Bylivsregnskab 2012

Indstilling

Indstilling om,

1.      at pjecen ”Bylivsregnskab. Tendenser i det københavnske byliv 2011” godkendes jf. bilag 1.

(Teknik- og Miljøudvalget) 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 10. juni 2009 udspillet ”Metropol for Mennesker, vision og mål for Københavns byliv 2015”. Udspillet rummer tre konkrete mål for udviklingen af bylivet i København frem mod 2015: ”Mere byliv for alle”, ”Flere går mere” og ”Flere bliver længere”. De tre mål repræsenterer tre vigtige aspekter af bylivet: Mangfoldighed, fodgængere og ophold.

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder årligt et bylivsregnskab, hvis primære opgave er at følge op på fremdriften i opfyldelsen af målene og give mulighed for at målrette nye initiativer. Sekundært giver det mulighed for at følge udviklingen af bylivet generelt og dokumentere effekten af forvaltningens indsatser i byens rum. Cyklister og ophold i byens grønne områder er også væsentlige dele af Københavns byliv, og der følges op på disse målsætninger i Københavns Miljøregnskab og Cykelregnskabet.

Løsning

I det følgende beskrives status på hvert af målene ”Mere byliv for alle”, ”Flere går mere” og ”Flere bliver længere”, og der nævnes nogle af de vigtigste igangværende indsatser, der har indflydelse på fremdriften.

Mere byliv for alle

Målet er: I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.

Status: Undersøgelsen viser, at 87 % af københavnerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at deltage i bylivet i bred forstand. I 2010 var det 89 %, men på trods af det lille fald er tilfredsheden stadig større end målet på de 80 %. Generelt vurderer københavnerne altså, at de har de muligheder for at deltage i bylivet, som de har behov for. Men når der spørges til mere konkrete former for byliv, fås et mere nuanceret billede. Eksempelvis er tilfredsheden med gåafstanden til indkøbsmuligheder 4,30 på en skala fra 0-5 hvor 5 er mest tilfreds (i 2010 var den 4,26). Der er mindst tilfredshed med indretningen af byrum med opholdsmuligheder i lokalområdet 3,32 (i 2010 var den 3,13).

Indsatser: Målet ”Mere byliv for alle” handler om at styrke bylivets mangfoldighed. Det kræver selvsagt indsatser på mange områder, men målingerne på de mere specifikke former for byliv antyder, hvor der er behov for særlige indsatser. Målingerne giver anledning til at have øget fokus på at skabe gode opholdsmuligheder i lokalområderne både i den eksisterende by og i nye byområder, fx gennem lokalplanlægning og dialog med bygherrer og rådgivere.

Som redskab i den dialog arbejder forvaltningen derfor på et projekt, der skal synliggøre merværdien af bylivet for offentlige og private investorer ved at dokumentere værdien af forskellige bylivsfaktorer målt på den direkte indflydelse på kvadratmeterprisen i byens ejerboliger. Dette projekt kan bidrage til, at investeringer i byliv og godt storbymiljø bliver målbare og synlige på bundlinjen. Det kan dermed være med til at styrke investeringslysten hos developerne til at skabe gode rammer for bylivet.

Konkret kan endvidere nævnes, at det i forbindelse med overførselssagen er prioriteret, at tilladelser til udeservering skal være gratis i alle bydele.

 

Flere går mere

Målet er: I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til 2010, svarende til 12 minutter om dagen.

Status: I 2011 går københavnerne i gennemsnit 14,53 minutter om dagen iflg. DTU´s transportvaneundersøgelse. Tallet dækker de ture, hvor man er gået hele vejen fra start til slut og ikke har brugt andre transportmidler undervejs. I 2010 gik københavnerne i gennemsnit 9,86 minutter om dagen. Målet er således nået for 2011, men man skal være opmærksom på, at tallet kan bevæge sig ret kraftigt fra år til år.

Indsatser: Borgerrepræsentationen har godkendt fodgængerstrategien ”Flere går mere” den 10. oktober 2011. At skabe gode rammer for fodgængere og cyklister er endvidere generelt i fokus i forvaltningens arbejde. Konkret kan nævnes, at det i forbindelse med overførselssagen er blevet prioriteret at gennemføre 2. etape af Nørrebrogadeprojektet, at etablere promenade på det sidste af solsiden af Nyhavn samt at etablere promenade langs Frederiksholms Kanal. Alle tre projekter vil give bedre forhold for fodgængere.

 

Flere bliver længere

Målet er: I 2015 opholder københavnerne sig 20 % mere i byens rum end i 2010, svarende til 1 time og 45 minutter om ugen.

Status: I 2011 opholdt københavnerne sig på torve, pladser og strøggader i gennemsnit 1 time og 43 minutter om ugen, og målet for 2015 er således næsten nået. I 2010 var det tilsvarende tal 1 time og 28 minutter. Tallet er ikke eksakt, men baseret på en spørgeundersøgelse, hvor folk skulle vurdere hvor tit og hvor længe, de typisk slog sig ned i byens rum. Undersøgelsen er selvfølgelig behæftet med usikkerheder, og ved at gentage undersøgelsen hvert år frem mod 2015 vil vi opnå større validitet og viden om variationer.

Indsatser: Det rekreative byliv og de gode oplevelser foregår kun, hvis der er rart at være i byens rum, i Indre by såvel som i brokvartererne og de ydre bydele. På baggrund af bylivsregnskab 2010 har forvaltningen igangsat et projekt for at skabe flere opholdsmuligheder herunder at etablere og styrke byens stille byrum og udvide borgernes kendskab til de mange muligheder.

 

Særlige temaer

Bylivsregnskab 2011 har udover opfølgningen på de tre mål, to særlige temaer: Byliv ved havnen samt Leg og bevægelse.

I temaet ”Byliv ved havnen” fremlægges bl.a. registreringer af badning i Islands Brygge Havnebad og ved Svanemøllestranden. Her dokumenteres, at Svanemøllestrand fra start har tiltrukket rigtig mange mennesker. Der er endvidere gennemført tællinger af fodgængere og ophold, som beskriver brugen af promenader og opholdssteder langs begge sider af havnen, som kan kvalificere planlægningen af den rekreative brug af havnen. 

I temaet ”Leg og bevægelse” beskrives brugen af byens udendørs idrætsfaciliteter og løberuten rundt om søerne, hvor der morgen og aften kan registreres flere løbere end fodgængere. I forbindelse med projektet ”Plads til leg” er lavet en brugerundersøgelse på nogle af legepladserne før og efter istandsættelsen. Undersøgelsen kan dokumentere, at særligt de voksnes brug af legepladsen har ændret sig fra at sidde passivt på en bænk til at deltage aktivt i legen.

Økonomi

Bylivsregnskabet har et årligt budget på 500.000 kr. som afholdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme. Budgettet bruges primært til at gennemføre tællinger af fodgængere og ophold.

Videre proces

Hvis Borgerrepræsentationen godkender bylivsregnskabet, vil forvaltningen lægge det på kommunens hjemmeside.

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Simon Kjær Hansen