Aktivitetstilpasning af budget 2013 samt regulering af rammerne for 2014-2017
Der skal tages stilling til aktivitetstilpasning af udvalgenes budgetter på baggrund af 2013-prognosen for befolkningsudviklingen i København.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at udvalgenes budgetter for 2013 efterreguleres med 25,2 mio. kr. i alt i overensstemmelse med bilag 2, tabel 1.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
I Københavns Kommune reguleres budgetterne på de demografiregulerede serviceudgifter på baggrund af ændringen i efterspørgslen efter de pågældende ydelser. Ændringen i efterspørgslen opgøres som befolkningsudviklingen kombineret med dækningsgrader, der defineres som den andel af aldersgruppen, der har behov for ydelsen. Demografimodellen er nærmere beskrevet i sidste års sag vedr. aktivitetstilpasning af budgetterne (BR 20.06.12, pkt. 9, bilag 3).
Reguleringen skal sikre, at der er driftsmidler til at servicere nye borgere, samt reducere udgifterne på de områder, hvor befolkningstallet falder. På den måde sikres det, at der ikke sker en ændring af serviceniveauet, uden at der foreligger en særskilt politisk beslutning herom.
Udgifterne i vedtaget budget 2013 på de demografiregulerede områder service er opgjort på baggrund af befolkningsprognosen pr. marts 2012. Der foreligger nu en opdateret vurdering af befolkningens størrelse og sammensætning pr. marts 2013.
I den nye prognose forventes folketallet at være ca. 1.000 personer lavere i både 2013 og 2014 end forudsat i den seneste prognose. Det skyldes primært en overvurdering af antallet af 17-64 årige, jf. bilag 1. Befolkningsprognosen fra 2012 har imidlertid undervurderet antallet af børn, hvilket hovedsageligt skyldes ændrede flyttemønstre. Sammen med andre forskydninger blandt aldersgrupperne medfører den nye prognose, at udgifterne samlet set stiger i forhold til sidste års prognose. På den baggrund skal budgetterne for 2013 på de demografiregulerede områder efterreguleres. Herudover skal de foreløbige budgetrammer for 2014-2017 justeres i forhold til den nye forventning til aktivitetsniveauet i de pågældende år.
Løsning
Efterregulering af budget 2013
Budgetrammerne for Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget korrigeres som følge af den nye befolkningsprognose. Udvalgenes rammer efterreguleres med i alt 25,2 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1 - Efterregulering af budget 2013- etårig
2013 p/l (1.000 kr.) |
Efterregulering af budget 2013* |
Børne- og Ungdomsudvalget |
40.997 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-13.892 |
Socialudvalget |
-1.865 |
I alt |
25.240 |
*Børne- og Ungdomsudvalget reguleres med 10/12-dele på skoleområdet og 12/12-dele på det resterede demografi regulerede serviceområde, mens "køb af pladser" under Sundheds- og Omsorgsudvalget efterreguleres med 12/12-dele. Den resterende del af det demografiregulerede serviceområde i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget efterreguleres med 5/12-dele.
Finansieringen af merudgifterne og tildelingen af servicemåltal er tilvejebragt i overførselssagen 2012-2013, der behandles i Økonomiudvalget den 30. april og i Borgerrepræsentationen den 23. maj. Reguleringen af udvalgenes budgetter foretages på bevillingsområder og funktioner i overensstemmelse med bilag 2.
Tilpasning af budgetforslag 2014
Udvalgenes rammer reguleres yderligere i 2014-2017 i forhold til de udmeldte rammer i Indkaldelsescirkulæret for 2014. Udvalgene reguleres således med 49,5 mio. kr. i 2014, jf. tabel 2, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen indenfor de respektive befolkningsgrupper, som er vist i bilag 1. Bilag 3 giver herudover en grafisk præsentation af sammenhængen mellem befolkningsudviklingen og de økonomiske reguleringer.
Tabel 2 - Regulering af budgetrammerne for 2014 - Marginale ændringer
2013 p/l (1.000 kr.) |
Budgetbehov på baggrund af prognose 2013 |
Tidligere tilført |
Budget-regulering 2014 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
215.341 |
148.554 |
66.788 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-26.518 |
-21.603 |
-4.915 |
Socialudvalget |
24.940 |
37.353 |
-12.414 |
I alt |
213.763 |
164.304 |
49.459 |
Korrektioner på bevillingsniveau 2014-2017
Udvalgenes rammer korrigeres i forbindelse med juniindstillingen på bevillingsområder i overensstemmelse med tabel 3.
Tabel 3 - Budgetregulering på bevillingsniveau - Marginale ændringer, 1.000 kr. (2013 p/l)
Bevilling |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
66.788 |
26.488 |
21.187 |
141.855 |
- Dagtilbud, demografireguleret service |
41.016 |
11.881 |
7.726 |
68.647 |
- Dagtilbud special, demografireguleret service |
1.544 |
782 |
644 |
5.116 |
- Undervisning, demografireguleret service |
20.760 |
11.010 |
10.362 |
50.153 |
- Specialundervisning, demografireguleret service |
988 |
1.760 |
1.752 |
13.155 |
- Sundhed, demografireguleret service |
2.480 |
1.056 |
703 |
4.785 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-4.915 |
5.004 |
5.543 |
9.191 |
- Pleje, service og boliger for ældre, demografireguleret service |
-4.915 |
5.004 |
5.543 |
9.191 |
Socialudvalget |
-12.414 |
-6.039 |
-5.275 |
25.638 |
- Hjemmepleje, demografireguleret service |
-2.197 |
-773 |
-553 |
4.615 |
- Borgere med handicap, Demografireguleret service |
-10.217 |
-5.265 |
-4.722 |
21.023 |
I alt |
49.459 |
25.453 |
21.455 |
176.684 |
Det bemærkes, at både data og resultater har været til kvalitetskontrol i de berørte forvaltninger.
Strukturelle ændringer i demografimodellen
Med Budget 2013 blev det vedtaget at se på muligheden for at inddrage strukturelle ændringer i den årlige demografiregulering.
”(…) Parterne er derfor enige om, at det frem mod budget 2014 skal afdækkes, om strukturelle ændringer - som eksempelvis bedre sundhedstilstand, og en ændret arbejdsdeling mellem hospitaler og kommuner på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - kan indgå i demografimodellen.”
På denne baggrund har Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen belyst mulighederne for at regulere for effekten af sund aldring og opgaveglidningen fra region til kommune på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Der forelægger ikke et objektivt datagrundlag, der automatisk kan indregnes i demografimodellen for at tage højde for evt. strukturelle ændringer i udgiftsbehovet. En evt. justering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget ud fra strukturelle faktorer håndteres særskilt fra demografireguleringen, enten i forbindelse med halvårsregnskabet 2013 eller budgetforhandlingerne for 2014. Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil frem mod sommeren 2013 udarbejde beslutningsoplæg herom.
Kvalificering af demografimodellen vedr. borgere med handicap og hjemmeplejen
Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i fællesskab kvalificeret modellen for demografitilpasning af Socialudvalgets demografiregulerede bevillinger: Borgere med handicap, demografireguleret drift, og Hjemmeplejen, demografireguleret, drift. Formålet med arbejdet har været at styrke gennemsigtigheden i modellen og fastlægge mere præcise retningslinjer for beregningerne af modellens komponenter.
Resultatet af det udførte arbejde er uddybet i bilag 4.
Områder uden for demografimodellen på Børne- og Ungdomsudvalgets område
I forbindelse med demografireguleringen af budget 2011 blev det besluttet, at de Børne- og Ungdomsudvalgets udgifter til 3. mands husleje, busser og administrationsbidrag ikke længere skulle indgå i modellen, men i stedet reguleres separat. Det har imidlertid vist sig uforholdsmæssigt administrativt tungt at håndtere disse elementer uden for den eksisterende demografimodel.
På baggrund af juniindstillingen for budget 2013 er Børne- og Ungdomsudvalgets udgifter til 3. mands husleje, busser og administrationsbidrag med denne indstilling om efterreguleringen af budget 2013 derfor igen indarbejdet i demografimodellen. Med juniindstillingen blev der endvidere nedsat 10 mio. kr. i puljen til uforudsete serviceudgifter i 2013 til at dække evt. nye behov i 2013.
I overførselssagen for 2012-2013 er de 10 mio. kr. omprioriteret til at dække den forventede stigende dækningsgrad på daginstitutionsområdet i 2013, som ikke håndteres i demografimodellen.
Økonomi
Social-, Sundheds- og Omsorgs- samt Børne- og Ungdomsudvalgets budgetter for 2013 efterreguleres med 25,2 mio. kr. Finansieringen og servicemåltal til efterreguleringen er tilvejebragt i overførselssagen, der behandles i Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013. I overførselssagen lægges finansieringen i kassen. Modposten til reguleringen i denne sag udgøres derfor af kassen. Reguleringerne fremgår af bilag 2, tabel 1.
Herudover korrigeres udvalgenes rammer for 2014 med i alt 49,5 mio. kr., 2015 med 25,5 mio. kr., 2016 med 21,5 mio. kr. og 2017 med 176,7 mio. kr. Korrektionerne af forvaltningernes rammer for 2014-2017 foretages i forbindelse med juniindstillingen.
Videre proces
Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen indarbejdes efterreguleringen for 2013 i udvalgenes rammer.
Korrektionerne for 2014-2017 indarbejdes i udvalgenes budgetrammer i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af juniindstillingen den 11. juni 2013.
Claus Juhl /Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at udvalgenes budgetter for 2013 efterreguleres med 25,2 mio. kr. i alt i overensstemmelse med bilag 2, tabel 1.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
2. at udvalgenes rammer for budget 2014 samt udvalgenes rammer for 2015-2017 korrigeres i overensstemmelse med tabel 2 og 3.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2013
Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.