Salg af areal
Salg af areal
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
BR 118/06
Salg af areal
Salg af areal
Indstilling om, at Københavns Kommune sælger en del af det umatrikulerede vejareal beliggende ved Thorshavnsgade og Amager Boulevard ud for matr.nr. 608 Amagerbro til Hafonn A/S for en kontant købesum på kr. 2.500.000 og i øvrigt på de nedenfor anførte vilkår, at der i forbindelse med salget overføres kr. 700.000 til Vej og Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) til gennemførelse af arbejder, som er afledt af salget, og at Københavns Kommunes resterende provenu på kr. 1.800.000 tilgår Økonomiforvaltningens bevilling, anlæg, Salg af rettigheder mm. (konto 0.05.3 Ejendomssalg).
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at Teknik-
og Miljøudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller,
at Københavns Kommune sælger en del af det
umatrikulerede vejareal beliggende ved Thorshavnsgade og Amager Boulevard ud
for matr.nr. 608 Amagerbro til Hafonn A/S for en kontant købesum på kr.
2.500.000 og i øvrigt på de nedenfor anførte vilkå
r
at der i forbindelse med salget overføres kr. 700.000 til Vej og
Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) til gennemførelse af arbejder, som er
afledt af salget
at Københavns Kommunes resterende provenu på kr.
1.800.000 tilgår Økonomiforvaltningens bevilling, anlæg, Salg af rettigheder
mm. (konto 0.05.3 Ejendomssalg)
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2006
Anbefalet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2006
Anbefalet.
RESUME
Forvaltningerne foreslår ovennævnte areal solgt, fordi Thorshavnsgade
efter et salg - og en deraf følgende udretning - vil komme til at fremstå som
et mere homogent gaderum såvel mod Amager Boulevard som mod Thorshavnsgade. Fra
Thorshavnsgade til Langebrogade er der - under Amager Boulevard - en
fodgængertunnel, som i dag har to adgangstrapper på Thorshavnsgadesiden, jf.
bilag 1 og bilag 2, område E. Den ene trappe ligger på det areal, som
forvaltningerne foreslår solgt. Efter lukning af Thorshavnsgade i 2002 er det
tilstrækkeligt med en adgangstrappe til tunnelen.
I henhold til lokalplan 327 med tillæg 1-2, "Ny Tøjhus", kan det areal,
som forvaltningerne i henhold til nærværende indstilling foreslår solgt,
nedlægges som offentligt vejareal. Arealet/ejendommen, der foreslås solgt, er
en del af et offentligt vejareal. Ejendommen kan sælges uden offentligt udbud,
idet salget sker efter reglerne om nedlæggelse af vejarealer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999 om offentlige veje.
Købesummen er aftalt til kr. 2.500.000, der forfalder kontant til
betaling på overtagelsesdagen, som fastsættes til den 1. i måneden efter, at
Borgerrepræsentationen har tiltrådt salget.
Salget af ejendommen samt en samtidig fastlæggelse af en ny vejlinie og
udretning af fortovet gør det ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen af
byrumsæstetiske årsager nødvendigt også at foretage en mindre ændring af en
eksisterende midterhelle på Thorshavnsgade, jf. bilag 2, område E.
De samlede omkostninger til ovennævnte af salget afledte arbejder er af
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderet til ca. kr. 700.000. Arbejderne foreslås
gennemført sammen med et projekt for "Trafiksanering i Reykjaviksgade, Thorshavnsgade
og Vestmannagade", der sammen med nærværende indstilling behandles af Teknik-
og Miljøudvalget på udvalgsmødet den 25. januar 2006.
Det foreslås, at der i forbindelse med salget overføres kr.
700.000 til Vej og Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) til
gennemførelse af de af salget afledte arbejder, og at Københavns Kommunes
resterende provenu på kr. 1.800.000 tilgår Økonomiforvaltningens bevilling,
anlæg, Salg af rettigheder mm. (konto 0.05.3 Ejendomssalg).
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til lokalplan 327 med tillæg 1-2, "Ny Tøjhus", (Bygge- og
Teknikforvaltningen, 21. januar 2002 med tillæg af 6. november 2002) kan det
areal/den ejendom, som foreslås solgt i henhold til nærværende indstilling,
nedlægges som offentligt vejareal. Forudsætningen for dette er fastlæggelse af
en 18,83 meter vejlinie, således at Thorshavnsgade rettes ud, og fortovet langs
den nordligste matrikel flyttes tilsvarende mod vest, således at fortovet
fremover får et retlinet forløb.
I lokalplanen er forudsat nedlagt et lidt mindre areal. Forvaltningen
foreslår imidlertid arealet udvidet til det på bilag 2 viste, idet det i
praksis i forbindelse med projektarbejdet har vist sig mest hensigtsmæssigt at
afgrænse på den foreslåede måde.
Ejendommen
Ejendommen, der sælges, er en del af et offentligt vejareal. Arealet
udgør ca. 387,2 m² og er beliggende ved Thorshavnsgade og Amager Boulevard ud
for ejendommen matr.nr. 608 Amagerbro.
I forbindelse med salget nedlægges arealet som offentlig vej og
overføres og sammenlægges med den tilstødende ejendom, matr.nr. 608 Amagerbro,
der ejes af køber.
Ejendommen er ikke selvstændigt vurderet.
På bilag 1 er de eksisterende forhold vist. Ejendommen
samt forslag til ændringer af midterhelle er vist på bilag 2, område E.
Planforhold
Ejendommen er ifølge Kommuneplan 2001 beliggende i et C2-område, der er
område for boliger og serviceerhverv. Området kan anvendes til boliger og serviceerhverv, såsom administration,
liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning,
grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan
indpasses i området.
Ejendommen er omfattet af ovennævnte lokalplan
327 med tillæg 1-2.
Bebyggelsesprocenten er ifølge lokalplanen 175.
Offentligt udbud af ejendommen
Ejendommen kan sælges uden offentligt udbud, idet salget sker efter
reglerne om nedlæggelse af vejarealer efter lovbekendtgørelse nr. 671 af 19.
august 1999 om offentlige veje.
Salgsvilkår
Købesummen er aftalt til kr. 2.500.000, der forfalder kontant til
betaling på overtagelsesdagen, som fastsættes til den 1. i måneden efter, at
Borgerrepræsentationen har tiltrådt salget.
Købesummen er fastsat under hensyn til, hvad køber har erhvervet
nabomatriklen for, svarende til ca. kr. 4.500 pr. etagemeter byggeret med
fradrag for estimerede udgifter til oprensning af grunden.
Ejendommen overtages som den er og forefindes og som beset af køber.
Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen, herunder
bundforhold, miljøforhold og ejendommens forhold i øvrigt.
Ejendommen pålægges servitut om tillægskøbesum.
Køber afholder alle de i forbindelse med salget og arealoverførslen
relaterede udgifter, herunder omkostninger til tinglysning og landinspektør mv.
Ved salget overføres og tillægges arealet købers ejendom, matr.nr. 608
Amagerbro.
Arbejder, som er afledt af
salget
I forbindelse med salget forestår Teknik- og Miljøforvaltningen lukning
af den tunnel, der i dag ligger på det areal, der foreslås solgt. Lukning af
tunnelen, fastlæggelse af en ny vejlinie og udretning af fortovet (jf. ovenfor)
gør det af byrumsæstetiske årsager nødvendigt også at foretage en mindre
ændring på Thorshavnsgade op mod Amager Boulevard, hvor det således foreslås,
at den eksisterende midterhelle udbygges som vist på bilag 2, område E.
Arbejderne foreslås gennemført sammen med før nævnte projekt for
trafiksanering af Reykjaviksgade/Thorshavnsgade, jf. ovenfor.
ØKONOMI
Provenuet ved salget udgør kr. 2.500.000.
De samlede omkostninger til de af salget afledte arbejder er af Teknik-
og Miljøforvaltningen vurderet til at udgøre ca. kr. 700.000.
Det foreslås, at der i forbindelse med salget overføres kr.
700.000 til Vej og Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) til
gennemførelse af de af salget afledte arbejder, og at Københavns Kommunes
resterende provenu på kr. 1.800.000 tilgår Økonomiforvaltningens bevilling,
anlæg, Salg af rettigheder mm. (konto 0.05.3 Ejendomssalg).
Lukning af det foreslåede tunnelrør vurderes at medføre et fald i Teknik-
og Miljøforvaltningens udgifter til drift og vedligehold af tunnelen fra kr.
13.000 pr. år til kr. 9.000 pr. år. De af salget afledte arbejder forventes
ikke at ændre Vej & Parks driftsomkostninger yderligere.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Indstillingen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Ejendommen er forurenet, og der er udarbejdet forureningsrapport. Det
anslås, at udgifter til oprensning af grunden udgør ca. kr. 400.000 – 500.000.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Eksisterende
forhold.
Bilag 2: Skitse af kommende forhold.
Mette Lis Andersen / Bjarne
Winge