Vesterbro Passage, anlægsbevilling
Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om at frigive en anlægsbevilling til anlæg af Vesterbro Passage (Vesterbrogade fra H.C. Andersens Boulevard til krydset Bernstorffsgade-Hammerichsgade) samt om nedlæggelse af 5 p-pladser i grøn zone.
Indstilling
Indstilling om,
- at der frigives en anlægsbevilling på 21,6 mio. kr. (2012 p/l) til projektering og anlæg af Vesterbro Passage. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2012. Et enigt Teknik- og Miljøudvalg besluttede, at der ikke skal plantes træer foran Tivolis Hovedindgang,
- at der ikke skal plantes træer foran Tivolis Hovedindgang,
- at der gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på 6,0 mio. kr. (2012 p/l) i 2013 til reetablering af færdselsarealerne på det nuværende byggepladsområde omkring Dansk Industri. Tillægsbevillingen skal gives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Indtægterne kommer fra Dansk Industri,
- at der frigives en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. (2012 p/l) til reetablering af færdselsarealerne på det nuværende byggepladsområde omkring Dansk Industri. Bevillingen skal frigives på Teknik- og miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013, samt
- at der nedlægges i alt 5 p-pladser i grøn zone i forbindelse med anlæg af Vesterbro Passage, jf. bilag 3. Nedlæggelse af de 5 p-pladser i grøn zone vil medføre et indtægtstab på 0,073 mio. kr. (2012 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Parkering, funktion 2.22.07.1 fra 2013 og frem. En nedskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets indtægtsbudget vil kræve en tilsvarende opskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets servicemåltal. Opskrivningen af servicemåltallet søges finansieret i forbindelse med forhandlingerne for budget 2013.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Med henblik på at forbedre forholdene for fodgængere og fremtidssikre trafikløsningen omkring Rådhuspladsen, skal der tages stilling til frigivelse af samlet set 27,6 mio. kr. til anlæg af renoveringen af Vesterbro Passage mellem H. C. Andersens Boulevard og krydset Bernstorffsgade-Hammerichsgade. Da projektet medfører nedlæggelse af 5 p-pladser i grøn betalingszone, skal der ligeledes tages stilling hertil.
Løsning
Bylivet omkring Vesterbro Passage er meget intenst og et af de mest befærdede fodgængerstrøg i byen og samtidig et vigtigt trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik. Der ønskes en styrkelse af fodgængerforholdene, da de nuværende fortove ikke er anlagt til at rumme den mest fodgængertunge vejstrækning i Danmark. Desuden ønskes en fremtidssikring af trafikløsningen omkring Rådhuspladsen, som vil forbedre sammenhængen til den øvrige by yderligere, idet der skal skabes mere plads og bedre udfoldelsesmuligheder for det byliv, som allerede i dag er kendetegnende for området.
På baggrund af data fra Metropolzonens helhedsanalyse fra 2008 samt skitseforslag herfra udarbejdet i sommeren 2010 for Teknik- og Miljøforvaltningen blev der i foråret 2011 fundet et rådgiverteam til at udarbejde et projekt, jf. bilag 1. Projektet er blevet forelagt lokaludvalget for Indre By, og der er givet en overordnet positiv tilbagemelding. Lokaludvalget har stillet enkelte spørgsmål. Spørgsmålene og svar på disse er vedlagt som bilag 2.
Dansk Industri betaler omkostningerne til reetablering af området omkring Dansk Industris nye byggeri, hvilket er i henhold til udbygningsaftalen mellem Københavns Kommune og Dansk Industri. Det er aftalt, at Teknik- og Miljøforvaltningen foranlediger, at der anlægges nyt fortov og cykelsti i ca. 9-11 m bredder ud fra Dansk Industris bygning i Vesterbrogade og i H. C. Andersens Boulevard. Projektet er ligeledes koordineret med det kommende byggeri på Scala-grunden.
I forbindelse med anlæggelsen af Vesterbro Passage mellem H. C. Andersens Boulevard og krydset Bernstorffsgade-Hammerichsgade vil der blive nedlagt 5 parkeringspladser i Grøn Zone. Den seneste parkeringstælling viser en gennemsnitlig belægningsprocent set over et døgn på 85%. Konsekvensen vil være en større søgning efter ledige parkeringspladser og et øget parkeringspres i området, specielt i aftentimerne, jf. bilag 3.
Økonomi
I aftalen ”København i Vækst”, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2011, er der afsat 25,0 mio. kr. (2011 p/l) til projektering og anlæg af Vesterbro Passage. Af de 25,0 mio. kr. (2011 p/l) blev 2,0 mio. kr. stjernemarkeret, og frigivelse af yderligere 2,1 mio. kr. blev godkendt af Borgerrepræsentationen 26. januar 2012. De 4,1 mio. kr. er anvendt til rådgiverydelser og internt lønforbrug i forbindelse med projektudviklingen i 2011-13. Med denne indstilling skal de resterende anlægsmidler på 21,6 mio. kr. (2012 p/l) til projektering og anlæg af Vesterbro Passage frigives.
Dansk Industri bidrager desuden med 6 mio. kr. (2012 p/l) til reetablering af færdselsarealerne på det nuværende byggepladsområde omkring Dansk Industri. Indtægterne kommer fra en udbygningsaftale mellem Økonomiforvaltningen og Dansk Industri.
Samlet set skal der således frigives 27,6 mio. kr. (2012 p/l) med denne indstilling. Periodiseret budget for internt lønforbrug, rådgivningsydelser og fysisk anlæggelse af projektet fremgår af skemaet nedenfor:
Udgifter, mio. kr. 2012 p/l |
2012 |
2013 |
2014 |
I alt |
Rådgivning og internt lønforbrug i CAN |
|
1,25 |
0,25 |
1,5 |
Anlæggelse af projekt |
3,9 |
19,7 |
2,5 |
26,1 |
Totalt pr. år. |
3,9 |
20,95 |
2,75 |
27,6 |
Nedlæggelse af de 5 p-pladser i grøn zone vil medføre et indtægtstab på 0,073 mio. kr. (2012 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Parkering, funktion 2.22.07.1 fra 2013 og frem. En nedskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets indtægtsbudget vil kræve en tilsvarende opskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets servicemåltal. Opskrivningen af servicemåltallet søges finansieret i forbindelse med forhandlingerne for budget 2013
Forvaltningen har vurderet, at der vil blive en forøget årlig driftsomkostning på 0,175 mio. kr. (2012 p/l) for driften af denne del af Vesterbro Passage. De primære udgifter er træer, inventar og vintervedligehold. Såfremt der ikke gives en forhøjelse af Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme fra 2014 og frem vil de forøgede driftsomkostninger blive dækket via effektiviseringer eller reduktion af service niveauet på Teknik- og Miljøforvaltningens øvrige områder.
Videre proces
Projektet forventes udbudt i licitation oktober 2012. Anlægsarbejdet forventes at løbe fra november 2012 til udgangen af 2013.
Hjalte Aaberg / Jens Christian Zøfting-Larsen
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der frigives en anlægsbevilling på 21,6 mio. kr. (2012 p/l) til projektering og anlæg af Vesterbro Passage. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2012.
- at der gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på 6,0 mio. kr. (2012 p/l) i 2013 til reetablering af færdselsarealerne på det nuværende byggepladsområde omkring Dansk Industri. Tillægsbevillingen skal gives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Indtægterne kommer fra Dansk Industri.
- at der frigives en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. (2012 p/l) til reetablering af færdselsarealerne på det nuværende byggepladsområde omkring Dansk Industri. Bevillingen skal frigives på Teknik- og miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013.
- at der nedlægges i alt 5 p-pladser i grøn zone i forbindelse med anlæg af Vesterbro Passage, jf. bilag 3. Nedlæggelse af de 5 p-pladser i grøn zone vil medføre et indtægtstab på 0,073 mio. kr. (2012 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Parkering, funktion 2.22.07.1 fra 2013 og frem. En nedskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets indtægtsbudget vil kræve en tilsvarende opskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets servicemåltal. Opskrivningen af servicemåltallet søges finansieret i forbindelse med forhandlingerne for budget 2013.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2012
Teknik- og Miljøudvalget stillede ændringsforslag til indstillingen om:
”at der ikke plantes træer foran Tivolis hovedindgang.”
Ændringsforslaget blev vedtaget.
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. august 2012
Indstillingen blev anbefalet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.