Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Nørrebros Teater, Republique og Østre Gasværk Teater
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til Nørrebro Teaters bestyrelse for perioden 23. august 2012 til 30. juni 2016,
- at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til Republiques bestyrelse for perioden 23. august 2012 til 30. juni 2016, samt
- at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til Østre Gasværk Teaters bestyrelse for perioden 23. august 2012 til 30. juni 2016.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
Problemstilling
Det fremgår af Bekendtgørelse om Det Københavnske Teatersamarbejde (tidligere Københavns Teater) af 4. juni 2012, at teatrets hjemstavnskommune skal udpege 1 medlem til bestyrelsen. Ovenstående 3 teatre er alle beliggende i Københavns Kommune, hvorfor Kulturministeriet har anmodet Borgerrepræsentationen om at udpege et medlem til hvert af teatrenes bestyrelser.
Løsning
De enkelte teatre under det Københavnske Teatersamarbejde ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, som beskikkes af Kulturministeren. Heraf skal teatrets hjemstavnskommune udpege 1 medlem. Bestyrelsen skal tilsammen repræsentere juridiske, ledelsesmæssige, økonomiske, markedsføringsmæssige og teaterfaglige kompetencer. Der skal desuden sikres en lokal forankring af bestyrelsen. Medlemmet udpeget af Københavns Kommune skal især sikre dette hensyn. Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af bestyrelsesposter.Beskikkelserne gælder for 4 år.
Vederlag til bestyrelsen fastsættes af bestyrelsen, men udgør normalt under 15.000 kr. årligt.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.Videre proces
Det vil blive meddelt Kulturministeriet, hvem Borgerrepræsentationen har udpeget til bestyrelsesposterne på de enkelte teatre.Carsten Haurum
/ Merete Evers
Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger
Antal pladser
Der er 1 medlemsplads i hvert af de 3 teatres bestyrelser.
Særlige krav/valgbetingelser
Kommunens plads skal særligt sikre lokal forankring..
Udpegningstype
Flertalsvalg.
Vederlag
Ja, fastlægges af bestyrelserne, men udgør normalt 15.000 kr. årligt.
Funktionsperiode
4-årig funktionsperiode løbende fra 16. juli 2012 (reelt 23. august) til 30. juni 2016.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Overborgmesteren modtog bemyndigelse til at modtage de manglende navne. Navnene skal være indleveret til Borgerrepræsentationens Sekretariat senest 30. august 2012.