Politik for Københavns Kommunes involvering i international nødhjælp
Politik for Københavns Kommunes involvering i international nødhjælp
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
BR 119/06
Politik for Københavns Kommunes involvering i international nødhjælp
Politik for Københavns Kommunes involvering i
international nødhjælp
Indstilling om, at politik for Københavns Kommunes involvering i international nødhjælp godkendes.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at
anbefale overfor Borgerrepræsentationen:
At ne
denstående politik for Københavns Kommunes
involvering i international nødhjælp godkendes.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2006
Anbefalet.
RESUME
På
Økonomiudvalgets møde den 22. november 2005 blev Økonomiforvaltningen anmodet
om at udarbejde en politik for Københavns Kommunes involvering i nødhjælp.
Med denne
indstilling fastslås det, at international nødhjælp som udgangspunkt ikke er en
kommunal opgave. Samtidig opstilles der en række retningslinjer for Københavns
Kommunes involvering i international nødhjælp, såfremt dette overvejes på
baggrund af en helt særlig katastrofesituation. Det vil bero på en politisk vurdering,
om situationen bør fordre en indsats fra kommunens side.
Sammenfattende er retningslinjerne, at der kan gives op til 1 mio. kr. i bidrag til nødhjælpsorganisationer. Midlerne finansieres via Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter. Et bidrag bør fortrinsvis gives til fællesindsamlinger arrangeret af flere anerkendte nødhjælpsorganisationer således, at midlerne altid fordeles upartisk. Alternativt kan bidraget opdeles på forskellige nødhjælpsorganisationer.
Såfremt forvaltningerne træffer beslutning om at udstationere personale og/eller materiel i katastroferamte områder må omkostningerne ikke være betydelige, ligesom de bør afholdes indenfor forvaltningernes egen ramme.
Endelig fordrer
forslag til udvalgene og Borgerrepræsentationen om involvering i nødhjælp, at
de er upartiske og uden et udenrigspolitisk formål.
SAGSBESKRIVELSE
På
Økonomiudvalgets møde den 22. november 2005 blev Økonomiforvaltningen anmodet
om at udarbejde en politik for Københavns Kommunes involvering i international
nødhjælp.
Med denne
indstilling angives en række retningslinjer, som sager om international
nødhjælp fremover vil kunne håndteres indenfor. Formuleringen af retningslinjerne
tager udgangspunkt i de tidligere sager, hvor Københavns Kommune har været involveret
i international nødhjælp, samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortolkning
af kommunalfuldmagten.
Der kan skelnes mellem to forskellige former, hvorved Københavns Kommune kan være involveret i international nødhjælp. Den første er gennem et direkte finansielt bidrag til nødhjælpsorganisationer, der udfører en indsats i det katastroferamte område. Her vil nødhjælpsorganisationerne selv fordele nødhjælpsbidraget til de berørte mennesker i nød.
Den anden
måde, hvorved Københavns Kommune kan være involveret i international nødhjælp,
er gennem en udstationering af personale og/eller materiel – enten direkte i
det katastroferamte område eller som indirekte støtte. Indsatsens art, herunder
den type personale/materiel der udsendes, kan variere alt efter katastrofens
karakter.
I de to
sager, hvor Københavns Kommune før har været involveret i international
nødhjælp, var der for den ene sags vedkommende tale om begge typer af involvering,
mens der for den anden kun var tale om et direkte finansielt bidrag. De to vedrørte
henholdsvis tsunami-katastrofen i Sydøstasien i 2004-05 og jordskælvet i Pakistan
i 2005.
Økonomiforvaltningen
har undersøgt hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilken tolkning af
kommunalfuldmagten der kan lægges til grund angående kommunal involvering i
international nødhjælp.
På den
baggrund kan det slås fast, at tildelingen af international nødhjælp som udgangspunkt
er en statslig opgave. Det kan dog være acceptabelt, at en kommune giver støtte
til nødhjælp, hvis følgende betingelser er opfyldte:
1)
Der skal være tale om et beskedent beløb
2)
Fordelingen af midlerne sker upartisk og til anerkendte
nødhjælpsorganisationer
3)
Der må ikke være tale om et udenrigs- eller partipolitisk
formål med nødhjælpen
I det
følgende kommenteres disse kriterier på baggrund af de tidligere sager, hvor
kommunen har været involveret i nødhjælp.
Ad. 1) Ved både tsunami-katastrofen i Sydøstasien i 2004 og jordskælvet i Pakistan i 2005 udgjorde Københavns Kommunes finansielle bidrag til nødhjælpsorganisationerne 1 mio. kr. På baggrund af denne præcedens og med tanke på disse katastrofers meget omfattende karakter, må beløbet på 1 mio. kr. betragtes som et øvre loft, der kan lægges til grund ved eventuelle fremtidige sager. Denne beløbsgrænse vurderes samtidig at opfylde Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortolkning af kommunalfuldmagten om, at der skal være tale om et beskedent beløb.
I begge
tilfælde var bidraget til nødhjælpsorganisationerne finansieret over Økonomiudvalgets
pulje til uforudsete udgifter. Dette bør også være tilfældet i eventuelle
fremtidige sager, da der i sagens natur er tale om udgifter, der ikke kan
indbudgetteres.
Med hensyn til den nødhjælp i form af udsendelse af personale og materiel, som visse forvaltninger udøvede i forbindelse med tsunami-katastrofen, blev der ikke givet nogen særskilt bevilling hertil. Såfremt denne form for involvering i nødhjælp udøves, bør det derfor også fremover ske inden for den pågældende forvaltnings egen ramme – hvor kravet om, at der skal være tale om et beskedent beløb også finder anvendelse.
Som det har været tilfældet med tsunami-katastrofen og jordskælvet i Pakistan, er det også fremover kun i helt særlige situationer, at Københavns Kommune bør involvere sig i international nødhjælp.
Ad. 2) Den støtte der blev givet som bidrag til nødhjælpsorganisationer i forbindelse med tsunami-katastrofen samt jordskælvet i Pakistan, blev i begge tilfælde givet til fællesindsamlinger organiseret af Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Læger Uden Grænser og UNICEF. Også fremover bør en eventuel støtte gives til fællesindsamlinger organiseret af flere forskellige nødhjælpsorganisationer for at opfylde kravet om, at fordelingen af midlerne sker upartisk. Såfremt der ikke er organiseret nogen fællesindsamling, kan kommunens støtte deles op på flere forskellige organisationer. I så fald bør fordelingen tage udgangspunkt i en upartisk fordelingsnøgle, som for eksempel størrelsen af de pågældende organisationers indsamlingsbudgetter det forudgående år.
Kravet om
upartiskhed indebærer endvidere, at støtten under alle omstændigheder gives til
anerkendte nødhjælpsorganisationer, hvor der er sikkerhed for, at midlerne alene
anvendes til det tiltænkte formål.
Ad. 3) Det følger af kravet om, at der ikke må være et udenrigs- eller partipolitisk formål med nødhjælpen, at sager der foreligges Borgerrepræsentationen alene skal være motiveret af et ønske om at afhjælpe situationen for mennesker i nød.
På baggrund
af ovenstående kan retningslinjerne for Københavns Kommunes involvering i
international nødhjælp opsummeres som følgende:
·
Generelt er international nødhjælp ikke en
kommunal opgave.
Såfremt
kommunen alligevel involverer sig i international nødhjælp, gælder det, at
·
Der gives op til 1 mio. kr. i nødhjælp
(finansielle bidrag), som finansieres via Økonomiudvalgets pulje til uforudsete
udgifter
·
Nødhjælpen gives fortrinsvis til
fællesindsamlinger arrangeret af et bredt udsnit af anerkendte nødhjælpsorganisationer.
Alternativt fordeles nødhjælpen til en række nødhjælpsorganisationer efter en
upartisk fordelingsnøgle
·
Forslag/indstillinger til Borgerrepræsentationen
om Københavns Kommunes involvering i international nødhjælp skal alene være
motiveret af et ønske om at afhjælpe situationen for mennesker i nød, og
størrelsen af den tildelte støtte må ikke fastsættes på baggrund af parti-
eller udenrigspolitiske betragtninger
·
Såfremt forvaltningerne udstationerer personale
og/eller materiel må omkostningerne ikke være betydelige, ligesom de afholdes
indenfor forvaltningens egen ramme. Kravet om, at støtten skal være upartisk og
uden udenrigspolitisk formål gælder ligeledes her.
ØKONOMI
Der er ingen
umiddelbare økonomiske konsekvenser af indstillingen.
MILJØVURDERING
Sagstypen er
ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-