Godkendelse af program for en international idékonkurrence om Kløvermarkskvarteret
Godkendelse af program for en international idékonkurrence om Kløvermarkskvarteret
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 24. januar 2008
Nr. 2 BR 43/08. Godkendelse af program for en international idékonkurrence om Kløvermarkskvarteret
Borgerrepræsentationen skal
godkende programmet for en international idékonkurrence om Kløvermarkskvarteret.
Indstilling fra
Økonomiudvalget om, 1.
at det vedlagte
program (bilag 1) for en international idékonkurrence om Kløvermarkskvarteret
benyttes som grundlag for konkurrencen, 2.
at Kultur- og Fritidsborgmesteren
indgår i dommerkomiteen, hvis vedkommende ønsker det, samt 3.
at teksten i
afsnittet "Kunstgræsbaner" i bilag 3 ændres til: "at mulighederne for boldspil på Kløvermarken skal bevares og styrkes i
den videre planlægning. Dette indebærer, at der etableres et væsentligt antal
kunstgræsbaner i konkurrenceområdet. En del af disse skal være belyste
baner." (Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og
Fritidsudvalget og Økonomiudvalget) (Standsningsret) |
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet
den 24. januar 2008 Winnie Berndtson (løsgænger) fremsatte
følgende ændringsforslag: "Det foreslås, at der i konkurrencen også
gives mulighed for at belyse en anvendelse uden byggeri på arealet." Dansk Folkeparti genfremsatte følgende
ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen: 1. "Det foreslås, at programmet omfatter et
vilkår om, at fredningslinierne for fortidsminder respekteres, og at der ikke
kan dispenseres herfra." 2. "Det foreslås, at programmet omfatter et
vilkår om mindst 10 kunstgræsbaner." Venstre og Dansk Folkeparti genfremsatte
følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen: "Det foreslås, at de 2 politiske
repræsentanter i dommerkomiteen udpeges af henholdsvis den store og den lille
valggruppe." Der ønskedes endvidere delt afstemning om
indstillingens at-punkter. Det af Winnie Berndtson (løsgænger)
stillede ændringsforslag blev forkastet 30 stemmer imod 18. 2 undlod. For stemte: 1 medlem af B (Bo Normander),
C, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky
(løsgænger) og Ø. Imod stemte: A, 6 medlemmer af B (Klaus
Bondam, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel, Tina Bostrup og Kasper
Johansen) og F. Følgende undlod at stemme: O. Det af Dansk Folkeparti stillede
ændringsforslag nr. 1 blev forkastet med 30 stemmer imod 20. For stemte: 1 medlem af B (Bo Normander),
C, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn
Rudaizky (løsgænger) og Ø. Imod stemte: A, 6 medlemmer af B (Klaus
Bondam, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel, Tina Bostrup og Kasper
Johansen) og F. Det af Dansk Folkeparti stillede
ændringsforslag nr. 2 blev forkastet med 31 stemmer imod 19. For stemte: C, O, Winnie Larsen-Jensen
(løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø. Imod stemte: A, B og F. Det af Venstre og Dansk Folkeparti stillede
ændringsforslag blev forkastet med 30 stemmer imod 19. 1 undlod. For stemte: C, O, Winnie Larsen-Jensen
(løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø. Imod stemte: A, 6 medlemmer af B (Klaus
Bondam, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel, Tina Bostrup og Kasper
Johansen) og F. Følgende undlod at stemme: 1 medlem af B
(Bo Normander). Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt
med 30 stemmer imod 20. For stemte: A, 6 medlemmer af B (Klaus
Bondam, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel, Tina Bostrup og Kasper
Johansen) og F. Imod stemte: 1 medlem af B (Bo Normander),
C, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn
Rudaizky (løsgænger) og Ø. Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt
med 3Goodbye stemmer imod 0. 13 undlod. For stemte: A, B, F og Ø. Følgende undlod at stemme: C, O, Winnie
Larsen-Jensen (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky
(løsgænger). Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt
med 48 stemmer imod 0. 2 undlod. For stemte: A, B, C, F, Winnie
Larsen-Jensen (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky
(løsgænger) og Ø. Følgende undlod at stemme: O. Det Konservative Folkeparti afgav følgende
protokolbemærkning: "Det Konservative Folkeparti finder.
Området bør forblive et rekreativområde til gavn for københavnernes [linda]
og fritidsaktiviteter." Venstre og Dansk Folkeparti ønskede at
videreføre deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen: "Venstre og Dansk Folkeparti ønsker, at den
lille valggruppe selv får mulighed for at udpege sin repræsentant i
dommerkomiteen, at fredningslinierne respekteres, og at både antal og
banekapaciteten bevares - bl.a. ved anlæg af 10 kunstgræsbaner. Subsidiært
ser Venstre og Dansk Folkeparti helst, at der ikke bygges til skade for
idrætslivet." |
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen
vedtog den 25. oktober 2007, at der i samarbejde med grundejeren af
Kløverparken udskrives en arkitektkonkurrence om Kløvermarkskvarteret (BR
465/07). Konkurrencen omfatter en strukturplan for Kløvermarkskvarteret og en
plan for udformning af bygninger, byrum og idrætsfaciliteter på Kløvermarken og
en del af Kløverparken.
Konkurrencen
er annonceret i EU-tidende som en indbudt, international konkurrence med 6-8
deltagende teams. Arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter kan deltage,
gerne i samarbejde med sociologer, fremtidsforskere, byrumseksperter,
ingeniører, bæredygtighedseksperter, kunstnere, etnologer, idrætseksperter og
andre relevante for opgavens løsning. Unge arkitekter opfordres til også at
deltage ("wild cards"). Fristen for fremsættelse af ønske om deltagelse er den
10. december 2007.
Forvaltningerne har i samarbejde med Skanska og Akademisk
Arkitektforening udarbejdet det som bilag
1 (fortroligt) vedlagte konkurrenceprogram for en idékonkurrence om
Kløvermarkskvarteret. Der ønskes forslag til en strukturplan for hele
Kløvermarkskvarteret og en bebyggelsesplan for Kløvermarken og en del af
Kløverparken. Af hensyn til afviklingen af konkurrencen er programmet
fortroligt, indtil det er udsendt til de udvalgte deltagerteams, hvilket er
normal praksis.
Programmet har et firkløver som symbol for kvarteret og for de fire
hovedtemaer, som byudviklingen skal tage udgangspunkt i:
Den aktive og dynamiske by
Byen for alle
Byliv og fællesskab
Den bæredygtige by.
Programmet er opbygget med en indbydelse, en introduktion, en beskrivelse
af bydelen, kvarteret og konkurrenceområdet, intentioner for byudviklingen,
konkurrenceopgaven med de overordnede temaer og konkurrencetekniske betingelser.
De konkurrerende skal vise, hvordan der i Kløvermarkskvarteret kan skabes
en bydel med egen identitet, som bygger videre på og skaber sammenhænge i de bymæssige
kvaliteter, der er og kan udvikles på det nordøstlige Amager. De skal komme med
ideer til et visionært byområde, hvor boliger og idræt kombineres på nye og
eksperimenterende måder, ligesom det ønskes vist, hvordan der kan skabes en
livlig og mangfoldig by med boliger til alle, boldbaner i samme antal som i
dag, nye klubfaciliteter til idrætsudøverne, børneinstitutioner, butikker samt
anden offentlig og privat service.
Den samlede rummelighed i hele Kløvermarkskvarteret er op mod en million
m2 etageareal. I bebyggelsesplanen kan der som udgangspunkt placeres
op mod 200.000 m2 etageareal på Kløvermarken, heraf ca. 175.000 m2
boliger, hvoraf et væsentligt antal skal være billige boliger, og på den
tilstødende del af Kløverparken også op mod ca. 200.000 m2
etageareal, hvoraf mellem 50 og 75 pct. skal være boliger.
Der foreslås en dommerkomité bestående af
Teknik og Miljøborgmesteren og yderligere 2 politiske repræsentanter udpeget af
parterne bag aftalen af den 14. september om arkitektkonkurrencen om Kløvermarken.
Herudover udpeger Skanska 2 medlemmer og AA udpeger 4 fagdommere, hvoraf mindst
to af dommerne skal have international fagekspertise.
MILJØVURDERING
Som led i udviklingen af Kløvermarken og Valby
Idrætspark som kombinerede bolig- og idrætsområder har forvaltningerne anmodet
Rambøll om at foretage en undersøgelse af miljøforholdene. Af rapporten om
Kløvermarken, der vedlægges som bilag 2,
fremgår, at boliger i området vil blive udsat for støj fra brug og
vedligeholdelse af boldbanerne. Der findes ikke vejledende grænseværdier for
støj i forbindelse med brug a
f boldbaner eller administrativ praksis på
området.
Det er rapportens konklusion, at der kan accepteres et
støjniveau på op til 55 dB(A) ved boligernes facader og på de primære
opholdsarealer, og at der er belæg for at anvende denne grænseværdi i
planlægningen. Overholdelse heraf kan sikres med en afstand på mindst 25 meter
mellem boldbaner og boliger samt boligernes primære opholdsarealer, og dette
lægges derfor til grund for konkurrencen som et vejledende afstandsskrav, jf. bilag 3. Alternativet ville være
støjdæmpning af facader og/eller forskellige former for støjafskærmning.
Inden fremsættelse af lokalplanforslaget vil
forvaltningerne søge at tilvejebringe yderligere sikkerhed for at ovenstående
retningslinier vil kunne holde overfor eventuelle klager til Natur- eller
Miljøklagenævn.
Bilag 3, der vil blive vedlagt som bilag til
konkurrencematerialet beskriver endvidere afstandskrav for at undgå gener fra
lys og samt kravene til selve idrætsanlægget.
Sagen udløser ikke på nuværende tidspunkt krav om, at
der skal foretages en vurdering i relation til Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste til miljøvurdering og til lov om miljøvurdering af planer og
programmer.
ØKONOMI
Borgerrepræsentationen vedtog samtidig med beslutningen om
arkitektkonkurrencen afsættelse af op til 2 mio. kr. til dens gennemførelse
svarende til halvdelen af den forventede udgift på ca. 4 mio. kr. Skanska har
givet tilsagn om at afholde den anden halvdel.
VIDERE PROCES
Det forventes, at fristen for
aflevering af forslagene bliver den 1. april og offentliggørelse af
konkurrenceresultatet den 13. juni 2008. Herefter skal der i samarbejde med
vinderen udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med indstilling
i udvalgene og Borgerrepræsentationen i september/oktober 2008 og endelig
vedtagelse i marts 2009.
BILAG
- Oversigt
over politisk behandling
1. Program for idékonkurrence om Kløvermarkskvarteret (fortroligt).
2. Miljøundersøgelse af Kløvermarkens boldbaner med
hensyn til støj, belysning og kunstgræs, rapport af november 2007 fra Rambøll
med 8 bilag.
3. Notat om idrætsanlæg og gener fra boldbaner.
Claus
Juhl Hjalte Aaberg Carsten Haurum