Beslutning om fortolkning og administration af 'Et Grønt København'

Borgerrepræsentationen skal godkende, at beslutningen ”Et Grønt København” (bilag 1), der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 bliver præciseret med henblik på at konkretisere beslutningen og forenkle administrationen af den.

Indstilling om,

1.      at grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige arealer med rekreativ funktion nærmere betegnet i parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg, små grønne arealer samt ikke kommunale fredede arealer og lokalplanudlagte, offentlig tilgængelige, private arealer med parkfunktion,

2.      at ovenstående definition danner grundlag for erstatningsarealer jf. Borgerrepræsentationens beslutning fra den 29. januar 2009 (se bilag 1),

3.      at Teknik- og Miljøforvaltningen årligt opgør antallet af hektar på henholdsvis det samlede areal af de arealer som indgår i definitionen i at-punkt 1 samt andelen af biologisk grønt på de arealer, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen har data,

4.      at det kun udløser erstatningsarealer jf. Borgerrepræsentationens beslutning af den 29. januar 2009, såfremt det samlede grønne, rekreative areal falder til under tallet fra 2008,

5.      at størrelsen af de grønne, rekreative arealer i 2008 fastsættes til 1.238,9 hektar, baseret på forvaltningens seneste digitale kortgrundlag.

(Teknik- og Miljøudvalget)

(Initiativret)

  

Beslutningen ”Et Grønt København” (bilag 1) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009. Beslutningen indebar, at kommunens grønne, rekreative arealer i fremtiden minimum skal være på samme størrelse som pr. 1. januar 2008. Formålet med beslutningen var at forhindre byggeri på grønne områder med udgangspunkt i planerne om boliger på Kløvermarken.

I forbindelse med administrationen af beslutningen har forvaltningen oplevet, at definitionen af, hvad et grønt, rekreativt område er, er uklar. Det har været diskuteret, hvorvidt der skal skelnes mellem biologisk grønt og øvrigt rekreativt areal, eksempelvis om der er forskel på en boldbane med kunstgræs og en boldbane med ’naturgræs’. Det har desuden været uklart, hvilke arealer, der indgik i arealopmålingen fra 2008.

Borgerrepræsentationen skal nu godkende en præcisering af beslutningen, i forhold til hvilke arealer, der indgår og i forhold til definitionen af et grønt rekreativt areal.

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 4. november 2013 sendt indstillingen tilbage til forvaltningen med ønske om at medtage lokalplanudlagte, offentligt tilgængelig, private arealer i definitionen samt beskrive mulighederne i forhold til kommuneplan og lokalplaner.

Arealer der medregnes

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at følgende kommunale arealer medtages i opgørelsen over grønne, rekreative arealer i København: parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg og små, grønne arealer med rekreativ funktion. Såfremt arealerne indeholder vandarealer på op til 5 hektar medregnes disse af hensyn til en forenklet administration.

Derudover foreslår forvaltningen at medtage lokalplanudlagte, offentligt tilgængelige, private arealer med parkfunktion. Der er eksempelvis tale om Ørestad Bypark og den private del af Havneparken på Islands Brygge.

Ved at medtage både de kommunale arealer ovenfor og de lokalplanudlagte, private arealer medtages de arealer, som borgerne oplever som grønne og rekreative og bruger som sådan. Samtidig er det de arealer, som Københavns Kommune har indflydelse på.

Græsrabatter langs veje holdes udenfor opgørelsen, da disse ikke kan benyttes rekreativt.

Andre arealer som kunne medtages i opgørelsen, men som forvaltningen anbefaler at holde udenfor:

• Kolonihaver - er reguleret af kolonihaveloven og har grundlæggende, anderledes brug end arealerne ovenfor. Derudover er der ikke offentlig adgang til den enkelte kolonihave.
• Grønne gårdhaver, skolegårde og arealer i tilknytning til institutioner – det er administrativt tungt at vedligeholde data om adgangsforhold, og disse er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt
• Statslige, grønne arealer (f.eks. Kongens Have, Botanisk Have og Kalvebod Fælled) – er uden for Københavns Kommunes indflydelse

Arealopgørelse over samlet areal

Forvaltningens seneste digitale kortgrundlag viser, at de arealer, som forvaltningen foreslår medtaget er på 1.253,7 hektar i 2013. Benyttes forvaltningens seneste digitale kortgrundlag på samme arealtype i 2008 er tallet 1.238,9 hektar. Arealet er dermed øget med 14,8 hektar i perioden fra 2008 til 2013. Til sammenligning er Ørstedsparken 6,5 hektar.

Se bilag 4 for opgørelse over de andre arealtyper.

Da forvaltningen er ved at samle flere GIS-systemer (Geographic Information Systemts), er det muligt, at tallene ændrer sig yderligere. Såfremt dette sker, vil forvaltningen fremlægge en indstilling til godkendelse med de reviderede tal.

Grundlaget for disse opgørelser er, at grønne, rekreative arealer i denne sammenhæng defineres som arealerne i deres helhed og ikke udelukkende de biologisk grønne dele.

Det vil sige, at der ikke skelnes mellem fx arealer med græs og arealer med fast belægning som asfalt eller grus, da grønne, rekreative arealer som oftest indeholder begge dele. Formålet med at opgøre arealerne er således, at ændringer til gavn for den rekreative værdi for borgerne, fx en mere slidstærk overflade på sportsarealer, kan gennemføres uden, at der hersker tvivl om, hvorvidt det samlede grønne, rekreative areal er uændret.

Arealopgørelse over biologisk grøn andel

Forvaltningen foreslår, at der fremover laves en årlig opgørelse af henholdsvis antallet af hektar på de arealer, som er medtaget i definitionen samt en opgørelse over den biologisk grønne andel af de arealer, hvor det er muligt at opgøre det.

På nuværende tidspunkt er det kun muligt at opgøre andelen af biologisk grønt på de parker og naturområder, som administreres af Teknik- og Miljøforvaltningen. Forvaltningen vil arbejde for, at der også kan laves opgørelser over biologisk, grønt areal på henholdsvis kirkegårde, som forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen og idrætsanlæg, som forvaltes af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der vil alene være tale om en opgørelse til orientering.

Forvaltningen vurderer, at et eventuelt krav om fastholdelse af biologisk grønt areal, vil have stor betydning for byens fysiske udvikling og brug. Det vil eksempelvis gøre det vanskeligt at efterkomme borgernes ønsker om nye funktioner, som stier, boldbaner eller skateområder i byens parker, da etablering af sådanne funktioner typisk vil medføre, at et græsareal bliver udskiftet med et areal med fast belægning. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, at dette emne behandles i kommuneplanen, hvor byens og borgernes forskellige behov afvejes i forhold til hinanden. Kommuneplanen er Økonomiudvalgets ressort.

I lokalplaner er der mulighed for at fastlægge nye grønne, rekreative arealer. Dermed er der mulighed for at øge det samlede areal.

Dokumentation af rekreativt, grønt i forhold til befolkningstal

København oplever en kraftig befolkningstilvækst, og antallet af københavnere forventes at stige med 100.000 borgere frem til 2025. Derfor skal byens grønne, rekreative områder klare et større pres fra mængden af besøgende, hvilket giver et større slid på arealerne. Forvaltningen vil følge og dokumentere udviklingen af de grønne, rekreative arealer i forhold til befolkningstal både på bydelsniveau og i kommunen samlet set.

Erstatningsarealer

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af ”Et Grønt København” i 2009 blev det bemærket, at såfremt anlægsarbejder medfører reduktion af grønne, rekreative arealer, skal Borgerrepræsentationen tage stilling til eventuelle erstatningsarealer (bilag 1). Forvaltningens fortolkning af dette har været, at det kun udløser erstatningsarealer, såfremt størrelsen på det samlede grønne, rekreative areal i Københavns Kommune falder til under tallet fra 2008. Forvaltningen foreslår som konsekvens af ovenstående opgørelsesmetode, at erstatningsarealer ikke skal være knyttet til den biologisk grønne andel.

Forøgelsen af byens grønne, rekreative arealer betyder, at det ikke på nuværende tidspunkt er relevant at tale om erstatningsarealer. Hvis det bliver relevant med erstatningsarealer, fordi det samlede areal kommer under de 1.238,9 ha, vil den relevante forvaltning skulle bede eget fagudvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at tage stilling hertil.

Da denne indstillings indhold også påvirker Kultur- og Fritidsudvalgets ressort foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at indstillingen sendes i høring hos Kultur- og Fritidsudvalget efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling og inden Økonomiudvalgets behandling.

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

På baggrund af beslutningen, vil forvaltningen, i forbindelse med det årlige Miljøregnskab offentliggøre de aktuelle tal for antallet af hektar grønne, rekreative arealer samt den biologiske del af de arealer, hvor det er muligt. Forvaltningen vil således arbejde for, at der udover opgørelser over biologisk, grønt i kommunale parker og naturområder laves opgørelser over biologisk, grønt areal for kirkegårde og idrætsanlæg. Derudover vil forvaltningen følge udviklingen i antallet af hektar rekreativt, grønt pr. indbygger.

Inden Økonomiudvalget behandler indstillingen, vil indstillingen blive sendt i høring hos Kultur- og Fritidsudvalget.

         Pernille Andersen

                                                                                       /Jon Pape

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige arealer med rekreativ funktion nærmere betegnet parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg, små grønne arealer samt lokalplanudlagte, offentlig tilgængelige, private arealer med parkfunktion.

2. at ovenstående definition danner grundlag for erstatningsarealer jf. Borgerrepræsentationens beslutning fra den 29. januar 2009 (se bilag 1).

3. at Teknik- og Miljøforvaltningen årligt opgør antallet af hektar på henholdsvis det samlede areal af de arealer som indgår i definitionen i at-punkt 1 samt andelen af biologisk grønt på de arealer, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen har data.

4. at det kun udløser erstatningsarealer jf. Borgerrepræsentationens beslutning af den 29. januar 2009, såfremt det samlede grønne, rekreative areal falder til under tallet fra 2008.

5. at størrelsen af de grønne, rekreative arealer i 2008 fastsættes til 1.238,9 hektar, baseret på forvaltningens seneste digitale kortgrundlag.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

6. at såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling i at-punkt 1-5, vil beslutningen blive sendt i høring hos Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 16. december 2013

SF og Det Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

”Indstillingens 1. at-punkt ændres fra
at grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige arealer med rekreativ funktion nærmere betegnet i parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg, små grønne arealer samt lokalplanudlagte, offentlig tilgængelige, private arealer med parkfunktion.

til

at grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige arealer med rekreativ funktion nærmere betegnet biologisk grønt i parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg, små grønne arealer samt lokalplanudlagte, offentlig tilgængelige, private arealer med parkfunktion.”

Der blev stemt om ændringsforslaget:
For ændringsforslaget stemte 4 udvalgsmedlemmer: B, F.
Imod ændringsforslaget stemte 4 udvalgsmedlemmer: A, I.
2 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: C, O.

Ændringsforslaget blev ikke godkendt.

 
Socialdemokraterne fremsatte følgende ændringsforslag:

Indstillingens 1. at-punkt ændres fra
at grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige arealer med rekreativ funktion nærmere betegnet i parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg, små grønne arealer samt lokalplanudlagte, offentlig tilgængelige, private arealer med parkfunktion.

til

at grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige arealer med rekreativ funktion nærmere betegnet i parker, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg, små grønne arealer samt ikke kommunale fredede arealer og lokalplanudlagte, offentlig tilgængelige, private arealer med parkfunktion.”

Der blev stemt om ændringsforslaget:
For ændringsforslaget stemte 5 udvalgsmedlemmer: A, O, C.
Imod ændringsforslaget stemte ingen udvalgsmedlemmer.
5 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: B, F, I.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Der blev stemt om den samlede indstilling:
For indstillingen stemte 5 udvalgsmedlemmer: A, C, O.
Imod indstillingen stemte 5 udvalgsmedlemmer: F, B, I.
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.

Indstillingen blev ikke anbefalet.

Lars Weiss gjorde brug af sin initiativret med henblik på, at indstillingen bliver indbragt for Borgerrepræsentationen.

SF og Det Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"SF og Det Radikale Venstre ser gerne, at Teknik- og Miljøudvalget får forelagt de præcise opgørelser over hhv. rekreativt og biologisk grønt, når de foreligger i 2014, så oplysningerne herom kan tilgå Økonomiudvalget i det videre arbejde med Kommuneplanen."

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. januar 2014

 

Et forslag fra Socialdemokraterne om at henvise indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget uden afstemning.