Roskilde Amts Grundvandsforum
Roskilde Amts Grundvandsforum
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. januar 2002
BR 40/02
Roskilde Amts Grundvandsforum
Roskilde Amts grundvandsforum
Indstilling om udpegning af miljøborgmester Winnie Berndtson til medlem af Roskilde Amts Grundvandsforum.
(Miljø- og Forsyningsforvaltningen)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen udpeger miljøborgmester Winnie Berndtson til medlem af Roskilde Amts Grundvandsforum.
RESUME
Københavns Kommune skal udpege et medlem til Roskilde Amts Grundvandsforum.
I Roskilde Amt blev det i 1999 besluttet at nedsætte et koordinationsforum jf. Vandforsyningslovens § 12. Københavns Kommune blev i 1999 tilbudt en plads i dette forum.
SAGSBESKRIVELSE
Roskilde Amt har på baggrund af § 12 i Vandforsyningsloven nedsat Roskilde Amts Grundvandsforum Dette forum har til opgave at bistå amtet med udarbejdelse og realisering af vandressourceplanlægningen.
Københavns Energi – Vandressourcesektionen – har betydelige indvindingsinteresser i Roskilde Amt og Københavns Kommune vil gennem repræsentationen i Roskilde Amts Grundvandsforum få indflydelse på vandressourceplanlægningen i amtet.
Dette forum består af de parter, der har interesse i vandforsyningen og i de arealer og aktiviteter, som beskyttelsesindsatsen i amtet kan tænktes at berøre.
Borgerrepræsentationen udpegede i december 1999 miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard til Roskilde Amts Grundvandsforum.
Det indstilles at miljøborgmester Winnie Berndtson udpeges til medlem af Roskilde Amts Grundvandsforum.
MILJØVURDERING
Der foretages ikke miljøvurdering af indstillinger om personsager.
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
Ingen høringsforpligtigelse.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
Ingen.
Peter Elsman
/Annette Egetoft