har kommunerne frem til den 4. april lovhjemmel til at tilbyde kost og logi til fordrevne ukrainere, og kommunerne kan få dækket udgifter på op til 500 kr. pr. plads.

Af loven fremgår det også, at borgerne har processuelt ophold, når de ansøgt om opholdstilladelse og afventer svar fra Udlændingestyrelsen. Her har borgerne også ret til ydelser fra Udlængestyrelsen, hvis de indkvarterer sig på et asylcenter.

Løsning

Københavns Kommune har pr. 21. marts 2022 akut taget imod mere end 830 fordrevne ukrainere., som p.t. indkvarteret på Ottliahus i Valby og på Cabinn Hotel. Udlændingestyrelsen udmeldte fredag den 18. marts en fordeling af fordrevne ukrainere til kommunerne. Københavns Kommune har fået tildelt en kvote på 557 fordrevne ukrainere. Kvoten er udelukkende beregnet på andelen af 10.000 tildelte opholdstilladelser.

Modtagelse af flere flygtninge end Københavns kvote forudsætter, at der er tilstrækkelig kapacitet i kommunen. Der skal være mulighed for boligplacering, at tilbyde undervisning, dagtilbud og give adgang til ydelser under serviceloven. Modtagelse af flere flygtninge vil desuden medføre øget ressourcetræk på tværs af forvaltningerne.

Det er på nuværende tidspunkt anbefalingen, at Københavns Kommune ikke tager et større antal flygtninge udover den beregnede kvote. Dels henset til, at København pt. har over 800 fordrevne ukrainere, der tilbydes akut kost og logi, hvilket presser kommunens nuværende kapacitet.

Og dels fordi der er væsentligt usikkerhed omkring Københavns Kommune fremadrettede kvote, når antallet af opholdstilladelser til fordrevne ukrainere stiger. Derudover er muligheden at kunne boligplacerer på nuværende tidspunkt usikker, ligesom kapaciteten til at tilbyde øvrige kommunale ydelser er ved at blive tilpasset. Endelig er kompensation for kommunernes udgifter til håndtering af fordrevne ukrainere med opholdstilladelse fortsat usikker, se nedenfor. På den baggrund vil det være forbundet med øget økonomisk risiko, at København påtager sig flere flygtninge end tildelt med kvoten.

Økonomi

Regeringen og KL indgik den 11. marts 2022 aftale om kommunernes håndtering af fordrevne ukrainere, hvor det fremgår, at man er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.

Med Økonomiaftalen forventes kommunernes kompensation således at være kendt, og på den baggrund gøres der status på udgifter til fordrevne ukrainere med kommunens halvårsregnskab. Hertil bemærkes, at det ikke må forventes, at kommunerne sanktioneres i regnskab i 2022 på baggrund af merudgifter til fordrevne ukrainere. Eventuelt finansieringsbehov kan herefter indgå i forhandlingerne om budget 2023.

Videre proces

Et eventuelt ønske om at modtagere flere fordrevne fra Ukraine skal fremsendes til Udlændingestyrelsen senest den 29. marts 2022 kl.12.00. Efter modtagelsen af evt. ønsker fra kommunerne vil Udlændingestyrelsen udmelde nye forholdsmæssige kommunetal, som tager højde for eventuelle indkomne kommuneønsker.

Marianne Becker Andersen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at Udlændingestyrelsens udmelding om Københavns Kommunes kvote på 557 fordrevne fra Ukraine tages til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i skriftlig votering 21. - 22. marts 2022

Indstillingen blev taget til efterretning. 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiforvaltningen bemærker, at KL og regeringen den 11. marts 2022 har lavet en aftale, hvor man er enige om at følge udviklingen for de fordrevne ukrainere tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023. Hertil bemærkes, at det ikke må forventes, at kommunerne sanktioneres i regnskab i 2022 på baggrund af merudgifter til fordrevne ukrainere. Eventuelt finansieringsbehov kan herefter indgå i forhandlingerne om budget 2023.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i skriftlig votering fra 22. marts 2022 til 23. marts 2022, kl. 12.00

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard deltog ikke i den skriftlige votering. 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. marts 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Partierne er glade for at mærke den store opbakning fra hele byen i forbindelse med modtagelse af Ukrainske flygtninge. Det betyder også, at København på nuværende tidspunkt har modtaget mange ukrainske flygtninge. Det er kun få af flygtningene der på nuværende tidspunkt er registrerede og derfor vil blive omfattet af den nationalt fordelte kvote. 

Vi ønsker på ingen måde, at ukrainske flygtninge, som er kommet til København, skal skubbes rundt i landet som en konsekvens af en kvote. Men vi er også opmærksomme på, at nogle flygtninge selv ønsker at komme videre ud i Danmark eller videre til andre lande. Og at nogle sårbare flygtninge, fx hvis der kommer et helt børnehjem, et helt plejehjem, eller mange mennesker med handicap kan have bedst af at blive indkvarteret sammen og få ukrainsk talende medarbejdere. Sådan fælles indkvartering kan i mange tilfælde være nemmere at etablere i andre kommuner. Derfor vil vi løbende samarbejde med andre kommuner, med nødhjælpsorganisationer og med flygtningene om, hvor og hvordan indkvarteringen bedst kan etableres.

Der venter en kæmpe opgave, fordi det står klart, at vi kommer til at modtage mange flere flygtninge fra Ukraine. Den opgave vil vi gøre alt for, at vi i København løser så godt som overhovedet muligt, sammen med københavnerne og de mange, som gerne vil give en hjælpende hånd.”