Nedlæggelse af Koordinationsudvalget og nedsættelse af Det lokale Beskæftigelsesråd
Nedlæggelse af Koordinationsudvalget og nedsættelse af Det lokale Beskæftigelsesråd
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 23. marts 2006
Nr. 25 BR 169/06. Nedlæggelse af Koordinationsudvalget og nedsættelse af Det lokale Beskæftigelsesråd
Indstilling om, at Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats nedlægges pr. 31. maj 2006, at Det lokale Beskæftigelsesråd oprettes pr. 1. juni 2006, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem og en stedfortræder til Det lokale Beskæftigelsesråd blandt medlemmerne af det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg, at Borgerrepræsentationen bemyndiger forvaltningen, at anmode de lovbestemte organisationer om, at indstille medlemmer til Det lokale Beskæftigelsesråd, som efterfølgende skal godkendes af Borgerrepræsentationen, samt at der, jf. Lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats § 50, stk. 1, ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16a i Lov om kommunernes styrelse.
Det forudsættes, at eventuelle kommunale merudgifter i forbindelse med Det lokale Beskæftigelsesråd afholdes indenfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Indstillingens 1.-, 2.- samt 4.- og 5. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Overborgmesteren fik bemyndigelse til at modtage de manglende navne.