Mødedato: 23.02.2006, kl. 17:30

Køb

Se alle bilag

Køb

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006

 

 

BR 111/06

Køb

Køb

 

 

Indstilling, om, at kommunen erhverver ejendommen matr.nr. 167-h Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Nannasgade 6, 2200 København N, af Foreningen Socialt Boligbyggeri, Afd. 61, til grønt område for en kontant købesum på 4,6 mill. kr., at der gives tillægsbevilling på 4,6 mill. kr. til Økonomiudvalget bevillingsområde Salg af rettigheder m.v., funktion 0.05.3, Salg af rettigheder m.m. i 2006, og at kassemæssig dækning sker ved mersalg i 2006 på 4,6 mill. kr. bevillingsområde Salg af rettigheder m.v., funktion 0.05.3, Salg af rettigheder m.m., og at mellemfinansieringen sker ved træk på Økonomiudvalget, kassen funktion 8.05.5 i 2006.

 (Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at  kommunen erhverver ejendommen matr.nr. 167-h Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Nannasgade 6, 2200 København N, af Foreningen Socialt Boligbyggeri, Afd. 61, til grønt område for en kontant købesum på 4,6 mill. kr.,

 

at der gives tillægsbevilling på 4,6 mill. kr. til Økonomiudvalget bevillingsområde Salg af rettigheder m.v., funktion 0.05.3, Salg af rettigheder m.m. i 2006,

 

at kassemæssig dækning sker ved mersalg i 2006 på 4,6 mill. kr. bevillingsområde Salg af rettigheder m.v., funktion 0.05.3, Salg af rettigheder m.m. , og at mellemfinansieringen sker ved træk på Økonomiudvalget, kassen funktion 8.05.5 i 2006.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2006

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 12. maj 2005 på baggrund af medlemsforslag fra V og Ø[1], at Økonomiforvaltningen skulle indlede forhandlinger med Foreningen Socialt Boligbyggeri (fremover FSB) om mulighederne for kommunens køb af ejendommen matr.nr. 167-h Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Nannasgade 6, 2100 København Ø.

 

På baggrund af en vurdering udarbejdet af ejendomsmæglerfirmaet Sadolin | Albæk A/S, er Økonomiforvaltningen og FSB enige om – med forbehold for vurderingsmyndighedernes samt Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse – at kommunen erhverver ejendommen for kontant 4,6 mill. kr.

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

FSB erhvervede ejendommen matr.nr. 167-h Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Nannasgade 6, 2200 København N i 1981.

 

Stærk forurening, og det forhold, at en væsentlig del af ejendommen senere blev udlagt som O1-område (offentligt, rekreativt formål), var umiddelbart til hinder for, at FSB kunne bebygge ejendommen som forudsat ved erhvervelsen.

 

I 1999 indgik kommunen en lejeaftale med FSB, hvorefter kommunen lejede ejendommen på en kontrakt med 3 måneders opsigelse, og i samme periode opførte Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen en fritidsinstitution benævnt Rumraketten på ejendommens nordøstlige ende.

 

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen og FSB gennem længere tid forhandlet om forskellige helhedsløsninger for ejendommen. Blandt de projekter, som har været overvejet, men som af forskellige grunde er opgivet, kan nævnes BOASE projektet (byggeri på søjler og plantning af f.eks. pil (som angiveligt skulle udgøre en virkningsfuld afværgeforanstaltning), drøftelser med Realdania A/S, samt siden efteråret 2004 mulighederne for en randbebyggelse ved Nannasgade og opretholdelse af et grønt areal midt på ejendommen til brug for områdets beboere og den nærtliggende Rådmandsgade skole. Sidstnævnte model for en helhedsløsning for ejendommen gav primo 2005 anledning til indsigelser fra flere beboere i området samt skolebestyrelsen for Rådmandsgade Skole.

 

Den 12. maj 2005 besluttede Borgerrepræsentationen på baggrund af medlemsforslag fra V og Ø[2], at Økonomiforvaltningen skulle indlede forhandlinger med FSB om kommunens erhvervelse af ejendommen.

 

På baggrund af forhandlinger med FSB – og på baggrund en af ejendomsmæglerfirmaet Sadolin | Albæk A/S udarbejdet vurdering – er der mellem kommunen og FSB enighed om en overdragelse af ejendommen til kommunen for en pris på 4,6 mill. kr. Prisen på 4,6 mill. kr. er fremkommet gennem et af kommunen og FSB i fællesskab udarbejdet vurderingstema og er udtryk for byggeretsværdien baseret på de faktiske byggemuligheder mht. til byggefelter og O1 områdets beliggenhed på ejendommen. Der er ikke sket fradrag for forurening på byggefeltet, da dette var genstand for afværgeforanstaltninger i forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opførelse af institutionen.

 

Aftalen mellem kommunen og FSB er betinget af vurderingsmyndighedernes godkendelse samt Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens tiltrædelse af erhvervelsen. 

 

Ejendomsdata:< /span>

Grundareal udgør 6.183 m2, hvoraf 58 m2 udgør vej.

 

Ejendommen er ifølge kommuneplan 2001 og forslag til kommuneplan 2005 udlagt til henholdsvis O1 (offentligt rekreativt område) ca. 3.525 m2 og B5 (boligbebyggelse) ca. 2.658 m2.

 

Ejendommen er pr. 1. oktober 2004 ansat til en offentlig ejendomsværdi på 8.591.200 kr., heraf grundværdi 8.591.200 kr.

 

Overdragelsesvilkår:

Under forudsætning af at betingelserne for handlen afklares, overdrages ejendommen til kommunen på de for kommunen ved køb sædvanlige vilkår, dog således at overtagelsesdagen er den 1. december 2005. Købesummen forrentes overfor sælger fra overtagelsesdagen til betaling sker.

 

ØKONOMI

Det forslås, at der gives tillægsbevilling på 4,6 mill. kr. til Økonomiudvalget bevillingsområde Salg af rettigheder m.v., funktion 0.05.3, Salg af rettigheder m.m. i 2006, og at kassemæssig dækning sker ved mersalg i 2006 på 4,6 mill. kr. bevillingsområde Salg af rettigheder m.v., funktion 0.05.3, Salg af rettigheder m.m., og at mellemfinansieringen sker ved træk på Økonomiudvalget, kassen funktion 8.05.5 i 2006.

 

MILJØVURDERING

Ejendommen er stærkt forurenet og blev i 1991 registreret som affaldsdepot (i dag registreret som forurenet på vidensniveau 2 i henhold til jordforeningsloven). Der er lagt en ½ meter muld på ejendommen inden græssåning, og ejendommen kan således uanset forureningen anvendes til det, den benyttes til i dag, nemlig grønt areal.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

-

 

 

 

Bjarne Winge

/Paul Sax Møller

 

 



[1] BR 225/05 og BR 259/05

[2] BR 225/05 og BR 259/05

Til top