Mødedato: 23.08.2001, kl. 17:30

Udtalelse til Indenrigsministeriet over hjemmehjælpen

Udtalelse til Indenrigsministeriet over hjemmehjælpen

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 23. august 2001

Nr. 14 BR 328/01. Udtalelse til Indenrigsministeriet over hjemmehjælpen

Indstilling om, at udkast til udtalelse i anledning af en klage fra borgerrepræsentant Louise Frevert, Dansk folkeparti, over hjemmehjælpen i Københavns Kommune fremsendes til Indenrigsministeriet.

(Sundhedsforvaltningen)

 

 

Dansk Folkeparti stillede følgende 2 ændringsforslag:

"Sagen henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalget, idet sagen – inden den på ny forelægges for Borgerrepræsentationen – sendes til udtalelse i Borgerrepræsentationens Sekretariat vedrørende det forvaltningsretlige indhold."

og

"Københavns Kommune erkender – som socialminister Henrik Dam Kristensen har udtalt – at have brudt loven, idet kommunen desværre ikke har formået at leve op til de foreliggende underskrevne serviceaftaler.

Det er beklageligt, at der ikke har været sammenhæng mellem den hjælp, der har været visiteret til og den hjælp, der er blevet leveret til de ældre.

Københavns Borgerrepræsentation skal samtidig tilkendegive, at det naturligvis er op til Indenrigsministeriet – som tilsynsførende – at placere ansvaret for de manglende ydelser.

Borgerrepræsentationen skal også tilkendegive, at der i Borgerrepræsentationen er vilje til nu at få rettet op på den manglende hjælp til de ældre, og at Borgerrepræsentationen meget beklager den nuværende situation på ældreområdet i København."

 

Endvidere stillede Lars Hutters (L) forslag om, at sagen på ny forelægges Borgerrepræsentationen i dennes møde den 20. september 2001.

Samtidig tilkendegav Lars Hutters, at han ønskede referatet fra Borgerrepræsentationens behandling af nærværende sag medsendt svaret til Indenrigsministeriet.

 

Herefter blev sagen - med de godkendte forslag og ændringsforslag – henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

 

Til top