Forespørgsel til overborgmesteren om studie- og ungdomsboliger
Indstilling
Overborgmesteren bedes redegøre for kommunens strategi og planer for studie- og ungdomsboliger på kort og lang sigt.
(Stillet af Enhedslisten)
MOTIVERING:
Rekord-mange unge blev i sommer optaget på de videregående uddannelser. Det skaber yderligere behov for billige boliger til de mange nye studerende.
I forvejen er hver fjerde københavner mellem 18 og 29 år, og der er stor mangel på boliger for unge, der er til at betale. Det tvinger studerende til dyre og ofte kortvarige lejeaftaler langt væk fra deres uddannelsessted, hvilket går ud over de studerendes trivsel og har betydning for, hvordan de studerende klarer sig på deres uddannelse
Over de næste år forventes studenterbestanden i København at stige med 30.000 mennesker, hvilket kun vil forværre problemerne dramatisk.
Beslutning
Forespørgslen blev besvaret.