Valg af område for servicebusser
Valg af område for servicebusser
Borgerrepræsentationen
DAG SORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. januar 2008
BR 33/08
Valg af område for servicebusser
Valg af område for servicebusser
Indstilling om,
1.
at Servicebussernes fase 1 b (servicebusrute nr. 3 og 4) planlægges
etableret på det nordlige Amager og indre Østerbro, samt
2.
at Servicebussernes fase 2 (servicebusrute nr. 5-8) planlægges
etableret på henholdsvis det sydlige Amager/Islands Brygge, ydre Østerbro,
Bispebjerg og Brønshøj-Husum.
(Økonomiudvalget)
De to første servicebusruter blev etableret i Valby
og Vanløse i oktober 2007, og med denne indstilling skal der med udgangspunkt i
budgettet for 2008 besluttes i hvilke bydele rute nr. 3-8 skal køre.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at
Servicebussernes fase 1 b (servicebusrute nr. 3 og 4) planlægges etableret på
det nordlige Amager og indre Østerbro, samt 2.
at
Servicebussernes fase 2 (servicebusrute nr. 5-8) planlægges etableret på henholdsvis
det sydlige Amager/Islands Brygge, ydre Østerbro, Bispebjerg og Brønshøj-Husum. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
I budgettet for 2007 blev der
afsat midler til Servicebussernes etape 1 (rute 1-4), hvoraf de to første er
startet i oktober 2007 i Valby og Vanløse (etape 1a). I budget 2008 er der
afsat midler til yderligere fire ruter, idet det i budgetaftalen indgår, at de
fire nye ruter evt. kan betjene det sydlige Amager, ydre Østerbro, Bispebjerg
og Brønshøj-Husum. Der skal med denne indstilling træffes endelig beslutning
om, i hvilke bydele etape 1b og etape 2 skal etableres.
Løsning
Etableringen af
servicebusruterne i Valby og Vanløse er sket i dialog med de nyetablerede
lokaludvalg og ældreorganisationer. Lokaludvalgene har været aktive og samlet
de lokale interesser i forhold til ruteforløb.
I budgettet for 2008 er der
lagt op til hvilke områder der fremover skal have etableret servicebusser, og
det er de områder der beskrives nedenfor.
Fase 1b etableres på indre
Østerbro og det nordlige Amager. Begge områder er steder med mange ældre som er
hovedmålgruppen for servicebussen. Øvrige målgrupper er handikappede og andre
gangbesværede. Den endeli
ge ruteføring skal planlægges i forhold til de
eksisterende ruter og de besluttede ændringer i de almindelige busruter i de to
bydele i marts 2008.
De resterende fire servicebusruter
anbefales etableret på det sydlige Amager/Islands Brygge, ydre Østerbro,
Bispebjerg og Brønshøj-Husum. Disse områder er, foruden de to bydele, hvor der
allerede er etableret servicebus, de områder i kommunen, der har den højeste
andel af ældre.
På indre Østerbro planlægges,
at ruten kan indvies først i maj 2008. Processen omkring planlægningen af ruten
fastlægges sammen med lokaludvalget.
På Amager har lokaludvalgene
konstitueret sig i december 2007 og her planlægges processen om valg af ruteføring
også i samarbejde med lokaludvalgene. De to ruter på Amager planlægges samtidig
og forventes at kunne indvies i juni 2008.
De 3 sidste ruter på hhv.
ydre Østerbro, Bispebjerg og Brønshøj - Husum forventes sat i drift i 4.
kvartal 2008. På kortet i bilag 1 er vist et forslag til ruteføring, som blev
udarbejdet i 2004. I de områder hvor ruterne nu planlægges etableret, inddrages
som nævnt lokale ønsker, og der tages højde for de ændringer, der er sket i
byen siden ruteforslaget blev udarbejdet i 2004. Ruterne på bilag 1 kan derfor
kun betragtes som retningsgivende for, hvilke områder de enkelte ruter vil
kunne dække.
Oversigt forventet udrulning
af servicebusser i Københavns Kommune
Etape |
Bydel |
Indvielse af rute |
1a |
Valby og Vanløse |
Oktober 2007 |
1b |
Indre Østerbro |
Maj 2008 |
Nordlige Amager |
Juni 2008 |
|
2 |
Sydlige Amager |
Juni 2008 |
Ydre Østerbro, Bispebjerg
og Brønshøj-Husum |
4. kvartal 2008 |
|
Indstilling til Budget 2009 |
Kongens Enghave, Vesterbro,
indre Nørrebro og ydre Nørrebro |
2009 |
Ved etablering af
servicebusruterne vil der skulle nedlægges p-pladser for at give plads til
stoppesteder, samt for at sikre bussernes fremkommelighed på smalle
vejstrækninger. Antallet af berørte p-pladser afhænger af endelig ruteføring,
som udarbejdes i en arbejdsgruppe med Økonomiforvaltningen, Teknik- og
Miljøforvaltningen samt Movia.
Forslag til ruteføring og
udgifter i forbindelse med etablering af ruterne og herunder finansieringen af
provenutabet ved evt. nedlæggelse af parkeringspladser, vil blive fremlagt politisk
i særskilte indstillinger. Disse indstillinger forelægges Teknik- og
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til beslutning.
På indre Østerbro og Amager
vil der blive nedlagt pladser i grøn og blå betalingszone. Ved etablering af de
to første ruter i Valby og Vanløse blev der samlet nedlagt omkring 100 pladser
i alt. Ud fra disse erfaringer og arbejdet med indstillingen fra 2005 (BR
271/05) anslås, at hver rute kan resultere i nedlægges af 50-100
parkeringspladser. Nedlægges der p-pladser i den blå eller grønne
parkeringszone findes der i en kommende fællesindstilling med Teknik- og
Miljøforvaltningen anvist dækning af provenutabet fra "Puljen til nedlæggelse
af P-pladser"(afsat under Teknik- og Miljøudvalget i medfør af budget 2007,
Ændringsforslag 157). I blå zone er provenutabet 5.278 kr. pr. p-plads, hvilket
ved for eksempel 50 p-pladser giver 263.900 kr. årligt. En p-plads i grønzone
er sat til 15.723 kr. Priserne er enhedsprisen for indtjeningen på en
parkeringsplads og de fremgår af Teknik- og Miljøforvaltningens
ydelseskataloger for 2008.
Movia har gennemført et udbud
af servicebuskørsel, og der er indgået aftale med en entreprenør om kørsel med
to busser på de to første ruter (1b) og aftalen har en option på yderligere fire
busser. Den valgte bustype kører på diesel og har den meget miljøvenlige
miljøstandart EEV. For de to sidste af de otte ruter skal der gennemføres et
nyt udbud, som også vil have option på yderligere 4 busser. Også ved dette
udbud vægtes miljøet højt.
I forbindelse med
budgetforhandlingerne for 2009 vil Økonomiforvaltningen fremlægge forslag til
den sidste etape af servicebusruter i kommunen med henblik på, at alle bydele
vil kunne have servicebusser i 2010.
Økonomi
Denne indstilling omhandler udelukkende valg af bydele
for de nye servicebusruter der indgår i budget 2007 og budget 2008. Økonomiske
konsekvenser i form af provenutab ved nedlæggelse af parkeringspladser vil
fremgå af særskilte indstillinger om ruterne for servicebusserne.
I budgettet for 2008 er der under Økonomiudvalget
afsat 3,726 mio. kr til drift af servicebusruter i etape 1 og 2, hvilket
muliggør ibrugtagning af servicebusserne i den i indstillingen beskrevne takt.
Det årlige tilskudsbehov pr. servicebusrute er ca. 0,8 mio.kr.
Videre proces
Når forslag til ruter er
fastlagt i samarbejde med lokaludvalgene, Teknik- og Miljøforvaltningen og
Movia vil indstillinger herom blive forelagt politisk.
Bilag
-
Oversigt over
politisk behandling
1.
Skitsekort over
servicebusruter