Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne
Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
BR 131/06
Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne
Retningslinier for miljørigtigt byggeri og
tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne
Indstilling om, at Dogmeretningslinierne tiltrædes, dog med forbehold over for krav til støj indtil konsekvenserne er belyst, at nybyggeri skal opfylde Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2, såfremt dette er tiltrådt i forbindelse med behandlingen af indstillingen om Miljø i byggeri og anlæg, samt at Københavns Kommune meddeler Dogmesamarbejdet, at Københavns Kommune betragter Dogmere tningslinierne som opfyldt i Miljø i byggeri og anlæg.
Der henvises til
beslutningen truffet i Teknik- og Miljøudvalget i sagen om Miljø i byggeri og
anlæg.
(Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Dogmeretningslinierne
tiltrædes, dog med forbehold over for krav til støj indtil konsekvenserne er
belyst,
at nybyggeri skal
opfylde Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2, såfremt dette er
tiltrådt i forbindelse med behandlingen af indstillingen om Miljø i byggeri og anlæg. Alternativt
tages der forbehold for dette krav,
at Københavns Kommune meddeler Dogmesamarbejdet, at Københavns Kommune betragter Dogmeretningslinierne som opfyldt i Miljø i byggeri og anlæg.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2005
Tiltrådt med
tilføjelse af, at sagen sendes videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
til godkendelse – og at lavenergiklasse i 2. at rettes til lavenergiklasse
1.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form, idet der henvises til beslutningen truffet i Teknik- og Miljøudvalget i
sagen om Miljø i byggeri og anlæg.
Vedlagt notat om
beslutning i Teknik- og Miljøudvalget"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2006
Anbefalet.
RESUME
Københavns Kommune indgik i 2001 et forpligtigende
samarbejde med fire andre kommuner - det såkaldte Dogme 2000.
Dette samarbejde har udarbejdet et sæt fælles retningslinier
for byggeri og anlæg, der skal politisk godkendes i de fem Dogmekommuner.
Københavns Kommune har siden 1998 haft sine egne miljøorienterede
retningslinier for byfornyelse, støttet nybyggeri og kommunalt byggeri. Disse
retningslinier har netop undergået en revision. De reviderede retningslinier, Miljø i byggeri og anlæg, forventes
forelagt Borgerrepræsentationen i december 2005.
Dogmeretningslinierne har været i høring i de faste udvalg.
Udvalgene har generelt anbefalet at retningslinierne tiltrædes med forbehold
over for krav til energiforbrug og støj, indtil konsekvenserne af disse krav er
nærmere belyst.
Dogmeretningslinierne er indarbejdet i Miljø i byggeri og anlæg, som mulige virkemidler.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har med baggrund i
revisionen af kommunens egne retningslinier fået undersøgt konsekvenserne af
skærpede krav til energiforbrug.
I Miljø i byggeri og
anlæg foreslås, at nybyggeri skal opfylde Bygningsreglementets standard for
lavenergiklasse 2, hvor det beregnede energiforbrug er reduceret med 25 pct. i
forhold til Bygningsreglementet. Opnåelse af lavenergiklasse 2 kan ske med en
merinvestering på 90 kr. pr. m² etageareal med en beregnet tilbagebetalingstid
på 13-14 år. Såfremt forslaget tiltrædes i f m behandlingen af Miljø i byggeri og anlæg, kan det
anbefales som et krav i Dogmeretningslinierne. Alternativt må der tages forbehold
for dette krav.
Med hensyn til trafikstøj er der i forbindelse med
Kommuneplan 2005 netop afsluttet en udredning om konsekvenserne af en sænkning af
støjgrænserne. Udredningen peger blandt andet på, at der kan ske en sænkning af
grænseværdien, uden at det får væsentlig betydning for byudviklingen.
Udredningen viser, at grænseværdien kan sænkes, således at der ikke fremover
vil kunne bygges nye boliger og institutioner, hvor det døgnækvivalente
støjniveau er over 65 dB(A). Anbefalinger til støjkrav vil blive forelagt
Borgerrepræsentationen samtidig med behandlingen af Kommuneplan 2005 i
december. Indtil denne beslutning foreligger, foreslår forvaltningen, at der tages
forbehold overfor denne del af retningslinierne i Dogmesamarbejdet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Københavns Kommune har i overensstemmelse med
Borgerrepræsentationens beslutning af 13. juni 2001 indgået et forpligtigende
samarbejde med fire andre kommuner (Albertslund, Ballerup, Fredericia og
Herning) i det såkaldte Dogme 2000- samarbejde.
I henhold til Dogme
2000-dokumentet skal kommunerne "efterleve miljømæssigt bæredygtige
retningslinjer inden for bygge- og anlægsområdet".
Dogmekommunerne har besluttet at udarbejde et sæt fælles
bæredygtige retningslinier for byggeri og anlæg.
Formålet med retningslinierne er
at sikre, at miljø i alle faser af bygge- og anlægsprojekters livscyklus vægtes
på linje med arkitektur, funktion og økonomi.
Retningslinjerne er formuleret ud
fra det grundlag, at de skal gælde som minimumskrav for alt kommunalt og
kommunalt støttet byggeri og tilhørende anlæg i de kommuner, der indgår i
Dogmesamarbejdet. Retningslinierne tager udgangspunkt i eksisterende viden og
allerede eksisterende kommunale retningslinier.
Dogmeretningslinierne består af minimumskrav bygget op
omkring planlægning, projektering, byggefasen samt drift og vedligeholdelse.
Herunder er der opstillet en række krav under temaerne bebyggelse,
forsyningsområdet, materialevalg, ressourceforbrug, drift / vedligehold og
udearealer. Ligeledes er der krav om miljørigtig projektering.
Høring af udvalgene
Miljø- og Forsyningsudvalget sendte den 4. april 2005
Dogmeretningslinierne i høring i de faste udvalg.
Det er fra alle udvalg anbefalet, at Københavns Kommune
godkender retningslinierne dog med nedenstående bemærkninger:
·
At der tages forbehold overfor krav til
energiforbrug og støj, indtil konsekvenserne er nærmere belyst.
·
At der åbnes op for, at der benyttes andre
virkemidler end de i retningslinierne foreskrevne, såfremt det kan
dokumenteres, at der som minimum opnås en tilsvarende miljøeffekt.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningens anbefaling
Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefaler, at Københavns
Kommune godkender Dogmeretningslinierne med bemærkninger om:
·
At Københavns Kommune tager forbehold overfor
støjkravet indtil konsekvenserne er belyst
·
At nybyggeri
opfylder Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2, såfremt dette er
tiltrådt i forbindelse med behandlingen af indstillingen om Miljø i byggeri og anlæg. Alternativt
tages der forbehold for dette krav.
·
Københavns Kommune meddeler Dogmesamarbejdet, at
Københavns Kommune betragter Dogmeretningslinierne for opfyldt i Miljø i byggeri og anlæg.
Krav til trafikstøj
Dogmeretningslinierne stiller krav om at:
"Der sikres mod trafikstøj: Højst 55 dB(A) på minimum en af
boligens facader, øvrige facader maks. 65 dB(A)"
Den første del af kravet er i overensstemmelse med
Borgerrepræsentationen beslutning af den 9. juni 2004, (BR 330/04) hvori der er
stadfæstet en tilsvarende grænse. I Kommuneplan 2001 og i forslag til
Kommuneplanforslag 2005 opereres der med maksimum 70 dB(A). Der er netop
afsluttet en udredning om konsekvenserne af en sænkning af støjgrænserne,
herunder anbefales det, at der ikke længere vil kunne bygges nye boliger og
institutioner, hvor det døgnækvivalente støjniveau er over 65 dB(A). Denne
grænseværdi er indstillet af Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen,
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til
behandling i Borgerrepræsentationen i december 2005. Indtil denne beslutning
foreligger, foreslår forvaltningen, at der her tages forbehold.
Krav til energiforbrug
Dogmeretningslinierne foreslår i forhold til bygningsreglementets
nye krav, der bliver gældende fra januar 2006, at:
"Energiforbrug i
bygninger skal minimum være på niveau med tillæg til energikravet i
Bygningsreglementet 95, dog minimum klasse 2 ved nybyggeri".
Dette indebærer et energiforbrug, der er 25 % lavere for
nybyggeri, end det nye tillæg til bygningsreglementet foreskriver.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har med baggrund i
revisionen af Københavns Kommunes egne retningslinier fået undersøgt konsekvenserne
af skærpede krav til energiforbrug i forhold til det tillæg til
bygningsreglementet, der bliver gældende fra januar 2006.
Udgangspunktet for energikravene er Københavns Kommunes overordnede
mål om begrænsning af CO2-udledning samt mål i Københavns Agenda 21 2004-2007
om 1 pct. årlig reduktion af kommunens energiforbrug (2002-2007). Forslagene
til energikrav er desuden fastlagt ud fra et ønske om at udnytte et meget stort
potentiale for driftsbesparelser i forbindelse med nybyggeri, ombygninger og
renovering. Drift og vedligeholdelse kan tegne sig for op til 80 pct. af
ressourceforbruget i en bygnings levetid. Det årlige forbrug til el, vand og
varme i kommunens bygninger er af størrelsesordenen 330 mio. kr.
I Miljø i byggeri og
anlæg foreslås, at nybyggeri skal opfylde Bygningsreglementets standard for
lavenergiklasse 2, hvor rammen for det beregnede energiforbrug er reduceret med
25 pct. i forhold til Bygningsreglementets almindelige krav. Beregninger viser,
at opnåelse af lavenergiklasse 2 kan ske med en merinvestering på 90 kr. pr. m²
etageareal med en beregnet tilbagebetalingstid på 13-14 år (energiprisniveau
primo 2005). Formentlig er tilbagebetalingstiden endnu kortere. Såfremt
forslaget tiltrædes i forbindelse med behandlingen af indstillingen om Miljø i byggeri og anlæg, kan det
anbefales, som et krav i dogmeretningslinierne. Alternativt må der tages forbehold
for dette krav.
Krav til specifikke virkemidler
Ved revision af Københavns Kommunes retningslinier Miljø i byggeri og anlæg er de tidligere
krav om specifikke virkemidler i størst mulig omfang erstattet med en række
funktionsorienterede mål, der muliggør alternative løsninger, tiltag og virkemidler.
Dogmeretningsliniernes krav er bygget op om bestemte virkemidler,
hvilket svarer til Københavns Kommunes nugældende retningslinier for miljøorienteret
byggeri. I den reviderede udgave af disse retningslinier er der lagt op til, at
mulige virkemidler kan medvirke til at indfri opsatte funktionsorienterede mål,
som for eksempel et vandforbrug på max. 100 liter/person/døgn i husholdninger.
Det giver mulighed for at vælge alternative løsninger, tiltag og virkemidler,
der på en mere rationel måde kan opfylde kravene eller opnå en endnu bedre miljøeffekt.
Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at der
gennem funktionsorienterede mål og krav kan opnås større miljøeffekt end ved
alene at fastsætte minimumskrav.
Det er derfor Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag, at
tilkendegive over for Dogmesamarbejdet, at Københavns Kommune betragter
Dogmeretningslinierne opfyldt gennem retningslinierne for Miljø i byggeri og anlæg.
Konsekvenser for
borgerne
Retningslinierne har som sådan ikke nogen direkte konsekvenser
for borgerne, men skulle gerne på længere sigt medvirke til at skabe et sundere
og mere bæredygtigt byggeri.
ØKONOMI
Det
er dogmearbejdsgruppens vurdering, at kravene ikke i sig selv nødvendigvis vil
medføre øgede omkostninger for byggeriet. Kravene vil kunne udlignes gennem
lavere driftsomkostninger og længere levetid. Alt i alt skal retningslinierne
medvirke til at nedbringe omkostningerne set over hele et byggeris levetid.
Eksempelvis er der noget der tyder på, at bygningsreglementets nye skærpede
energikrav rimeligt nemt vil kunne opfyldes. Beregninger viser at selv med
skærpede krav vil opnåelse af lavenergiklasse 2 kunne ske med en merinvestering
på 90 kr. pr. m² etageareal og en tilbagebetalingstid på 13-14 år
(energiprisniveau primo 2005), - sandsynligvis endnu kortere.
MILJØVURDERING
Indstillingen
er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af forvaltningens positivliste. Til
sagstypen er knyttet mål i "Samarbejdsaftalen om Dogme 2000, juni
Aftalen
indeholder tre Dogmer, herunder Dogme 2: Udarbejdelse af en Agenda 21 plan. I
henhold til dette Dogme, pkt.
Retningslinierne
skal medvirke til, at det kommunale og det støttede byggeri fremover kan hævde
sig i miljømæssig henseende. Det vurderes derfor, at indførelse af retningslinierne
vil have en positiv miljøeffekt.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
bemærkninger
HØRING
Retningslinierne har været i udvalgshøring frem til 28.
april 2005.
BILAG
·
"MILJØRIGTIGT
BYGGERI – en smal sag", Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende
anlæg i Dogme 2000 kommunerne
Hjalte Aaberg
/