Farvergadesagen

Der foreligger nu en vurdering fra kommunens advokat af Østre Landsrets dom af 7. december 2012 i sagen mod Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. styrelsens afgørelse af 6. december 2010 om tilbagesøgning af oprindelig 390 mio. kr. i refusion fra kommunen, herunder tillige en anbefaling vedr. ankespørgsmålet.

Indstilling om, 

1.           at Østre Landsrets dom af 7. december 2012 i sagen mod Arbejdsmarkedsstyrelsen om tilbagesøgning af oprindelig 390 mio. kr. i refusion fra kommunen ankes til Højesteret, samt

2.        at Borgerrepræsentationen anmoder KL om at indtræde i ankesagen til støtte for Københavns Kommune.

 (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget)

Østre Landsret har i dommen af 7. december 2012 (bilag 1) i ”Farvergadesagen” givet Arbejdsmarkedsstyrelsen medhold i sin frifindelsespåstand. Dermed har landsretten underkendt kommunens krav om tilbagebetaling af de resterende 60 mio. kr., af det oprindelige tilbagesøgningskrav på 390 mio. kr. i Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse af 6. december 2010. Borgerrepræsentationen er nærmere orienteret herom i vedlagte notat af 7. december 2012 (bilag 2).      

Med den begrundelse, at sagen har principiel betydning videresendte Københavns Byret sagen til Østre Landsret, der derfor har truffet afgørelse i 1. instans. Der er derfor fri adgang til at anke dommen til Højesteret indenfor ankefristen på 8 uger, som udløber den 1. februar 2013.

Efter dommen har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foretaget en gennemgang af dommen sammen med kommunens advokat, advokat Anders Valentiner-Branth, Advokatfirmaet Horten.

I forlængelse heraf har kommunen modtaget vedlagte udtalelse af 3. januar 2013 med en vurdering af dommen og anbefaling om den videre proces fra advokat Anders Valentiner-Branth, Advokatfirmaet Horten (bilag 3). 

Advokat Anders Valentiner-Branth, Horten, har sammenfattende i udtalelsen af 3. januar 2013 vurderet og anbefalet følgende:

”Det er vores anbefaling, at kommunen anker dommen til Højesteret, da fordelene ved at anke landsrettens dom efter vores vurdering er større end ulemperne. Der er således efter vores vurdering gode muligheder for, at kommunen ved at anke dommen helt eller delvist kan få ændret landsrettens dom, hvilket vil være rigtig godt både af principielle og finansielle grunde. Hvis kommunen derimod ikke anker, vil landsrettens dom få retskraft og dermed også blive lagt til grund for vurderingerne  i andre sammenhænge.

Det er vores vurdering, at landsrettens dom har principiel betydning for rammerne for det kommunale selvstyre. Det er væsentligt at holde fast i, at kommuner, der i en rammelovgivning er blevet tillagt et selvstændigt ansvar for administrationen af lovgivningen, også har både ret og pligt til at foretage den fornødne fortolkning af den lovgivning, som de skal administrere.

Det kan konstateres, at landsretten på baggrund af forudsætningsvis fortolkning af andre bestemmelser end de centrale bestemmelser om refusion fastslår, at der gælder et fremmødekrav, der alene kan fraviges i medfør af lovbestemte undtagelser derfra. Landsretten anerkender dermed ikke jobsøgning på egen hånd uden fremmøde som en del af aktiveringstilbuddet, og der er dermed dels tale om en fortolkning, som er mere vidtgående og restriktiv, end den, som Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har baseret sin afgørelse på, dels  om en fortolkning af regelsættet, der efter vores vurdering er urigtig, og som i hvert fald hviler på en meget spinkel juridisk argumentation.

På baggrund af landsrettens dom vil det samtidig kunne lægges til grund, at staten på et hvilket som helst tidspunkt uden nærmere selvstændige undersøgelser vil kunne kræve revisorgodkendt dokumentation helt ned på individniveau og modregne refusion, der efter statens antagelse er modtaget med urette, samt at hjemmelsgrundlaget herfor må antages alene at være baseret på "forholdets natur".

Kommunen har et naturligt behov for løbende at kunne "lukke tidligere års regnskaber". Hidtil er dette sket i forbindelse med den afsluttende behandling af de eventuelle udeståender, der måtte fremgår af decisionsskrivelsen fra ministeriet. Vælger kommunen at acceptere landsrettens dom, vil kommunen ikke længere umiddelbart kunne støtte ret på modtagne decisionsskrivelser.

Vi anbefaler, at kommunen anker dommen, allerede fordi landsrettens vurderinger i forhold til ovenstående efter vores vurdering ikke er rigtig og samtidig er principiel. En afklaring af disse spørgsmål ved en retlig prøvelse af dommen i Højesteret  vil  have stor betydning for tilrettelæggelsen af den kommunale administration fremadrettet. I modsat fald vil det fremover kunne føre til stor usikkerhed og meget betydelige udgifter for kommunen f.eks. til dokumentation på områder, som er forbundet med statslig refusion.

Endelig anbefaler vi at anke dommen for så vidt angår landsrettens vurdering af danskundervisningskurserne, de forvaltningsretlige indsigelser og renteproblematikken.

[Om de nærmere vurderinger vedr. disse tre forhold henvises til det, der er anført i bilag 3 henholdsvis afsnit 2.2 (Særligt om danskundervisningskurserne), afsnit 5 (Proportionalitet - undersøgelsesprincippet og genoptagelse af sagen samt de forvaltningsretlige mangler i øvrigt) og afsnit 6 (rentespørgsmålet i forhold til de 5.5 mio. kr.)  - forvaltningernes tilføjelse.]

Særligt om de generelle muligheder for at få ændret en dom fra Østre Landsret i Højesteret

Vi har hele tiden peget på, at der kunne være en risiko for at tabe sagen, og vi kan ikke garantere, at resultatet vil blive anderledes, hvis sagen bliver anket til Højesteret. Vi kan dog generelt konstatere, at Højesteret ændrer resultatet i de fra Østre Landsret indankede domme i 37 % af sagerne, og at Højesteret i forhold til yderligere 28 % af de indankede domme stadfæstede med en helt ny begrundelse, jf. det anførte herom i Højesterets embedsregnskab for 2011, side 8. Det må således kunne konstateres, at Højesteret ikke fuldt ud kunne tiltræde den af landsretten givne begrundelse i 65 % af sagerne.”

Under henvisning til advokat Anders Valentiner-Branths vurdering, herunder ikke mindst dommens principielle betydning for vurderingen af rammerne for det kommunale selvstyre og mulige konsekvenser for administrationen på områder, der er forbundet med statslig refusion, indstiller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen at Østre Landsrets dom af 7. december 2012 ankes til Højesteret.

Samtidig indstiller forvaltningerne, at KL anmodes om at indtræde i ankesagen til støtte for Københavns Kommune. Begrundelsen herfor er sagens principielle betydning for det kommunale selvstyre.

KL har tidligere tilkendegivet, at de vil være positive overfor at indtræde til støtte for kommunen i sagen.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 12. december 2012 ved behandlingen af indstillingen om bevillingsmæssige ændringer pr. december 2012 et ændringsforslag, der tager højde for håndteringen af økonomien for 2008, 2009 og 2010 som følge af Østre Landsrets dom.

Hvis ankesagen tabes, kan kommunen blive pålagt at betale sagens omkostninger, herunder salær til statens advokat. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har aftalt med advokatfirmaet Horten, at de – såfremt kommunen taber ankesagen – afregner deres salær overfor kommunen indenfor en ramme på 1 mio. kr. + moms. Et skøn over de samlede omkostninger, såfremt kommunen taber sagen, vil - baseret på grundlag af de sagsomkostninger, som kommunen blev pålagt til AMS i Østre Landsrets dom - være ca. 2,8 mio. kr. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Højesteret i givet fald tilkender højere eller lavere sagsomkostninger end ØLR eller vælger helt at ophæve sagsomkostningerne under henvisning til sagens principielle betydning. I givet fald vil kommunens omkostninger begrænse sig til retsafgiften og salær til Advokatfirmaet Horten indenfor rammen på 1 mio. kr.+ moms. Retsafgiften udgør kun ca. 4.000 kr., fordi sagen handler om offentlig myndighedsudøvelse.    

Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen vil der snarest blive taget skridt til at anke dommen til Højesteret. Samtidig vil der blive fremsendt en anmodning til KL om at indtræde i ankesagen til støtte for kommunen.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.              at godkende at Østre Landsrets dom af 7. december 2012 i sagen mod Arbejdsmarkedsstyrelsen om tilbagesøgning af oprindelig 390 mio. kr. i refusion fra kommunen ankes til Højesteret, samt

2.              at anmode KL om at indtræde i ankesagen til støtte for Københavns Kommune.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 14. januar 2012

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.