Mødedato: 23.09.2021, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Overførsel af midler til genopretningspakke 2019

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til omprioritering af midler til helhedsgenopretning af en række konkrete vejstrækninger. 

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der overføres 8,0 mio. kr.  fra overskuds-underskudsmodellen for genopretningsprojekter samt 14,7 mio. kr. fra projekter i genopretningspakke 2017 (overskud fra genopretning af Amager Boulevard og Vesterbrogade) til projekter i genopretningspakke 2019, så strækningerne kan gennemføres som planlagt, jf. bilag 2,
  2. at der frigives 32,0 mio. kr. til genopretningsprojekterne i genopretningspakke 2019, jf. bilag 2,
  3. at der indenfor genopretningspakke 2017 overføres og frigives 6,0 mio. kr. til Utterslevvej/Rådvadsvej jf. bilag 2. 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Ved Budget 2019 (Borgerrepræsentationen 4. oktober 2018) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat en pulje på 161,0 mio. kr. til helhedsgenopretning af 11 konkrete vejstrækninger i 2019 (genopretningspakke 2019). Projekterne blev imidlertid berosat 7. januar 2019, og der blev disponeret måltal 16. december 2019 og 20. april 2020 til at gennemføre genopretningen af strækningerne. Fire af strækningerne blev projekteret inden de blev berosat i 2018 - Stefansgade, Norgesmindevej, Frederiksborgvej (Frederikssundsvej-Glasvej) og Hulgårdsvej (Borups Allé-Frederikssundsvej), og kunne således genoprettes i 2020.

Planlægningen af de øvrige syv strækninger (Magstræde, Snaregade, Bellahøjvej, Øster Voldgade, Østerbrogade og Lundtoftegade og Absalonsgade (Halmtorvet- Svendsgade)) blev påbegyndt i 2020 med henblik på udførelse fra 2021 og frem. I forbindelse med projektering af disse syv strækninger har det vist sig, at de samlede arbejder på hele genopretningspakken forventes at være netto ca. 22,7 mio. kr. dyrere end den afsatte ramme ekskl. risikotillæg.

For at sikre fremdrift i genopretningen og undgå fordyrelser samt sikre udnyttelse af anlægsmåltallene skal Borgerrepræsentationen tage stilling til overførsel af uforbrugte bevillinger fra genopretningspakke 2017 og fra overskuds- underskudsmodellen.

Løsning

Den forventede manglende finansiering på strækningerne i genopretningspakke 2019 skyldes både generelle forhold og specifikke forhold i relation til enkelt genopretningsprojekter.

Projekterne i genopretningspakke 2019 skulle have været udført i 2019, men blev berosat (TMU 7. januar 2019) på grund af manglende anlægsmåltal. En del af den forventede manglende finansiering skyldes ekstraomkostninger ved nedlukning og genopstart af projekterne. Samtidig har udskydelsen af genopretningen fra 2019 til 2020 og 2021 betydet, at projekterne har overskredet det optimale tidspunkt for genopretning og efterslæbet og udgifterne til i forvejen omkostningsfulde reparationer stiger. Som konsekvens heraf er der estimeret samlet udskydelsesomkostninger til 10,5 mio. kr.

Endvidere tilskrives den manglende finansiering følgende konkrete forhold i relation til nedenstående tre af de syv genopretningsprojekter. De enkelte fordyrelse fremgår af tabel 2:

  • Bellahøjvej I forbindelse med genopretningen af Bellahøjvej skal der omsættes 50 % flere kantsten end forudsat i grundlaget for budgetberegningen. Endvidere skal en del kantsten udskiftes fra beton til granit, hvilket ikke var forudsat i beregningen.
  • ·Øster Voldgade Ved projektopstart og gennemgang af strækningen Øster Voldgade blev det konstateret, at det er nødvendigt at genoprette ca. 1.600 m cykelsti, mod forudsat ca. 700 m cykelsti. Genopretningsprojektet fordyres endvidere som følge af rammeaftaleforhold med entreprenøren, som vurderes at medføre omkostninger til drift af byggeplads på op til 3,8 mio. kr. mere end budgetteret. Forvaltningen har imødekommet denne uhensigtsmæssighed i fremtidige entreprenørrammeaftalerne, som genudbydes i 2021, så det ikke længere bliver muligt at spekulere i prisen for etablering og drift af byggeplads.
  • Stefansgade Fordyrelsen skyldes optagning af brosten under asfalten med henblik på genanvendelse i andre projekter. Da der oprindeligt blev bevilliget midler til projektet i Budget 2018, var der ikke truffet principiel beslutning om at optage brosten i forbindelse med genopretning med henblik på genbrug i andre projekter og forlængelse af levetiden på asfaltslidlaget. Da projektet fik nye midler i genopretningspakke 2019, indgik en principbeslutning om dette, uden at budgettet for Stefansgade var blevet øget.

 

Genopretningspakke 2019

For at sikre fremdrift i arbejdet med at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, anbefaler forvaltningen at fastholde strækningerne i genopretningspakke 2019 ved at tilføre yderligere midler fra genopretningspakke 2017, hvor der forventes at være et mindreforbrug samt fra overskuds/-underskudsmodellen for genopretningsprojekter.

Genopretningspakke 2017 består af 6 projekter, der er udført, men hvor der mangler bogføring af udgifter på to projekter. Det forventede mindreforbrug er derfor endnu ikke overført til overskuds/-underskudsmodellen for genopretningsprojekter.

Tabel 1: Genopretningspakke 2019 - oversigt over strækninger.

Genopretningspakke 2019

Status

Frederiksborgvej

Gennemført i 2020

Hulgårdsvej (del 2)

Gennemført i 2020

Norgesmindevej

Gennemført i 2020

Stefansgade

Gennemført i 2020

Magstræde

Gennemført i 2021

Snaregade

Gennemført i 2021

Bellahøjvej

Gennemføres i 2021, anlægsarbejder påbegyndt

Øster Voldgade

Gennemføres i 2021, anlægsarbejder påbegyndt

Østerbrogade

Gennemføres i 2021-2022, anlægsarbejder påbegyndt

Lundtoftegade

Gennemføres i 2021-2022, indgåelse af kontrakt og påbegyndelse af anlægsarbejder afventer finansiering

Absalonsgade (Halmtorvet- Svendsgade)

Udskudt til 2025 på grund af arbejdet med etablering af Kalvebod skybrudstunnel*

 

*Jf. Orienteringsnotat til TMU 18. november 2020 ”Udskydelse af genopretning af fem vejstrækninger samt status på projektporteføljen for Vejgenopretning”

Træffes der ikke beslutning om at tilføre yderligere midler til genopretningspakke 2019, vil forvaltningen af hensyn til de kontraktlige forpligtelser på de øvrige projekter lade Lundtoftegade udgå af genopretningspakken. Projektet i Lundtoftegade er endnu ikke påbegyndt og kan tages ud af pakken, hvorved budgetrammen kan overholdes. Lundtoftegade vil i givet fald indgå i forvaltningens forslag til prioritering af kommende genopretningsstrækninger.

Økonomi

I Budget 2019 (BR 4. oktober 2018) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat 161,0 mio. kr. (2019 p/l) til genopretning af byens vejbaner, cykelstier, fortove, vejbrønde, broer og signalanlæg af en række konkrete vejstrækninger. Hele bevillingen er stjernemarkeret og dermed frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det samlede forventede forbrug for de udførte genopretningsprojekter og de projekterede genopretningsprojekter i projektpakke 2019 er på 176,0 mio. kr.

Med fordyrelsen af de fem genopretningsprojekter er der således en manglende finansiering på i alt netto ca. 22,7 mio. kr. i forhold til bevillingen ekskl. risikotillæg.

Tabel 2: Oversigt over overordnet økonomi for genopretningspakke 2019.

Genopretningspakke 2019

Budget 2019 (mio. kr.)

Budget fratrukket risikotillæg

(mio. kr.)

Forbrug på strækninger udført i 2020 (mio. kr.)

Overslag for planlagte strækninger ekskl. risikotillæg (mio. kr.)

Balance +/- i forhold til budget fratrukket risikotillæg (mio. kr.)

Absalonsgade (Halmtorvet-Svendsgade

7,5

7,143

 

7,143

 

Bellahøjvej

21,0

20,000

 

23,569

- 3,569

Frederiksborgvej

8,0

7,619

4,746

 

+ 2,873

Hulgårdsvej (del 2)

12,5

11,905

10,677

 

+ 1,228

Lundtoftegade

32,0

30,476

 

25,385

+ 5,091

Magstræde

2,0

1,905

 

1,905

 

Norgesmindevej

6,0

5,714

6,694

 

- 0,980

Snaregade

2,5

2,381

 

2,381

 

Stefansgade

11,5

10,952

19,885

 

- 8,933

Øster Voldgade

17,5

16,667

 

31,929

- 15,262

Østerbrogade

40,5

38,571

 

41,737

- 3,166

I alt

161,0

153,333

42,002

134,049

-22,718

Risikotillæg

7,7

 

 

 

 

I alt

153,3

153,333

42,002

134,049

-22,718

 

Midlerne foreslås tilført fra genopretningspakke 2017, hvor der forventes et netto mindreforbrug på 14,7 mio. kr. fra genopretningen af Amager Boulevard og Vesterbrogade. Midler, der er afsat til genopretning, kan i udgangspunktet kun bruges til dette formål. Hvis projekterne havde været regnskabsforklaret, ville restbudgetterne have været overført til overskuds-underskudsmodellen for genopretningen, hvorfra der kun må gives tillægsbevillinger til de af Borgerrepræsentationen godkendte genopretningsprojekter med merforbrug. Udover de 14,7 mio. kr. overføres der 8,0 mio. kr. fra overskuds-underskudsmodellen for genopretningsprojekter. Periodisering og bevillingsmæssige konsekvenser vedr. forhøjelse af bevillingerne fremgår af bilag 2 Økonomi.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har besluttet at tilføre yderligere midler til gennemførelse af genopretningspakke 2019, vil forvaltningen fortsætte genopretningen af projekterne i genopretningspakken.

        

         Søren Wille                                                    

/Lone Byskov

 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der overføres 8,0 mio. kr.  fra overskuds-underskudsmodellen for genopretningsprojekter samt 14,7 mio. kr. fra projekter i genopretningspakke 2017 (overskud fra genopretning af Amager Boulevard og Vesterbrogade) til projekter i genopretningspakke 2019, så strækningerne kan gennemføres som planlagt, jf. bilag 2,
  2. at der frigives 32,0 mio. kr. til genopretningsprojekterne i genopretningspakke 2019, jf. bilag 2,
  3. at der indenfor genopretningspakke 2017 overføres og frigives 6,0 mio. kr. til Utterslevvej/Rådvadsvej jf. bilag 2.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2021

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: 

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. september 2021

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. september 2021

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Til top