Lokalplan Amaliegade
Lokalplan Amaliegade
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 23. oktober 2003
BR 483/03
Lokalplan Amaliegade
Lokalplan Amaliegade
Indstilling om, at lokalplan "Amaliegade" vedtages endeligt.
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler
at lokalplan "Amaliegade" vedtages endeligt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. oktober 2003
Anbefalet
RESUME
I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget er modtaget 4 henvendelser, hvoraf de to er fra offentlige myndigheder, henholdsvis Københavns Stiftsøvrighed og Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner.
Københavns Stiftsøvrighed meddeler ikke at have bemærkninger til lokalplanforslaget, medens Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner beklager, at lokalplanforslagets § 5, stk. 7, åbner mulighed for, at Bygge- og Teknikudvalget kan tillade nedrivning af bevaringsværdig side- og baghusbebyggelse, når dette kan begrundes med forbedringer af lysforholdene, de udendørs opholdsarealer eller af de arkitektoniske forhold.
Forvaltningen bemærker hertil, at eventuel nedrivning af bevaringsværdig side- og baghusbebyggelse kun vil kunne ske ved dispensation fra lokalplanen efter en konkret vurdering i den enkelte sag.
I de to øvrige henvendelser udtrykkes i den ene tilfredshed med lokalplanforslaget, medens der i den sidste henvendelse på vegne en ejer i området fremsættes indsigelse mod lokalplanforslaget, idet det blandt andet gøres gældende, at lokalplanforslaget alene er fremkommet for at hindre omdannelsen af den pågældendes ejers ejerlejlighed Amaliegade 4, 3. sal, fra beboelse til erhverv i strid med en i medfør af boligreguleringsloven meddelt tilladelse til nedlæggelse af nævnte lejlighed som beboelse og derfor udtryk for magtfordrejning, ligesom forslaget findes at være i strid med kommuneplanens rammedel og dermed anses for en ulovlig forvaltningsakt.
Forvaltningen må i den forbindelse fastholde, at en tilladelse efter boligreguleringsloven ikke samtidig indebærer en tilladelse efter bygnings- og planlovgivningen, ligesom lokalplanforslaget ikke ensidigt er rettet mod nævnte ejendom, men ligeligt regulerer hele områdets bebyggelse ud fra nærmere planmæssige vurderinger. Endvidere må forvaltningen fastholde, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammedel, jf. herved, af boligandelen i området efter omdannelse i overensstemmelse med forslaget vil udgøre 25 pct.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 8. maj 2003 (BR
196/03)
Offentliggørelse
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 4. juni 2003 til den 4. september 2003. Der er udsendt 244 foldere til ejere, lejere og brugere og 35 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. Forslaget blev annonceret den 4. juni 2003 i CityAvisen.
I Informationen, Plan & Arkitektur, har der i høringsperioden været opstillet en planceudstilling om planforslagets indhold, og den 20. og 21. august 2003 fra kl. 16.00 til 18.00 har udstillingen som annonceret været bemandet med en medarbejder fra Plan & Arkitektur. Ingen borgere gav fremmøde i den anledning.
I høringsperioden har der via internettet været mulighed for at søge oplysninger om planforslaget på en særlig hjemmeside, komme med debatindlæg eller sende sine bemærkninger til planforslaget som e-mail. Der har ikke været besøg på hjemmesiden i perioden, men én henvendelse om forslaget er modtaget som e-mail.
I høringsperioden er modtaget 4 henvendelser, som er vedlagt
til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor (bilag B). Sammendrag af de
respektive henvendelsers indhold og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår
af nedenstående.
Henvendelser fra
offentlige myndigheder
1
Københavns
Stiftsøvrighed
meddeler i skrivelse af 12. august 2003 ikke at have bemærkninger til lokalplanforslaget.
1
Kulturmiljørådet
for Københavns og Frederiksberg kommuner
beklager i skrivelse af 3. september 2003,
at
Bemærkninger:
For så vidt angår muligheden for eventuel
nedrivning af bevaringsværdig side- og baghusbebyggelse bemærkes, at dette vil
forudsætte dispensation fra lokalplanen efter forudgående naboorientering og en
konkret vurdering i den enkelte sag, herunder af blandt andet de arkitektoniske
forhold. I en sådan vurdering indgår selvsagt ønskerne om bevaring af rumlige
kvaliteter i karreens indre. Med hensyn til ejendommen Toldbodgade 39 bemærkes,
at denne er vurderet i kategori 4, "middel bevaringsværdi". Imidlertid
administreres efter sædvanlig praksis alle ejendomme i kategori 1 – 4 som
bevaringsværdige i Københavns Kommune. Bygningen er derfor i lokalplanforslaget
fastlagt som bevaringsværdig.
Henvendelser fra ejere, lejere, brugere mv.
1
Anders
Moltke-Leth, Amaliegade 16 B, 3.,
udtrykker i e-mail af 3.
september 2003 tilfredshed med lokalplanforslaget, og det foreslås, at kommunen
tager kontakt til ejere af erhvervslokaler, der har stået tomme i et år, med
henblik på at foreslå lokalerne omdannet til boligformål.
Bemærkninger:
Forvaltningen søger sædvanligvis at være imødekommende over for ønsker om omdannelse af erhvervslejemål til boliglejemål i Indre By, men forvaltningen har ingen mulighed for at påvirke ejerne til omdannelse af et lovligt erhvervslejemål.
1
Norsker &
Jacoby Advokater
fremfører for ejeren af
ejendommen Amaliegade 4 (Atlas Ejendomme A/S) i skrivelse af 3. september 2003
indsigelse mod lokalplanforslaget. Det anføres, at ændringen af anvendelse af
lejemålet på 3. sal fra beboelse til erhverv, mod hvilken ændring der i medfør
af planlovens § 14 er nedlagt forbud, er godkendt ved kommunens tilladelse af
30. juli 2002 i medfør af boligreguleringsloven, og at lokalplanforslaget er i
strid med denne tilladelse og alene fremsat for at hindre klager i at udnytte
denne tilladelse, hvorfor lokalplanforslaget er udtryk for magtfordrejning.
Endvidere anføres, at lokalplanforslaget er udtryk for ekspropriation, idet
klagers hidtidige lovlige mulighed for at anvende lejemålet begrænses i et
omfang, der kan medføre et væsentligt økonomisk tab for klager, og at der ikke
er tale om en erstatningsfri regulering af retten til at benytte og udnytte
ejendommen, da lokalplanforslaget ensidigt og udelukkende er fremsat for at
ramme klageren. Herudover anføres, at lokalplanforslaget er i strid med
kommuneplanen i henhold til hvilken ejendommen er beliggende i et område, der
er udlagt til serviceerhverv, og at gennemførelse af lokalplanen vil medføre,
at beboelsesandelen for ejendommen i strid med kommuneplanen overstiger den
normerede beboelsesprocentgrænse på 25. Endelig gøres gældende, at lokalplanen
ikke har nogen sammenhæng med, endsige hjemmel i kommunens boligpolitiske
strategiplan.
Bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at det anførte i alt væsentlig er samstemmende med det af ejeren i en til Naturklagenævnet indgivet klage over det tidligere i medfør af planlovens § 14 nedlagte forbud. Naturklagenævnet har for nærværende ikke taget stilling i sagen. Når Borgerrepræsentationen har taget endelig stilling til lokalplanen vil Naturklagenævnet blive orienteret herom.
Endvidere bemærkes, at en tilladelse i medfør af boligreguleringsloven til nedlæggelse af et beboelseslejemål (som helårsbeboelse) ikke samtidig indebærer en tilladelse efter plan- og bygningslovgivningen, i hvilken forbindelse skal oplyses, at Erhvervs- og Økonoministeriet på foranledning af en tidligere af indsigeren indgiven klage har fastslået, at en omdannelse fra bolig til kontor kræver en selvstændig byggesagsbehandling.
Der er ej heller tale om, at lokalplanforslaget ensidigt retter sig mod klagerens ejendom, uagtet at forslaget er foranlediget af ne dlæggelsen af et forbud i henhold til planlovens § 14 mod et påtænkt anvendelsesskift, idet forslaget tilsigter at regulere karreen som helhed, jf. formålsbestemmelsen. Der er således ikke tale om et ekspropriativt indgreb, endsige magtfordrejning, men en generel regulering af ejendomsrettens grænser.
Ved fordelingen af ejendommenes udnyttelse til henholdsvis boliger og serviceerhverv som foreskrevet i lokalplanforslaget, vil boligandelen for området som helhed udgøre 25 pct. mod nu ca. 11 pct. Lokalplanforslaget er således i overensstemmelse med kommuneplanens rammedel, uagtet at boligandelen for den enkelte ejendom kan blive højere end 25 pct.
Det må endvidere fastholdes, at en sådan udvidelse af boligandelen er i overensstemmelse med kommunens boligpolitiske intentioner som disse er kommet til udtryk blandt andet i den boligpolitiske strategiplan og i den i Kommuneplan 2001 indeholdte lokaliseringsstrategi.
Afslutningsvis skal bemærkes, at forvaltningen ved det
endelige optryk af lokalplanen agter at præcisere kommentaren til lokalplanens
§ 3, stk. 3, litra d), således at det tydeligt fremgår, at lokalplanområdet er
beliggende i Indre By, men ikke inden for det i kommuneplanens rammer for
detailhandelen fastlagte centerområde. Dette rummer dog forsat mulighed for –
som indeholdt i lokalplanforslaget - etablering af enkelte mindre butikker til
betjening af lokalområdet.
Økonomi
-
Høring
-
Miljøvurdering
Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
BILAG VEDLAGT
1
Fortegnelse over modtagne henvendelser
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A. Indstilling med bilag forelagt
Borgerrepræsentationen den 8. maj 2003
B. Kopi af modtagne henvendelser