Gymnasie- og HF-Rådet
Gymnasie- og HF-Rådet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. januar 2002
BR 44/02
Gymnasie- og HF-Rådet
Gymnasie- og HF-Rådet
Indstilling om, at forslag om videreførelse af Gymnasie- og HF-rådet som § 17, stk. 4 udvalg godkendes, at § 4, stk. 1, 2. pkt. i vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres således at "2 medlemmer valgt af og blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalget" ændres til "2 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer", samt at § 4, stk. 1, 3. pkt. i vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres således at "2 rektorer, der repræsenterer henholdsvis gymnasiet og hf" ændres til "2 rektorer/forstandere, der repræsenterer henholdsvis gymnasiet og hf" samt at der tilføjes "/forstandere" i § 5, stk. 3.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING
Uddannelses– og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales over for Borgerrepræsentationen,
at forslag om videreførelse af Gymnasie- og HF-rådet som § 17, stk. 4 udvalg godkendes
at § 4, stk. 1, 2. pkt. i vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres således at "2 medlemmer valgt af og blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalget" ændres til "2 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer"
at § 4, stk. 1, 3. pkt. i vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres således at "2 rektorer, der repræsenterer henholdsvis gymnasiet og hf" ændres til "2 rektorer/forstandere, der repræsenterer henholdsvis gymnasiet og hf" samt at der tilføjes "/forstandere" i § 5, stk. 3
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2002
Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender en videreførelse af Gymnasie- og HF-rådet som et § 17, stk. 4 udvalg under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres således at "2 medlemmer valgt af og blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalget" ændres til "2 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer", samt at der tilføjes "/forstandere" i § 5, stk. 3.
SAGSBESKRIVELSE
Videreførelse af Gymnasie- og HF-rådet
Efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
I den foregående valgperiode har Borgerrepræsentationen nedsat et Gymnasie- og HF-råd som et rådgivende organ under Uddannelses- og Ungdomsudvalget med en vedtægt.
Efter vedtægten er formålet med Gymnasie- og HF-rådet at sikre et forum for drøftelse af generelle og overordnede spørgsmål vedrørende gymnasieskolen, 2 årigt hf og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne mellem de forskellige interessenter: politikere, organisationsrepræsentanter, TAP´er, rektorer, forældre og lærere. Gymnasie- og HF-rådet høres inden Borgerrepræsentationen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget træffer beslutninger om gymnasieplanlægningen, herunder kapacitetsfastsættelsen på de enkelte institutioner, om udbud af valgfag samt om budget for gymnasie- og hf-området.
Udannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at Gymnasie- og HF-rådet fortsætter i den kommende valgperiode som et § 17, stk. 4 udvalg under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Der skal vælges 2 medlemmer og 2 suppleanter af og blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af videreførelsen af rådet.
TAP'er, rektorer, lærere og elever vælges for en periode af et år. Forældre- og organisationsrepræsentanter vælges for en periode af 2 år. Udvalgsmedlemmerne vælges snarest muligt efter hvert kommunalvalg for en 4-årig periode.
Disse regler fremgår af Vedtægt for Gymnasie- og HF-Rådet i Københavns Kommune, som er godkendt af Borgerrepræsentationen den 14. maj 1998.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at § 4, stk. 1 i vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres, således at "2 medlemmer valgt af og blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalget" ændres til "2 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen blandt Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer."
Forslaget er begrundet i, at Borgerrepræsentationen efter lov om kommunernes styrelse skal vælge medlemmer til de særlige § 17, stk. 4-udvalg.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller i givet fald anmodning om udpegning af medlemmer til Gymnasie- og HF-rådet direkte til Borgerrepræsentationen.
På grund af etableringen af det nye Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) pr. 1. januar 2002 foreslås det, at der også skal være mulighed for forstanderen for KVUC for at være medlem af Gymnasie- og HF-rådet. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår derfor, at § 4, stk. 1, 3. pkt. i vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet ændres således at "2 rektorer, der repræsenterer henholdsvis gymnasiet og hf" ændres til "2 rektorer/forstandere, der repræsenterer henholdsvis gymnasiet og hf". I konsekvens heraf foreslås det, at der tilføjes "/forstandere" i § 5, stk. 3.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Forslag til ny Vedtægt for Gymnasie- og HF-rådet i København Kommune (ændringsforslagene er markeret med kursiv)
Peter Rasmussen
Michael Schultz