Mødedato: 24.01.2002, kl. 17:30

Det fælleskommunale Løndatakontor

Det fælleskommunale Løndatakontor

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 24. januar 2002

 

BR 38/02

Det fælleskommunale Løndatakontor

Det fælleskommunale Løndatakontor

Indstilling om udpegning af kontorchef Kjeld Fisker, Statistisk Kontor, og kontorchef Peder Raunsø Jensen, 7. kontor, begge fra Økonomiforvaltningen, som Københavns Kommunes repræsentanter i styringsgruppen for Det fælleskommunale Løndatakontor, FLD, for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.

(Økonomiforvaltningen)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger kontorchef Kjeld Fisker, Statistisk Kontor, og kontorchef Peder Raunsø Jensen, 7. kontor, begge fra Økonomiforvaltningen, som Københavns Kommunes repræsentanter i styringsgruppen for Det fælleskommunale Løndatakontor, FLD, for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.

RESUME

KL har på vegne af Det kommunale Momsfond anmodet Københavns Kommune om at udpege 2 medlemmer til Det fælleskommunale Løndatakontors, FLD, styringsgruppe. Da FLD udarbejder løn- og personalestatistikker til forskellige formål, er det hensigtsmæssigt, at medarbejdere fra relevante fagkontorer i Økonomiforvaltningen – henholdsvis Statistisk Kontor og 7. kontor – repræsenterer Kommunen i styrings-gruppen.

SAGSBESKRIVELSE

I statut for Det fælleskommunale Løndatakontor, FLD, er det i § 3 bestemt, at FLD ledes af en styringsgruppe på 12 medlemmer, heraf 2 udpeget af Københavns Kommune.

FLD´s opgaver er blandt andet at udarbejde løn- og personalestatistikker til kommunernes sektorudbygningsplaner og ressourcetællinger samt etablere og vedligeholde den fælleskommunale, landsdækkende løn- og personalestatistik til lønforhandlingsformål.

FLD finansieres fortrinsvis gennem bevillinger fra Det kommunale Momsfond.

 

 

Med baggrund heri finder Økonomiforvaltningen, at Kommunen i lighed med, hvad der var tilfældet i den foregående periode fra den 1. januar 1998 - 31. december 2001 bør repræsenteres i styringsgruppen af medarbejdere fra relevante fagkontorer i Økonomiforvaltningen.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger kontorchef Kjeld Fisker, Statistisk Kontor, og kontorchef Peder Raunsø Jensen, 7. kontor, som Københavns Kommunes repræsentanter, til styringsgruppen for Det fælleskommunale Løndatakontor.

Kjeld Fisker og Peder Raunsø Jensen repræsenterede også Københavns Kommune i styringsgruppen i den foregående 4-årige periode.

 

ØKONOMI

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

-

Erik Jacobsen /

Hans Simmelkjær

Til top