Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter
Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 24. januar 2008
Nr. 10 BR 37/08. Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter
Der skal godkendes rammer og
retningsliner for tildeling af salgspladser (en ny type af gadesalg) og
initiativer til flere markedsaktiviteter i byen.
1.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen etablerer ca. 30 salgspladser inden for fødevareområdet
(ferskvarer, tilberedt mad og drikke) og til non-food omfattet af et nyt sæt
rammebestemmelser som beskrevet i løsningsafsnittet, 2.
at der til
Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, gives en
indtægtsbevilling på 600.000 kr. årligt fra 1. januar 2008 som følge af forventede
merindtægter i form af afgifter for særlig råden over vejareal, samt 3.
at der til
Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, gives en
udgiftsbevilling på 600.000 kr. årligt fra 1. januar 2008 til afledte
driftsudgifter til administration, tilsyn, aflæsning af el-måler og
vedligehold. Det bemærkes, at design og
sundhedsmæssige aspekter skal tillægges værdi ved tildeling af stadepladser. Teknik-
og Miljøforvaltningen forelægger Teknik- og Miljøudvalget en evaluering af
ordningen i efteråret 2008, hvori bl.a. sortiment og design belyses. Det forudsættes, at
eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og
Miljøudvalgets budgetramme. (Teknik- og Miljøudvalget) |
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet
den 24. januar 2008 Indstillingen blev godkendt uden
afstemning. |
Problemstilling
Som led i "Gang i København"
(jf. BR 199/07) skal Teknik- og Miljøforvaltningen udvide gadesalget i byen med
nye koncepter, såkaldte salgspladser. Salgspladserne skal stilles til rådighed
på mere fleksible vilkår og give mulighed for et andet og mere mangfoldigt
varesortiment, end det der kendes fra den eksisterende gadehandel i København,
nemlig egentlige stadepladser. Det er derfor nødvendigt med et særskilt sæt
rammer for salgspladserne.
Samtidigt skal det være mere
attraktivt og nemmere at bruge byens rum til markedsaktiviteter. Reglerne på
området er allerede lempelige, men hvis byen skal have flere markedsaktiviteter,
må forvaltningen tage en ny og mere aktiv rolle i at støtte spirende og eksisterende
markedsaktiviteter.
Løsning
Rammer og retningslinier for tildeling af salgspladser
i København
I foråret 2008 vil
forvaltningen udbyde ca. 30 nye salgspladser i byen inden for fødevareområdet
(ferskvarer, tilberedt mad og drikke) og til non-food for en tidsbegrænset periode
på tre år. Der er tale om faste forretningssteder.
Salgspladserne er opdelt i
fire kategorier, som adskiller sig f
ra hinanden med hensyn til, hvor ofte
pladsen benyttes: Helårspladser, sæsonpladser, ugedagspladser og weekendpladser.
Samtidig er det muligt at flytte sin salgsbod mellem flere lokaliteter i byen,
og et specifikt tildelt sted i byen kan deles mellem flere, så varesortimentet
skifter over dagen, ugen eller året.
Et mindre antal af
salgspladserne vil være lejlighedsvise salgspladser, som giver mulighed for
opstilling i maksimalt en uge og højst seks gange om året. Disse salgspladser
er midlertidige, og kan søges hele året rundt.
Strøggader, bydelscentre,
trafikknudepunkter og arealer ved vandet er oplagte placeringer. Den nøjagtige
placering af salgspladserne vil ske i et samarbejde mellem ansøger og
forvaltningen og under hensyntagen til planmæssige og tekniske hindringer.
Der vil blive opkrævet en
pristalsreguleret afgift, der varierer efter, hvor i byen salgspladsen er.
Afgiften skal følge afgiften for eksisterende stader, så der er lige vilkår.
Tildeling af salgspladserne
skal primært ske efter udbud. Salgspladserne vil gå til personer, som ønsker at
sælge/beskæftige sig med et varesortiment, som falder ind under en eller flere
af følgende tematiske kriterier: Sundhed, økologi/miljø, kunst/design,
kreativitet, multietnisk og subkultur.
Forvaltningen vil vurdere
indkomne kvalificerede tilbud mht. varesortiment, strategi for renholdelse og
minimering af støj- og lugtgener, økonomisk bæredygtighed, design af salgsbod
samt ønsker til placering og benyttelsesgrad. Forvaltningen skal efterstræbe
mangfoldighed i byen, geografisk spredning og originalitet (nyt, anderledes,
overraskende) i konceptet.
Fremover vil forvaltningen
køre rullende udbud, dvs. der hvert år udbydes et antal salgspladser. Antallet
og typen af salgspladser vil blive justeret løbende ud fra muligheder i byen og
efterspørgslen.
For en uddybning af rammerne
for salgspladserne se bilag 1.
Initiativ til øgning af antallet af udendørsmarkeder i
København
I begyndelsen af 2008 vil
forvaltningen nedsætte en arbejdsgruppe (Markedsgruppen), der får til opgave at
understøtte og udvikle eksisterende udendørsmarkeder i Købehavn samt at tage
initiativ til opstart af helt nye markedsaktiviteter. Aktiviteterne skal være
en kombination af faste, cirkulerende og eventbaserede markeder, og tematisk
skal markederne være vidt favnende og give rum for kreativitet og gode oplevelser.
Markedsgruppen vil bestå af
repræsentanter fra bl.a. lokaludvalgene, lokale handelsforeninger, private og
frivillige initiativtagere samt repræsentanter fra forvaltningen. Med denne
sammensætning sikres lokal forankring, inddragelse af de kræfter, der hidtil
har startet markedsaktiviteter i København, samt kommunal opbakning og dermed
en smidig sagsbehandling.
Markedsgruppen er alene en rådgivende og initierende arbejdsgruppe, og
forvaltningen er som myndighed fortsat den instans, som kan godkende markeder
og andre arrangementer.
Markedsgruppen vil være
operativ i en toårig periode med mulighed for forlængelse.
Succeskriterierne for Markedsgruppen er:
- I
løbet af 2008 aktivt at have støttet og udviklet mindst to mindre og
allerede eksisterende markedsinitiativer og
- Med
udgangen af 2009 at have igangsat mindst to tilbagevendende og levedygtige
udendørsmarkeder inden for områderne: Økologiske varer, multietnisk karakter
og subkultur (Street etc.)
For at nå målene skal
Markedsgruppen udvikle en værktøjskasse bestående af tiltag, som kan hjælpe nye
og gamle aktører på området med at udvikle mangfoldige og levedygtige
markedsaktiviteter, støtte etableringen af lokale markedslaug og synliggøre byens
muligheder.
Endelig skal Markedsgruppen
undersøge mulighederne for og ønskerne til omfanget af det kommunale
engagement, f.eks. ved udlejning af boder og parasoller eller en mere permanent
opstilling.
Bilag 2 giver en uddybning af
de påtænkte initiativer.
Økonomi
Forvaltningen forventer, at
etablering af salgspladser udløser merindtægter i form af afgifter for særlig
råden for i alt ca. 600.000 kr. årligt. Merindtægten vil blive indtægtsført på
Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, til dækning af
herved afledte driftsudgifter til administration, tilsyn, aflæsning af el-måler
og vedligehold.
Videre proces
For at bringe arbejdet videre
udarbejder forvaltningen udbudsmateriale, annonceringsstrategi og et endeligt
regelsæt for salgspladserne med henblik på samlet udbud i foråret 2008.
Ultimo 2008 evaluerer
forvaltningen de udbudte salgspladser og Markedsgruppens konkrete initiativer
med henblik på nyt udbud og den videre indsats.
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Uddybning af
rammer for salgspladserne
2.
Uddybning af initiativer til øgning af antallet af udendørsmarkeder
3.
Forventede
indtægter fra salgspladser
Hjalte Aaberg Thomas Rasch