Forbud mod dieselbiler i København

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forslag til  modeller  for forbud mod dieselbiler.

Indstilling

Indstilling om,

1. at modellerne, inklusiv en model om at lægge sig tæt op ad de miljøzoner og ikrafttrædelsesdatoer, som den svenske regering har fremlagt, skal alle indgå i dialogen med Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med det brev, der sendes til ministeriet om miljøzoner,
2. at der hermed er gjort op med det ændrede medlemsforslag fra SF om forbud mod dieselbiler inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort (bilag 2).

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 12. oktober 2017 et ændret medlemsforslag om forbud mod dieselbiler i København, stillet af Socialistisk Folkeparti. Det ændrede medlemsforslag omfatter inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort modeller og tidshorisont for forbud mod dieselbiler og initiativer til at fremme mindre forurenende typer af diesel.

Luftforurening i København er årsag til sygdomme som blodpropper og kræft samt øget dødelighed. En væsentlig kilde til luftforurening er vejtrafikken. Ca. 40 % af alle personbiler, der kører i København, er dieselbiler, der udleder op til tre gange så meget kvælstofoxid (NOx) som benzinbiler. Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage Teknik- og Miljøforvaltningens videre arbejde med forbud mod dieselbiler til efterretning, herunder miljøvenlige drivmidler til køretøjer generelt og ejet af kommunen.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet to forslag til modeller for forbud mod dieselbiler i København. Indholdet i modellerne er baseret på de såkaldte euronormer, som er fælles europæiske grænseværdier, baseret på at stille stadigt strammere krav til, hvor meget personbiler, varevogne og lastbiler må forurene. Model 1 lægger op til en trinvis udfasning af de ældste og mest forurenende dieselkøretøjer først, der i perioden 2019-2025 vil omfatte ca. 5.500 personbiler og ca. 27.500 lastbiler, busser og varebiler. Model 2 lægger op til forbud mod persondieselbiler i en afgrænset del af byen, der fra 2025 vil omfatte ca.112.000 personbiler og ca. 9.000 lastbiler, busser og varebiler. Begge modeller vil medføre, at der i forskelligt omfang skal monteres filtre på dieselkøretøjer, der ønsker at køre i miljøzonen, hvilket vil have økonomiske konsekvenser for de borgere og virksomheder, som er omfattet af kravene. Prisen på filtre varierer fra 40.000 kr. (personbiler) til 200.000 kr. (lastbiler, busser og varebiler). Indførelse af de to modeller vil kræve, at Folketinget ændrer Miljøbeskyttelsesloven. Se nedenfor og bilag 4 for en mere detaljeret beskrivelse af modellerne.

Luftforurening fra vejtrafikken
København overholder fortsat ikke EU’s grænseværdi fra 2010 for luftforurening med den sundhedsskadelige gas kvælstofdioxid (NO2). Selvom Københavns Kommune opfylder EU’s grænseværdier for partikelforurening, viser undersøgelser gennemført af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), at luftforurening med fine partikler i 2016 var årsag til ca. 550 for tidlige dødsfald i København, hvoraf luftforurening fra vejtrafikken i Københavns Kommune var ansvarlig for ni af de for tidlige dødsfald. Et antal, som kan vise sig at være væsentligt højere, da de eksisterende beregninger ikke medtager effekten af ultrafine partikler, som flere undersøgelser peger på som særligt sundhedsskadelige. Udstødningsgasserne fra dieselkøretøjer indeholder store mængder sodpartikler, hvoraf en stor del er ultrafine partikler. På nuværende tidspunkt findes der dog ikke præcise beregninger af den konkrete sammenhæng mellem mængden af ultrafine partikler og menneskers helbred.

Et forbud mod dieselbiler vil derfor have effekt i forhold til reduktion af kvælstofdioxid (NO2) og den del af de fine (og ultrafine) partikler, der kommer fra dieselbilernes udstødningsgasser. Nedenfor beskrives indholdet i de to modeller samt deres reduktionseffekt i forhold til luftforurening fra trafikken. Reduktionen for de to modeller er den samme for hele perioden frem mod 2030. Men i 2025 adskiller modellerne sig ved, at der er et totalt forbud mod persondieselbiler i model 2, som giver en større reduktionen i 2025 sammenlignet med model 1.

Model 1. Udfasning af ældre dieselkøretøjer først

Implementering af model 1 betyder, at EU’s grænseværdi for kvælstofdioxid (NO2) vil kunne overholdes i 2019, da modellen bidrager til en reduktion af NO2 med 11 % og en reduktion af fine partikler (inklusiv de ultrafine partikler) fra udstødning med 33 %.

Modellen skærper de nuværende krav til miljøzonen ved, at lastbiler, busser og varebiler skal opfylde euronorm 6 for at kunne køre i miljøzonen fra 2019 og tager afsæt i et forslag, som blev behandlet i Folketinget den 27. januar 2018.

• Personbiler: Dieselbiler skal overholde euronorm 5 i 2025. Der er totalt forbud mod alle typer dieselbiler i 2030.
• Varebiler: Alle varebiler skal overholde euronorm 6 i 2019.
• Lastbiler og busser: Over 3,5 ton skal overholde euronorm 6 i 2019. I 2030 skal de overholde den til enhver tid gældende euronorm med maks. fem års forsinkelse.

Model 2. Dieselfri zone fra 2025 (i en afgrænset del af byen)

Implementering af model 2 betyder, at EU’s grænseværdi for kvælstofdioxid (NO2) vil kunne overholdes fra 2025 og bidrage til en reduktion af NO2 med 44 % og en reduktion af partikler (inklusive de ultrafine partikler) fra udstødning med 60 %. Modellen omfatter et mindre geografisk afgrænset område fra søerne til Inderhavnen, hvor der stilles høje krav til dieselkøretøjer, som skal opfyldes indenfor en kortere årrække. Modellen kan udbredes til at omfatte hele Københavns Kommune, hvor reduktionseffekten i forhold luftkvaliteten vil være den samme.

• Personbiler: Ingen dieselbiler i miljøzonen fra 2025.
• Varebiler, lastbiler og busser: Alle varebiler, lastbiler og busser skal overholde euronorm 6 i 2025.

Da der er behov for at ændre lovgivningen for at realisere modellerne, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at teknik- og miljøborgmesteren retter henvendelse til miljø- og fødevareministeren med forslag om ændring af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om miljøzoner. Ændrer Folketinget lovgivningen, kan Københavns Kommune stille skærpede krav til dieselkøretøjer.

Miljøvenlige drivmidler

Københavns Kommune har kun begrænsede muligheder for at påvirke og fremme, at nye miljøvenlige dieseldrivmidler anvendes i køretøjer, når det gælder borgere og virksomheder (bilag 5). Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at der er behov for at undersøge, i hvilken grad det er muligt at indføre krav i kommende kommunale udbud af transport med varer og/eller tjenesteydelser, samt bygge- og anlægsopgaver indenfor kommunegrænsen. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen igangsætter en analyse af juridiske, tekniske og økonomiske konsekvenser, såfremt der afsættes midler hertil i Budget 2019. Der findes p.t. ikke viden om omfanget samt anvendte køretøjer og kørte km i forbindelse med kommunale udbud. Det vurderes, at der er behov for ca. 1 mio. kr. til at gennemføre en sådan undersøgelse.

Københavns Kommunes egne køretøjer

Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlig for indkøb af Københavns Kommunes egne køretøjer og maskiner. Forvaltningen har de senere år analyseret og testet en række miljøvenlige dieselalternativer, herunder syntetiske dieselbrændstoffer som GTL (Gas To Liquids) og HVO (Hydrotreated Vegetable Oil), og undersøger desuden mulighederne for at anvende metanol til kommunens flåde af køretøjer og maskiner for at sænke lokal udledning mest muligt.

En analyse af hvilke teknologier og drivmidler kommunen vil kunne konvertere til frem mod 2025, forventes at indgå i det videre arbejde med en ”Fælles Materielstyring i Københavns Kommune”.

Økonomiforvaltningen forelægger desuden Økonomiudvalget indstilling medio 2018, der gør op med medlemsforslagets punkt om mindre forurenende dieseltyper i busser. Begge indstillinger forventes behandlet på samme møde i Borgerrepræsentationen i tredje kvartal af 2018.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil teknik- og miljøborgmesteren tage kontakt til miljø- og fødevareministeren vedrørende en ændring af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om miljøzoner. Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder budgetnotat til kommende budgetforhandlinger i forhold til at stille krav om miljøvenlige dieselprodukter i kommunale udbud.

Pernille Andersen                    /Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at modeller for forbud mod dieselbiler tages til efterretning (bilag 4),
2. at der hermed er gjort op med det ændrede medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti om forbud mod dieselbiler inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort (bilag 2).

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2018

Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af 1. at-punkt:
”At modellerne, inklusiv en model om at lægge sig tæt op ad de miljøzoner og ikrafttrædelsesdatoer, som den svenske regering har fremlagt, skal alle indgå i dialogen med Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med det brev, der sendes til ministeriet om miljøzoner”.

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

De således ændrede indstilling blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi noterer os, at forbud mod dieselbiler er et Folketingsanliggende. Vi er enige i, at der bør ses en løsning for hele landet og ikke kun for Københavns Kommune.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. august 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Venstre tilsluttede sig:

”Vi noterer os, at forbud mod dieselbiler er et Folketingsanliggende. Vi er enige i, at der bør ses en løsning for hele landet og ikke kun for Københavns Kommune.”