Medlemsforslag om tre yderligere fixerum
Indstilling og beslutning
Det foreslås,
- at der ved forhandlingerne om budgettet for 2014 findes midler til at etablere tre yderligere stofindtagelsesrum i København, udover det i budgetaftalen for 2013 besluttede rum nr to på Vesterbro.
(Stillet af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten)
MOTIVERING
Danmarks første stofindtagelsesrum på Vesterbro er en stor succes. Antallet af brugere stiger voldsomt og overstiger allerede forventningerne.
I aftalen om budget 2013 aftalte partierne at der i budgettet for 2014 skal findes midler til at etablere stofindtagelsesrum nr 2 på Vesterbro.
Socialdemokraterne i København har offentligt meldt ud, at partiet er langt med planerne om tre nye stofindtagelsesrum. Rummene skal ifølge socialdemokraterne i København etableres inden næste folketingsvalg.
SF og Enhedslisten er enige i dette mål og vil derfor gerne sikre at ord bliver til handling.
Beslutning
Et forslag fra Socialdemokraterne, som Det Radikale Venstre og Venstre tilsluttede sig, om at henvise forslaget til behandling i Socialudvalget blev vedtaget med 35 stemmer imod 9.
For stemte: A, B, F, I, Ø, Signe Goldmann (løsgænger) og Jaleh Tavakoli (løsgænger)
Imod stemte: C, O og V.
Det Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre er glade for de gode resultater, vi allerede har set i forbindelse med etablering af fixerum i København, og vi mener også, der skal skabes flere og ikke mindst, at de skal spredes mere over byen, men drøftelsen omkring dette hører til i Socialudvalget. Og vi forslår derfor også medlemsforslaget udvalgshenvist til Socialudvalget Derudover mener vi principielt ikke, at der skal disponeres over budgetmidler udenfor budgetforhandlingerne.”