Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 23. oktober 2003
BR 472/03
Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati-
og Serviceudvikling
Indstilling om, at godkende det som bilag 3 vedlagte forslag til ændring af kommissorium, idet forudsættes, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 indarbejdes 2,0 mio. kr. til Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings arbejde i 2004, samt at betegnelserne "Nærdemokrati" og "Uafhængigt klageorgan/klagevejleder" i det hidtidige kommissorium skal videreføres uændret i det fremtidige kommissorium.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at godkende det som bilag 3 vedlagte forslag til ændring af kommissorium, idet forudsættes, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 indarbejdes 2,0 mio. kr. til Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings arbejde i 2004
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 15. september 2003
Godkendt med bemærkning om, at betegnelserne "Nærdemokrati" og "Uafhængigt klageorgan/klagevejleder" i det hidtidige kommissorium skal videreføres uændret i det fremtidige kommissorium.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. september 2003
Anbefalet.
RESUME
Det har i praksis
vist sig vanskeligt at overholde de tidsfrister for aflevering af indstillinger
til Økonomiudvalget, som er angivet i Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings
kommissorium.
I budgetaftalen for
2004, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, er det
forudsat, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling videreføres i 2004,
idet der afsættes 2 mio. kr. til udvalgsarbejdet, herunder finansiering af Sekretariatet
for Demokrati- og Serviceudvikling.
Økonomiforvaltningen
har på denne baggrund udarbejdet et forslag til ændring af kommissoriet for
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Det foreslås
indstillet til Økonomiudvalget, at det anbefales Borgerrepræsentationen at
godkende det ændrede kommissorium.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 6.
december 2001 en indstilling fra Økonomiudvalget om at oprette et særligt
udvalg om demokrati- og serviceudvikling efter reglerne i lov om kommunernes
styrelse § 17, stk. 4.
Udvalget for
Demokrati- og Serviceudvikling har hidtil fungeret på baggrund af det som bilag
1 vedlagte kommissorium.
Det har i praksis
vist sig vanskeligt at overholde de i kommissoriet angivne tidsfrister for aflevering
af indstillinger til Økonomiudvalget.
Forud for udvalgets
vedtagelse af endelig indstilling i sagen om etablering af en borgerrådgiverfunktion
skal de stående udvalg samt andre interessenter høres.
Også det videre
arbejde med sagen om hverdagens demokrati forudsætter en form for høringsrunde,
dels i udvalgene, dels i forhold til borgerne.
Endelig har udvalget
udtrykt ønske om at blive inddraget i delspørgsmål såsom lokalisering mv. i forhold
til implementeringen af servicecentre.
I budgetaftalen for
2004, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, er det
forudsat, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling videreføres i 2004,
idet der afsættes 2 mio. kr. til udvalgsarbejdet, herunder finansiering af
Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling. Som bilag 2 vedlægges uddrag
af budgetaftalen angående forlængelse af udvalgets virke.
Der henvises i aftalen til, at det er et mål for Københavns Kommune at inddrage
borgerne mest muligt i diskussionen om og planlægningen af kommunens udvikling
samt at Københavns Kommune arbejder på at udvikle den måde, som kommunen møder
borgeren på.
Økonomiforvaltningen
har på den nævnte baggrund udarbejdet det som bilag 3 vedlagte forslag til
ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Som det fremgår af
ordlyden, forudsættes det, at det ændrede kommissorium træder i kraft med
virkning fra Borgerrepræsentationens godkendelse.
Det foreslås, at
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling indstiller til Økonomiudvalget, at
det anbefales Borgerrepræsentationen at godkende det som bilag 3 vedlagte
kommissorium til afløsning for det hidtil gældende kommissorium.
ØKONOMI
Borgerrepræsentationens
godkendelse af det ændrede kommissorium forudsætter, at der i forbindelse med
vedtagelsen af budget 2004 søges indarbejdet 2 mio. kr. til Udvalget for Demokrati-
og Serviceudviklings arbejde i 2004.
HØRING
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Det hidtil gældende kommissorium for
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Bilag 2: Uddrag af budgetaftalen for 2004.
Bilag 3: Forslag til ændret kommissorium for
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Erik Jacobsen
/ Paul Sax Møller