Godkendelse af kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning
Godkendelse af kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
Nr. 1 BR 138/06. Godkendelse af kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning
Indstilling om, at kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp, jf. serviceloven § 71, godkendes, at der ikke fremover er krav om, at borgerne revurderes mindst én gang om året, men at borgernes behov for revisitation fastsættes individuelt, samt at kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning, jf. serviceloven § 73, godkendes.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Dansk Folkeparti stillede forslag om henvisning til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Forslaget blev forkastet med 33 stemmer imod 19.
For stemte: C, O, V, X, Y og Ø.
Imod stemte: A, B, F og U.
Indstillingen blev herefter godkendt med 42 stemmer imod 9. 1 undlod.
For stemte: A, B, C, F, U, V og Y.
Imod stemte: O og Ø.
Følgende undlod at stemme: X.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"Dansk Folkeparti og Enhedslisten er ikke med i budgetforliget for 2006 og ønsker ikke at støtte den forelagte besparelse."