Udtræden af Borgerrepræsentationen (Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre)
Godkendelse af,
1) at Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstre) udtræder af Borgerrepræsentationen på grund af personlige årsager og som følge heraf varetagelsen af hvervet som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune med virkning fra tidspunktet for Borgerrepræsentationens beslutning i nærværende sag på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 24. marts 2022, jf. lov om kommunale valg § 103.
Cecilia Lonning-Skovgaard udtræder som konsekvens heraf samtidig af Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab.
1. stedfortræder Heidi Wang (Venstre) er rette stedfortræder og indtræder i
Borgerrepræsentationen, jf. lov om kommunale valg § 104.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. marts 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.