Mødedato: 23.02.2006, kl. 17:30

Grønne Budgetter 2007

Grønne Budgetter 2007

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006

 

Nr. 7             BR 129/06. Grønne Budgetter 2007

Indstilling om, at økologi og miljøcertificering fastholdes som de prioriterede miljøindsatsområder i de grønne budgetter for 2007.

Det bemærkes, at udgifterne til grønne budgetter i 2007 skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen fastsætter for forvaltningerne.

                                                                 (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"At der i forbindelse med budget 2007 findes økonomiske midler til at sikre at målsætningerne om økologi og miljøcertificering kan indfries."

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 33 stemmer imod 16.

For stemte: F, U, X, Y og Ø.

Imod stemte: A, B, C, O og V.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti går ind for miljøledelse, og indførelse af økologisk mad bør opprioriteres kraftigt. Vi må dog konstatere, at de afsatte midler end ikke er tilstrækkelige til at indfri de allerede besluttede mål. Børne- og Ungdomsforvaltningen er i lighed med de øvrige forvaltninger tildelt ét årsværk i hvert af årene 2006, 2007 og 2008 til miljøledelsesarbejdet, uagtet at forvaltningen er den største med sine 900 institutioner. Der er endvidere ikke fundet finansiering ud over 2006 for så vidt angår indførelse af 75%-økologi inden 2009."

 

 

 

 

Til top