Mødedato: 23.03.2006, kl. 17:30

Medlemmer til Det Regionale Socialfondsudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners område

Se alle bilag

Medlemmer til Det Regionale Socialfondsudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners område

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

 

BR 182/06

Medlemmer til Det Regionale Socialfondsudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners område

Medlemmer til Det Regionale Socialfondsudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners område

 

< span style='mso-spacerun:yes'> 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger 4 Borgerrepræsentations­med­lemmer til Den Regionale Socialfondsudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners område.

                                            (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Borgerrepræsentationen udpeger 4 Borgerrepræsentations­med­lemmer til Den Regionale Socialfondsudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners område.

 

 

 

RESUME

Det Regionale Socialfondsudvalg (RSU) er projektgodkend­elsesudvalg for Den Europæiske Socialfonds Mål 3, København og Frederiksberg kommuners region. Den Europæiske Socialfonds Mål 3 støtter aktiviteter for bl.a. ledige borgere og iværksættere.

Københavns Kommune har 4 politiske valgte repræsentanter i RSU, der udpeges af og blandt Borgerrepræsentationens medlem­mer.

Opgaven mht. godkendelse af projekter overgår som led i strukturreformen fra den 1. januar 2007 til vækstforaene.

På den baggrund skal der udpeges 4 medlemmer fra Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar – 31. december 2006.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Den Europæiske Socialfond er en af EU's strukturfonde. Fonden har bredt til formål at styrke beskæftigelsen i EU. Fonden omfatter flere mål, hhv.:

·        Mål 1: Regional udligning (mellem regioner / lande i EU)

·        Mål 2: Regional udvikling, omstilling og jobskabelse

·        Mål 3: Menneskelige ressourcer. Kompetenceudvikling,

integration af marginaliserede, styrkelse af iværksætteri samt analyse og metodeudvikling.

Herudover har den en række tværgående temaer, som f.eks. Equal og artikel 6 projekter, der har til formål at sikre erfarings­udveksling og metodeudvikling på tværs i EU indenfor beskæftigelses­områderne.

Den Europæiske Socialfond er i vidt omfang regionaliseret, hvilket betyder, at midlerne fordeles til medlemslandene, der herefter fordeler midlerne delvist til medlemslandenes regioner.

For Danmarks vedkommende drejer det sig om støttemidler på i alt ca. 500 mio. kr. om året i perioden 2000-2006 indenfor hhv. mål 2, mål 3 og de internationale aktiviteter. Ca. 1/3 administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, mens de sidste ca. 2/3 dele administreres af amterne samt København og Frederiksberg kommuner.

Støtten ydes fra Socialfonden med forskellige tilskudssatser afhængig af mål/prioritet under forudsætning af national medfinansiering.

 

Om Den Europæiske Socialfond i København og Frederiksberg 2000-2006

København og Frederiksberg kommuners regionale Socialfond modtager alene midler til administration i forbindelse med Mål 3 fra Den Europæiske Socialfond. 

Mål 3 er fordelt på en række prioriteter:

1.      Styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik (ledige med kortere ledighed).

2.      Fremme af lige muligheder til at komme ind på arbejdsmarkedet (langtidsledige / marginaliserede).

3.      Kompetenceudvikling (arbejdstagere i jobområder, der er under forandring).

4.      Udvikling af en iværksætterkultur.

Den nationale medfinansiering til projekter, der støttes fra Socialfondens Mål 3 er 50 pct. Medfinansiering er bl.a. deltagernes forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp eller dagpenge.

 

I alt er 269,5 mio. kr. i strukturfondsperioden 2000 – 2006 til rådighed til fordeling i København og Frederiksberg kommuners region, fordelt på prioriteterne som følger[1]:

1.      63,1 mio. kr.

2.      123,2 mio. kr.

3.      53,7 mio. kr.

4.      29,5 mio. kr.

RSU er godkendelsesudvalg for Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners region. Dvs. RSU træffer bl.a. afgørelser om bevilling og afslag på ansøgninger om støtte. 

RSU er et partsudvalg med repræsentation fra kommunerne, Staten (AF-Storkøbenhavn) og arbejdsmarkedets parter.

Københavns Kommune har 4 repræsentanter i RSU, der udpeges af og blandt Borgerrepræsentationens medlemmer. 

Udvalgets medlemmer fra Borgerrepræsentationen er normalt udpeget for deres valgperiode.

Imidlertid overgår kompetencen mht. godkendelse af projekter til vækstforaene, mens administration overgår til Staten som led i strukturreformen fra 1. januar 2007.

På den baggrund skal der udpeges 4 medlemmer fra Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar – 31. december 2006 til RSU.

 

MILJØVURDERING

Ingen.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

·        Vedtægter for RSU.

 

 

 

Morten Binder

                                                                 /   Kaj Ove Christiansen

                                               

 

 

 

 



 

Til top