Mødedato: 24.01.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udmøntning af midler til Nørrebro Cricket Club

Se alle bilag

I Budget 2011 blev der afsat 0,1 mio. kr. (2011 p/l) i anlæg til Nørrebro Cricket Clubs klubhusprojekt på Kløvermarken. Borgerrepræsentationen skal nu udmønte beløbet.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,  

1.              at der udmøntes en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr. (2013 P/Ltil Nørrebro Cricket Club på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2013,

2.              at der anvises dækning for det samlede anviste beløb på 0,100 mio. kr. fra anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 00.32.31.3 , samt

3.              at bevillingen mellemfinansieres over klubhuspuljen 2013, funktion 00.32.31.1.

Det forudsættes, at denne sag afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsmåltal for 2013.

Det forudsættes endvidere, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

I Budget 2011 fik Nørrebro Cricket Club et tilskud på 100.000 kr til etablering af et nyt klubhus. Herudover har klubben fået 460.000 kr. fra Klubhuspuljen 2011.

Projektet er forsinket, da Nørrebro Cricket Club har afventet en dispensation fra de gældende fredningsbestemmelser for Kløvermarken. Klubben har nu fået de nødvendige dispensationer samt en byggetilladelse, hvorfor byggeriet kan igangsættes.

Løsning

Der skal gives en rådighedsbevilling og en anlægsbevilling på 0,1  mio. kr. til Nørrebro Cricket Club på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 00.32.31.3 (stadions, idrætsanlægs og svømmehaller) i 2012 og anvises dækning for det samlede anviste beløb på 0,1 mio. kr. fra anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 00.32.31.3

Midlerne skal mellemfinansieres over klubhuspuljen og vil søges bragt tilbage til klubhuspuljen i forbindelse med overførselssagen 2012/2013. Midlerne fra klubhuspuljen udbetales løbende over 2013, hvilket muliggør en mellemfinansiering indtil overførselssagen er afsluttet i maj 2013.

Af hensyn til anlægsloftet i 2013 vil denne disponering blive medtaget på næste sag om bevillingsmæssige omplaceringer.

Økonomi

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller at der gives en rådighedsbevilling på 0,1 mio. kr. på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 00.32.31.3.

Godkendes indstilling er der dækning for det anviste beløb på 0,1 mio. kr. Beløbet mellemfinansieres over klubhuspuljen.

I forbindelse med overførselssagen vil midlerne søges tilbageført til Klubhuspuljen 2013.


Carsten Haurum                                  /Mads Kamp Hansen

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives en rådighedsbevilling og en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr. (2011 p/l) til Nørrebro Cricket Club på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 00.32.31.3 (stadions, idrætsanlægs og svømmehaller) i 2013
  2. at der anvises dækning for det samlede anviste beløb på 0,100 mio. kr. fra anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 00.32.31.3
  3. at bevillingen mellemfinansieres over klubhuspuljen 2013, funktion 00.32.31.1

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2012

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.


 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at denne sag afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsmåltal for 2013.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2013  

Indstillingen blev med det tekniske ændringsforslag (se bilag 1) anbefalet uden afstemning.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. januar 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top