Ny styrket tværgående integrationsindsats
Ny styrket tværgående integrationsindsats
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
BR 115/06
Ny styrket tværgående integrationsindsats
Ny styrket tværgående integrationsindsats
Indstilling om at der årligt afsættes 10 mill. kr. til ny styrket tværgående integrationsindsats fra 2006 og frem, at midlerne udmøntes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henblik på at løse de i indstillingen beskrevne opgaver med at styrke integrationsindsatsen, og at udgiften i 2006 finansieres ved puljen til uforudsete udgifter (Økonomiudvalgets bevilling "Fælles anlægspuljer", funktion 6.51.3). Fra 2007 og frem indarbejdes de 10 mill. kr. i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets rammer.
Det præciseres at indstillingen ikke ændrer ved den nuværende fordeling af opgaverne i styrelsesvedtægten, hvorefter kommunens overordnede personalepolitik, fx. mangfoldighedsledelse, er henlagt til Økonomiudvalget.
Bemærkningen i indstillingen om at enhedens leder skal referere direkte til beskæftigelses- og integrationsborgmesteren og fagudvalget ændrer ikke ved at den administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har det samlede ansvar for forvaltningen overfor udvalget og Borgerrepræsentationen.
(Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget)
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der årligt afsættes 10 mill. kr. til ny styrket tværgående integrationsindsats fra 2006 og frem,
at midlerne udmøntes af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med henblik på at løse de i indstillingen beskrevne opgaver med at styrke integrationsindsatsen, og
at udgiften i 2006 finansieres ved puljen til uforudsete udgifter (Økonomiudvalgets bevilling "Fælles anlægspuljer", funktion 6.51.3). Fra 2007 og frem indarbejdes de 10 mill. kr. i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets rammer.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2006
Kontorchef
Per Bregengaard (Ø) stillede ændringsforslag
om, at 2. at ændres til:
"at
midlerne udmøntes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henblik på
at løse de i indstillingen beskrevne opgaver med at styrke integrationsindsatsen,
og"
Ændringsforslaget blev tiltrådt af enigt
udvalg.
Indstillingen blev herefter med denne ændring
tiltrådt.
Udvalget bad forvaltningen arrangere et besøg
af Integrationsministeriets Taskforce i udkanten af et udvalgsmøde.
Per Bregengaard (Ø) ønskede følgende
protokolleret: "Enhedslisten er betænkelig ved en taskforce, der skal lave
faglig vejledning af gadeplansarbejdere, SSP-medarbejdere i andre
forvaltninger. Vi forestiller os snare at denne opgave løses via kontrakter med
andre forvaltninger."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Det præciseres at indstillingen ikke ændrer ved
den nuværende fordeling af opgaverne i styrelsesvedtægten, hvorefter kommunens
overordnede personalepolitik , fx. mangfoldighedsledelse, er henlagt til Økonomiudvalget.
Bemærkningen i indstillingen om at enhedens leder skal referere direkte til beskæftigelses- og integrationsborgmesteren og fagudvalget ændrer ikke ved at den administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har det samlede ansvar for forvaltningen overfor udvalget og Borgerrepræsentationen."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2006
Anbefalet.
RESUME
Som led i konstitueringsaftalen for 2006 – 2009 er det tilkendegivet, at parterne i den store valggruppe er enige om at arbejde for, at der afsættes 10 mill. kr. til etablering af en ny forvaltningsenhed til varetagelse af den tværgående koordinering og styring af integrationsindsatsen. p>
Det foreslås at den nye forvaltningsenhed skal varetage opgaver i relation til .
· Overvågning, opfølgning og revision af Københavns Kommunes overordnede tværgående integrationsindsats.
· Taskforce til rådgivning og vejledning mht. integration, forebyggelse af diskrimination, udvikling af det rummelige arbejdsmarked, mangfoldighedsledelse m.v.
· Projektudvikling, fundraising og administration af midler.
· Information om Københavns Kommunes integrationsaktiviteter.
· Ledelse af ovenstående opgaver.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller på
den baggrund, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der bevilges 10 mill.
kr. årligt til ny styrket tværgående integrationsindsats.
SAGSBESKRIVELSE
Som led i konstitueringsaftalen for valgperioden 2006 – 2009 har den store valggruppe (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) indgået tillægsaftale om integration:
· "Parterne er enige om at arbejde for, at der afsættes 10 mill. kr. til at opbygge en forvaltningsenhed, som får til opgave at varetage den tværgående koordination og styring af integrationsindsatsen i alle Københavns Kommunes forvaltninger og bydele. Herudover skal enheden understøtte en opsøgende indsats i forhold til løsningen af lokale integrationsproblemstillinger samt bidrage med rådgivning og information til medarbejderne og beslutningstagere i Kommunen.
Enhedens leder skal være medlem af direktionen for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og referere direkte til borgmesteren og det politiske udvalg."
Beskrivelse af forvaltningsenheden for en ny styrket
tværgående integrationsindsats
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget har i henhold til styrelsesvedtægten følgende opgaver i
relation til Københavns Kommunes integrationspolitik:
· § 20, stk. 4: "Udvalget har ansvaret for den tværgående integrationsindsats. Udvalgets erklæring skal derfor indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats. Herudover varetager udvalget revision og opfølgning på kommunens samlede integrationspolitik samt projektudvikling og overvågning.
På baggrund af ovenstående og tillægsaftalen om integration og folkeskole kan der foreløbig beskrives bl.a. følgende opgaver i relation til en ny styrket tværgående integrationsindsats:
1. Overvågning, opfølgning og revision af Københavns Kommunes overordnede tværgående integrationsindsats.
2. Taskforce til rådgivning og vejledning, internt i forhold til Københavns Kommunes forvaltninger og udvalg, eksternt i forhold til virksomheder, fagforeninger NGO'er mv. mht. integration, forebyggelse af diskrimination, udvikling af det rummelige arbejdsmarked, mangfoldighedsledelse m.v.
3. Projektudvikling, fundraising mhp. opnåelse af og administration af bevillinger fra eksterne finansieringskilder, bl.a. EU-midler, administration af bevillinger til øvrige forvaltninger og andre aktører fra Kommunens puljemidler til integrationsopgaver samt rådgivning og vejledning af ansøgere, herunder andre forvaltninger, til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljemidler til tværgående integrationsformål.
4. Information om Københavns Kommunes integrationsaktiviteter, såvel internt som eksternt.
5. Servicering af adm. direktør kredsen i integrationsspørgsmål.
6. Ledelse af ovenstående opgaver.
I det følgende gives et kortfattet rids af, hvad opgaverne nærmere kan omfatte:
Ad 1) Overvågning, opfølgning og revision af Københavns
Kommunes overordnede tværgående integrationsindsats
Opgaven og omfatter bl.a.:
· Udarbejdelse af den årlige statusrapport for og forberedelse af den årlige temakonference for Borgerrepræsentationen m.fl. om integrationsaktiviteterne i København.
· Løbende analyseopgaver af udviklingen indenfor Københavns Kommunes integrationsindsats, herunder ikke mindst konsekvenserne af forandringer i befolkningssammensætningen og far-range scenarier for udviklingen.
· Vurdering af og opfølgning på indtægter fra Staten jf. den nye model for fordeling af integrationsmidlerne jf. BR's beslutning (BR 604/05) om at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget udmønter de hjemtagne integrationsindtægter til integrationsaktiviteter i kommunen på baggrund af ansøgninger fra kommunens øvrige udvalg.
· Vurdering og implementering af målemetoder for integrationsaktiviteter.
· Benchmarking.
· Erfaringsopsamling (best practice).
· Samarbejde med eksterne evaluatorer.
· Samarbejde med Staten, KL m.fl. om overstående.
· Forslag til forbedringer af Københavns Kommunes integrationsindsats på baggrund af benchmarking og erfaringsopsamling.
· Drift af projektdatabase.
Ad 2) Taskforce til rådgivning og vejledning
Opgaven omhandler:
· intern rådgivning af beslutningstagere og forvaltninger, herunder gadepladsarbejdere
· ekstern rådgivning af beboerorganisationer/-foreninger, gadeplansarbejdere, virksomheder, fagforeninger, NGO'er m.fl. mht. integration, forebyggelse af diskrimination, udvikling af det rummelige arbejdsmarkedet, mangfoldighedsledelse, aktiv medborgerskab etc.
Opgaverne kan f.eks. forestilles at være:
· Bistand til gennemførelse af lokale konference, arrangementer m.v. om integration i samarbejde med de lokale organisationer, foreninger m.v.
· Mediering i lokalsamfund / udsatte boligområder ved pludselige hændelser
· Rådgivning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.v. om mangfoldighed.
Det bemærkes, at efterspørgslen må forventes at blive meget høj jf. erfaringerne fra evalueringen af Projektrådgivningen og at der på den baggrund skal foretages en nøje prioritering af rådgivningsopgaverne, så der:
· Internt fokuseres på forebyggelse af strukturel diskrimination i servicen for borgerne
· Eksternt fokuseres på forebyggelse af diskrimination og aktivt medborgerskab.
Baggrunden for ovenstående skal ses i lyset af, at det jf. Københavns Kommunes integrationspolitik er fagudvalgene/-forvaltningerne, der varetager de konkrete opgaver, mens Beskæftigelses- og Integrationsudvalget/-forvaltningen skal varetage de brede tværgående funktioner.
Det bemærkes, at det kan overvejes at etablere en "udstationeringsordning", hvor medarbejdere fra fag- og økonomiforvaltningerne indtræder i funktionen og får løn fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen herfor.
En sådan model vil sikre, at der løbende kan tilknyttes medarbejdere fra prioriterede indsatsområder fra forvaltningerne til formålet, ligesom medarbejderne efter udstationeringen i funktionen kan virke som "forandringsagent" i egen forvaltning.
Taskforcens opgavevaretagelse skal løbende evalueres, så indsatsen afspejler udviklingen i behovet.
Ad 3) Projektsekretariat
Til varetagelse af opgaverne omkring udvikling af nye projekter, fundraising af midler fra eksterne puljer (EU, ministerierne m. fl.) og administration af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets egne midler vurderes der behov for etablering af et projektsekretariat. På sigt vil administrationens også omfatte kommunens pulje af integrationsindtægter jf. BR 604/05.
Målsætningen med projektudviklingen er at understøtte større innovative projekter, der eksemplarisk understøtter metodeudviklingen for integration af borgere, hvor finansieringen er en kombination af egne, statslige og internationale puljemidler.
Beløbsstørrelsen ved intensiveret fundraising til nye tiltag kan ikke umiddelbart estimeres, idet Danmarks Strategiske dokument for næste Strukturfondsperiode 2007 – 2013 for indeværende er under udarbejdelse og idet at en række andre EU-puljer, herunder Hauge programmet, fortsat afventer endelig afgørelse om forankring i EU.
Udgangspunktet er dog, at der årligt skal kunne iværksættes 3 til 4 nye politisk prioriterede projekter i Københavns Kommune .
Ad 4) Information
Til gennemførelse af informationskampagner, udarbejdelse af informationsmaterialer, web-redaktør m.v.
Ad 5) Servicering af adm. direktør kredsen i
integrationsspørgsmål
I samarbejde med Økonomiforvaltningen at servicere adm. direktør kredsen i integrationsspørgsmål.
Ad 6) Ledelse
Jf. konstitueringsaftalen skal integrationsområdet henhøre under en vicedirektør i direktionen, der bl.a. deltager ved det poliske udvalgs møder.
Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opfattelse, at med iværksættelse af ovenstående opgaver i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil den nye styrkede tværgående integrationsindsats kunne forfølges som vedtaget med tillægsaftalen om integrationsindsats.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af positivlisten over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Med tiltrædelse af indstillingen vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen få tilført 10 mill. kr. årligt fra 2006 og frem til varetagelse af den nye styrkede tværgående integrationsindsats.
De 10 mill. kr. vil blive anvendt til en nødvendig personalemæssig opnormering på ca. 15 årsværk og en styrket ledelse af de nævnte opgaver. Endvidere afsættes midler til evaluering og analyseformål samt øvrig drift.
I 2006 finansieres udgiften ved puljen til uforudsete udgifter under Økonomiudvalget. Fra 2007 og frem indarbejdes de 10 mill. kr. i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets rammer.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Sagen sendes til orientering i Integrationsrådet efter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandling med henvisning til, at beskrivelsen af forslag til indsats udover tillægsaftalen om integration bygger på Integrationsrådets høringssvar af 18. juli 2005 om forslag til ny struktur for Københavns Kommune (vedlagt).
BILAG
1. Tillægsaftale om integration og folkeskolen.
2. Integrationsrådets høringssvar af 18. juli 2005.
Morten Binder
/