Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse for 2012, 1. og 2. kvartal
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved varetagelsen af "andre nærmere angivne kommunale hverv".
Indstilling
Det indstilles,
1. at Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at medlemmerne af Borgerrepræsentationen i 1. og 2. kvartal 2012 har deltaget i de arrangementer, som er angivet i bilag 1, samt
2. at Borgerrepræsentationen beslutter at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt denne ordning for 2012 samt udgiftsgodtgørelse for deltagelsen i de i bilag 1 nævnte aktiviteter.
(Overborgmesteren)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede d. 11. marts 2010 (2010-7800) at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved varetagelse af "andre nærmere angivne kommunale hverv" til de medlemmer, som er tilmeldt ordningen.Erstatning for dokumenteret tabt arbejsfortjeneste kan i forbindelse med denne indstilling kun udbetales til de medlemmer, som er tilmeldt ordningen i 2012.
Løsning
Med virkning fra d. 11. marts 2010 kan de medlemmer af Borgerrepræsentationen, der er tilmeldt ordningen vedrørende erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste få udbetalt erstatning i følgende sager:Deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det er sket efter anmodning fra Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg.
Der fremlægges oversigt over medlemmernes deltagelse i aktiviteter for 1. og 2. kvartal 2012, som berettiger til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Økonomien er således indeholdt i budget 2012.
Udgifterne afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, såfremt beslutningen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er truffet af Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen – dog ikke når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed. Udgifterne afholdes inden for de enkelte stående udvalgs budgetramme, såfremt beslutningen er truffet af et stående udvalg, eller når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.