Udpegelse til SOSU Hs bestyrelse for embedsperioden 2022-2025
Det er Borgerrepræsentationen, der skal udpege medlemmer til de hverv, hvor Københavns Kommune er repræsenteret. I overensstemmelse med SOSU Hs vedtægt, indstilles det, at administrerende direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udpeges til SOSU Hs bestyrelse.
Indstilling
Indstilling om,
- at godkende at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administrerende direktør, som fastsat i SOSU Hs vedtægt, udpeges til bestyrelsen for SOSU H.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Problemstilling
Det er Borgerrepræsentationen, der efter kommunestyrelsesloven udpeger til hverv, råd, nævn, bestyrelser mv., når de udpegede personer repræsenterer Københavns Kommune.
SOSU H er en statslig selvejende institution under Undervisningsministeriet, der blandt andet udbyder erhvervsuddannelser inden for omsorg og sundhed. SOSU Hs vedtægter angiver sammensætningen af uddannelsesinstitutionens bestyrelse.
SOSU H har henvendt sig til Københavns Kommune, idet uddannelsesinstitutionens bestyrelse skal genudpeges. Brev om udpegelse fra SOSU H er vedlagt er som bilag.
Løsning
Det fremgår her af SOSU Hs vedtægter §4, at SOSU H skal ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer med stemmeret. Heraf skal 1 medlem udpeges af Københavns Kommune. Medlemmet skal være på forvaltningschefniveau inden for sundheds- og omsorgsområdet.
Forvaltningschefsniveau modsvarer forvaltningens administrerende direktør.
Bestyrelsesposten oppebærer ikke vederlag og skal ses i sammenhæng med, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som aftager fra uddannelserne på SOSU H, har en interesse i at medvirke til det faglige indhold af uddannelserne.
Det er på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at det godkendes, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administrerende direktør udpeges til bestyrelsen for SOSU H.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af sagen vil udvalgets beslutning blive oversendt til behandling i Borgerrepræsentationen på et kommende møde.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil, såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder indstillingen, orientere SOSU H om udpegelsen.
Katja Kayser /Thomas Brahm
Oversigt over politisk behandling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administrerende direktør, som fastsat i SOSU Hs vedtægt, udpeges til bestyrelsen for SOSU H.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2022
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. marts 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.