Skolebestyrelsen ved Heimdalsgades Overbygningsskole
Skolebestyrelsen ved Heimdalsgades Overbygningsskole
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 23. august 2001
Nr. 12 BR 327/01. Skolebestyrelsen ved Heimdalsgades Overbygningsskole
Indstilling om, at forsøgsordningen med øget elevindflydelse i skolebestyrelsen ved Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO) godkendes, at der afholdes valg af forældrerepræsentanterne på skolen samtidig med de ordinære valg i foråret 2002, hvorved funktionsperioden afsluttes allerede 1. april 2002 for 2 af repræsentanterne, mens de øvrige fortsætter til foråret 2003, samt at ændring af bilag II om skolestrukturen til vedtægt for styrelsen af Folkeskolen under Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendes.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt.
Socialdemokratiet bemærker, at det hele tiden har været intentionen med HGO, at skolen skal danne ramme om Københavns Kommunes største og mest visionære forsøg for folkeskolens ældste elever. Ikke bare med undervisningsformer, men naturligvis også for elevdemokrati.
Socialdemokratiet er derfor glædeligt overraskede over, at også partier der stemte imod overbygningsskolen nu kan tilslutte sig forsøgets fremragende muligheder for folkeskolens ældste elever – også indenfor elevdemokrati.