Udpegning til Den Økologiske Produktionsskole
Udpegning til Den Økologiske Produktionsskole
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. januar 2002
BR 57/02
Udpegning til Den Økologiske Produktionsskole
Udpegning til Den Økologiske Produktionsskole
Indstilling om udpegning af to medlemmer til bestyrelsen for Den Økologiske Produktionsskole for den indeværende valgperiode, hvoraf det ene medlem skal være valgt til Borgerrepræsentationen.
(Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller
at Borgerrepræsentationen udpeger to medlemmer til bestyrelsen for Den Økologiske Produktionsskole for den indeværende valgperiode, hvoraf det ene medlem skal være valgt til Borgerrepræsentationen
RESUME
Borgerrepræsentationen skal efter vedtægten for Den Økologiske Produktionsskole udpege to medlemmer til bestyrelsen for den indeværende valgperiode, hvoraf det ene skal være politisk valgt,
Borgerrepræsentationen har overtaget ansvaret for Den Økologiske Produktionsskole fra Indre Nørrebro Bydelsråd pr. 1. januar 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen skal efter vedtægten for Den Økologiske Produktionsskole udpege to medlemmer til bestyrelsen, hvoraf det ene skal være politisk valgt, for den indeværende valgperiode.
Borgerrepræsentationen har overtaget ansvaret for Den Økologiske Produktionsskole fra Indre Nørrebro Bydelsråd pr. 1. januar 2002.
Den Økologiske Produktionsskole driver produktionsskolevirksomhed efter produktionsskoleloven.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Bestyrelsen har blandt andet til opgave at fastsætte regler for optagelse af deltagere på skolen, fastsættelse af skolens budget, godkendelse af regnskab, ansættelse og afskedigelse af skolens leder og øvrige personale mv.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer. To medlemmer udpeges af Københavns Kommune. De øvrige medlemmer udpeges af medarbejdere, Københavns Miljø- og Energikontor, Foreningen for Økologiske Igangsættere, LO og DA.
Bestyrelsen skal efter vedtægten så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.
Den Økologiske Produktionsskole peger i brev af 20. december 2001 på MB Rikke Fog-Møller som medlem af bestyrelsen.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Igen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Vedtægter for Den Økologiske Produktionsskole
- Brev af 20. december 2001 fra den Økologiske Produktionsskole
Peter Rasmussen
Til
Borgerrepræsentationen