Otte "skæve boliger til skæve eksistenser"
Otte "skæve boliger til skæve eksistenser"
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 23. oktober 2003
Nr. 5 BR 473/03. Otte "skæve boliger til skæve eksistenser"
Indstilling om, at Spontinisvej 32-36 / Hammelstrupvej 42-46, beliggende på matr. nr. 199, 200, 201 og 202 i Kongens Enghave, og som udgør 2.373 m², stilles vederlagsfrit til rådighed for Boligselskabet AKB i 30 år, til opførelse af "skæve boliger til skæve eksistenser".
Det bemærkes, at restparcellerne af matr.nr. 201 og 202 Kongens Enghave forbliver i Kultur- og Fritidsforvaltningens administration.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt.
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:
"Dansk Folkeparti tilslutter sig
indstillingen, men er af den opfattelse, at 8 pladser virker som alt for få
pladser i forhold til udnyttelse af arealet på 2.373 m2."
Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig denne protokolbemærkning.