Mulighed for pilotforsøg med test af euforiserende stoffer i nattelivet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på foranledning af Borgerrepræsentationens beslutning af  22. marts 2018 udarbejdet nærværende vidensgrundlag om, hvordan test af stoffer vil kunne forhindre dødsfald og hjælpe personer ud af et evt. misbrug af stoffer.

Indstilling

Indstilling om,

1. at tage vidensgrundlag vedr. test af euforiserende stoffer i nattelivet til efterretning (bilag 2),
2. at tage budgetnotat vedr. test af euforiserende stoffer i nattelivet til efterretning (bilag 3).

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Problemstilling

På møde den 22. marts 2018 bad Borgerrepræsentationen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om - i  samarbejde med Socialforvaltningen og øvrige relevante forvaltninger - at udarbejde et forslag om mulighederne for et pilotforsøg med tilbud om test af euforiserende stoffer i nattelivet til politisk drøftelse.

Derudover bad Borgerrepræsentationen om at der udarbejdes et vidensgrundlag, som er relevant for Københavns Kommune, om hvordan test af stoffer vil kunne forhindre dødsfald og hjælpe personer ud af et evt. misbrug af stoffer, herunder inddrage allerede eksisterende danske og udenlandske erfaringer.

Sagen forelægges nu til orientering.

Løsning

Forslaget om pilotforsøg med test af euforiserende stoffer i nattelivet blev fremsat som medlemsforslag af Radikale og Liberale Alliance og er motiveret med den begrundelse, at ”Mobile laboratorier skal skabe et mere sikkert miljø, hvor alle kan komme og få testet deres stoffer af uddannet personale. En stoftest vil afsløre eventuelle urenheder i stoffet, eller en uventet høj stofkoncentration. Viden som kan hjælpe stofbrugeren med at undgå forgiftning, potentielt livsvarige mén og redde deres liv. Således kan vi sikre, at de farligste stoffer bliver kasseret”. Det oprindelige medlemsforslag er vedlagt som bilag 1.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på baggrund af Borgerrepræsentationens behandling af medlemsforslaget udarbejdet et vidensgrundlag (bilag 2) som forelægges her til orientering. Socialforvaltningen har været inddraget i udarbejdelsen af vidensgrundlaget.

Ressortfordelingen mellem de to forvaltninger er sådan, at en forebyggende indsats til nye eller jævnlige brugere af såkaldte feststoffer ved festivaler, byture osv., hører til i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mens et skadesreducerende tilbud til misbrugere, ligger inden for Socialforvaltningens område. 

Vidensgrundlaget er en grundig gennemgang af bl.a. hvilken målgruppe, der kunne være relevant for tilbuddet, det juridiske grundlag, de faglige krav samt de etiske dilemmaer. De væsentligste opmærksomhedspunkter er opsummeret i de følgende afsnit.

På baggrund af afdækning af målgrupper, overvejelser vedrørende etiske aspekter forbundet med et tilbud om test af stoffer samt de høje etableringsomkostninger, er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at målet om at forhindre narkotikarelaterede dødsfald og ulykker samt forebygge brug af feststoffer blandt unge kan realiseres mere effektfuldt på andre måder end ved at tilbyde test af stoffer. Det kunne ske ved at sætte ind med en forstærket forebyggende indsats på området, gerne i partnerskab med aktører i nattelivet så som restaurantionsmiljøet, musikfestivaler og frivillige organisationer. Forebyggelse af misbrug af rusmidler blandt unge kan også fremmes ved at forlænge bevillingen til “Ro på rusen”, der udløber med udgangen af 2018. Ro på rusen ved Socialforvaltningen er en indsats med gruppeforløb for unge på Ungdomsskolen (KKU), tre produktionsskoler og fire erhvervsskoler. Ro på rusen skal hjælpe de unge til at mindske brug af rusmidler og fastholde dem i uddannelse.

Målgruppen
Det seneste tilgængelige data på området er fra 2016. Det viser, at forgiftninger ved ”feststoffer” såsom MDMA, amfetamin og ecstasy mv. ikke er en udbredt dødsårsag, og at dødsfald primært sker i de ældre målgrupper. I 2016 var der i alt 38 dødsfald af narkotikarelaterede årsager, hvor personen havde bopæl i København på dødstidspunktet. 22 af disse var personer over 50 år – ingen var under 20 år. De sidste fire år har der været mellem 0 og 4 dødsfald blandt unge under 20 år.

Blandt de unge under 30, som er døde af narkorelaterede årsager og havde bopæl i København på dødstidspunktet, var der ikke nogen i 2016, som analyser ved Retsmedicinsk Institut påviste havde amfetamin, GHB eller ecstasy i kroppen, mens adskillige derimod havde fx metadon og/eller cannabis i blodet.

På baggrund af undersøgelser af tilgængeligt data er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at der ikke kan samles en konkret målgruppe i form af unge københavnere, som dør af feststoffer. Udvides målgruppen til unge, som er i kontakt med sundhedsvæsenet grundet forgiftninger med feststoffer, vil der være tale om omkring 90-100 københavnere mellem 16 og 24 år (0,1 %), og det er således forvaltningens vurdering, at dette er en meget smal målgruppe.

Udvides målgruppen til alle de unge mellem 16-34 år, som jævnligt, dvs. mere end 5 gange det forgangne år har brugt andre stoffer end hash, er der tale om 5.300 københavnere, dvs. 2,3 % af de unge mellem 16 og 34 år.

Pga. mangel på evidens på området, kan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen dog ikke anslå, hvor mange af personerne i målgruppen, der vil gøre brug af tilbud om test af stoffer og hvor ofte. Dette vil afhænge af flere faktorer, bl.a. hvor tilbuddet placeres i byen, om der er viden om særligt farlige stoffer i omløb, og om der kan etableres den rette tillidsfulde kontakt i til de miljøer, hvor feststoffer er udbredte. Der findes ikke sammenlignelige data fra andre lande, som kan understøtte en estimering af, hvor mange der vil benytte tilbuddet.

Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet vurderer, at et tilbud om test af stoffer i nattelivet vil kunne tiltrække unge fra 17-års alderen og op, som har lidt erfaringer med stoffer, men stadig er usikre i brugen. Hvis tilbuddet indebærer en mulighed for uforpligtende samtaler om helbred og trivsel, vurderes det, at erfarne stofbrugere, vil kunne bruge tilbud om stoftest som en forsigtig vej ind i rådgivnings- og eventuelt misbrugsbehandlingssystemet. Da der er tale om et åbent, ikke-visiteret tilbud, er det også muligt, at ældre, mere erfarne stofbrugere og misbrugere, vil benytte og have gavn af tilbuddet. De personer, der dør som følge af stofindtag, er typisk over 50 år. Det er derfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at et tilbud om test af stoffer således både vil tiltrække unge, som bruger stoffer lejlighedsvis, og unge som har eller er ved at udvikle et misbrug.

Juridisk grundlag

Det er juridisk muligt at etablere et tilbud om test af stoffer i nattelivet, såfremt det sker med et videnskabeligt sigte. Dette udelukker ikke, at et videnskabeligt tilrettelagt tilbud kan kombineres med andre formål. Det er dog en forudsætning for etableringen, at der opnås tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og at der indgås et samarbejde med Københavns Politi eller Rigspolitiet om en zone rundt om testfunktionen, hvor politiet ikke forfølger det forhold, at besiddelse af euforiserende stoffer er strafbart, når en person ønsker at få testet noget stof.

Løsninger og erfaringer

I forhold til løsningsmodeller, er der mange forskellige måder, det kan tilrettelægges. Testen kan både tilbydes i nattetimer og dagtimer, og der er gode erfaringer fra udlandet med begge typer løsninger. I bilag 2 beskrives forskellige løsninger og erfaringer fra andre lande.

En konkret teststation, hvor personer kan komme ind og få tjekket deres stoffer for renhed m.m., vil dels give den enkelte mulighed for at få oplysninger om det konkrete stof og risici ved indtag, og dels give mulighed for, at særligt uddannet personale får lejlighed til at gå i dialog med den enkelte og evt. hjælpe personen videre i rusmiddelbehandling. I tillæg til tilbud om samtaler, kan en stoftest også være anledning til mere diskret at sikre kendskab til hjælp og behandling ved rusmiddelproblemer, f.eks. ved at have informationsmateriale synligt på teststedet og i forbindelse med generel kommunikation om tilbuddet.

Et tilbud om test af stoffer vil derfor både kunne danne grundlag for en forebyggende indsats, og en skadesreducerede indsats i forhold til brugere med et misbrug af stoffer. Test af stoffer og de tilhørende samtaler kan eventuelt varetages gennem et samarbejde mellem flere forvaltninger.

Det er muligt, at den rådgivende indsats i sammenhæng med testen vil føre til at nogle unge vil søge behandling for et egentligt misbrug, og man kan derfor vælge at afsætte midler til en øget behandlingsindsats for den unge gruppe.

Teststationen med fordel kan placeres i et område, hvor mange unge færdes i nattelivet. Socialforvaltningen bemærker, at man ikke anbefaler at samlokalisere med stofindtagelsesrummet, da det ikke er hensigtsmæssigt at blande målgruppen af unge med et forbrug af stoffer i nattelivet med målgruppen for stofindtagelsesrummet, som er en væsentlig mere udsat gruppe. Derudover skal man være opmærksom på, at det ikke er tilladt for stofindtagelsesrummet at modtage unge under 18 år. Målgruppen for stofindtagelsesrummet er jf. lov herom “… personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer”

Risici og etiske dilemmaer

På baggrund af den indhentede viden er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens og Socialforvaltningens vurdering, at det er begrænset, hvor mange forgiftninger, tilbuddet vil kunne forhindre, idet disse ikke nødvendigvis skyldes indtag af et enkelt stof. Test af stoffer vil dog være et serviceløft for de jævnlige brugere og storforbrugere af andre stoffer end hash, for hvem vil være målrettet. Pga. den førnævnte usikkerhed om målgruppen er det ikke muligt at beregne projektets omkostninger pr. test. Denne må dog formodes at være høj.

Der er en række etiske spørgsmål i forbindelse et tilbud om test af euforiserende stoffer. Det omfatter risici forbundet med gennemførelse af tests, usikkerheder ved testresultatet og udfordringer med blandingsbrug i forhold hertil, og dels om signalværdi og det øvrige forebyggende arbejde. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen vurderer, at test af stoffer vil, uanset metode og sammenhæng, være behæftet med en række usikkerheder og risici. Dertil kommer risikoen for menneskelige fejl.

Der vurderingen, at der bør anvendes avanceret, men omkostningstungt udstyr, idet risikoen for at give potentielt fatale fejlinformationer reduceres. Men selv ved brug af meget avanceret testudstyr, vil der forekomme usikre resultater, som kan give brugeren falsk tryghed. Derudover er det vigtigt at understrege, at resultatet af en stoftest alene være en forklaring af stoffets kemiske sammensætning, men ikke vil kunne give et klart svar i forhold til, om stoffet kan indtages eller hvordan det vil påvirke brugeren.

Ved at tilbyde test af stoffer, bør det desuden overvejes, om Københavns Kommune bidrager til at normalisere brug af euforiserende stoffer blandt unge. Når det er muligt at teste stofferne, der være en risiko for at stofbrug kan fremstå som mindre farligt for de unge. Endelig kan test af stoffer have en uheldig signalværdi overfor de mange aktører i nattelivet, som arbejder for at reducere stofferne.

Økonomi og budgetnotat

Analyser og brug af udstyret m.m. kræver medarbejdere med kandidat- eller ingeniørgrad i kemi, alternativt særligt specialiserede laboranter med erfaring indenfor denne type udstyr. Samtidig vil udlevering af testresultat og den tilhørende samtale skulle varetages af en sygeplejerske eller rusmiddelrådgiver. Endvidere vil pilotprojektet kræve, at der ansættes en projektleder med såvel teknisk kompetence som kendskab til rusmiddelområde. Hertil kommer udgifter til teknisk udstyr og laboratorieforhold, lokaler, samt konsulentbistand i forhold til kravspecifikationer og udbud.

Idet der er mange usikkerheder i forhold til tilbuddets endelige form, har budgetnotatet, som er vedlagt som bilag 3, form af en bred ramme. Dette skyldes bl.a., at udstyret er et prisniveau, der fordrer et udbud, og at omfanget af fornødne laboratorieforhold afhænger af det valgte udstyr. På nuværende tidspunkt forventes budgettet at udgøre 15-20 mio. kr. i opstartsåret 2019 og herefter 5 mio. kr. i det efterfølgende år.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Implementering af test af euforiserende stoffer i nattelivet vil kræve tilførsel af budgetmidler jf. budgetnotat (bilag 3).

Videre proces

Sagen behandles på Borgerrepræsentationens møde d. 23. august 2018, hvilket imødekommer Borgerrepræsentationens ønske om, at sagen kan indgå i forhandlingerne om budget19. 

Katja Kayser             /Katrine Schjønning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationens anbefaler,

1. at tage vidensgrundlag vedr. test af euforiserende stoffer i nattelivet til efterretning (bilag 2),
2. at tage budgetnotat vedr. test af euforiserende stoffer i nattelivet til efterretning (bilag 3).

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. august 2018

Indstillingen blev godkendt med 47 stemmer imod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F, I, og 4 medlemmer af V (Cecilie Lonning-Skovgaard, Caroline Stage Olsen, Marcus Knuth og Jens-Kristian Lütken samt 1 medlem af C (Line Ervolder).

Imod stemte: O.

Undlod at stemme: 1 medlem af V (Flemming Steen-Munch) og 2 medlemmer af C (Jakob Næsager og Helle Bonnesen).