Mødedato: 23.01.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om genoprettelse af Vejnavnenævnet

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

1.       At Vejnavnenævnet genoprettes som sagsforberedende underudvalg under Teknik- og Miljøudvalget. Som det tidligere Vejnavnenævn, der blev nedlagt på  Borgerrepræsentationens møde den 28/11-2013 fastsættes medlemstallet til 4 og borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen er født formand for udvalget. Nævnets medlemmer udpeges i øvrigt blandt Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer.

(Stillet af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Venstre og Liberal Alliance)

MOTIVERING

Forslagsstillerne mener, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt og aflastende for arbejdet i Teknik- og Miljøudvalget, at der nedsættes et Vejnavnenævn til at behandle sager vedrørende vejnavngivning og til at indstille nye og ændrede vejnavne til beslutning i udvalget. Nævnets kompetence skal fortsat være et rent sagsforberedende underudvalg under Teknik- og Miljøudvalget.
Forslagsstillerne mener dog, at sammensætningen af Vejnavnenævnet bør ændres i forhold til tidligere, således at nævnet udelukkende består af medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. januar 2014

 

Medlemsforslaget blev vedtaget med 48 stemmer imod 0. 3 undlod.

 

For stemte: A, B, F, I, O, V og Ø.

Følgende undlod at stemme: C.

 

 

Til top