Mødedato: 22.09.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

14 anlægsregnskaber for 41 anlægsbevillinger på Teknik- og Miljøudvalgets område

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til 14 anlægsregnskaber for 41 anlægsbevillinger inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at 14 anlægsregnskaber for 41 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5,
  2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Med denne indstilling aflægger forvaltningen 14 anlægsregnskaber for 41 anlægsbevillinger, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser, for Teknik- og Miljøudvalget.

Efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling forelægges anlægsregnskaberne Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse. 

De 14 anlægsregnskaber er fordelt med syv anlægsregnskaber ordinær anlæg, tre anlægsregnskaber på genopretning (ordinær anlæg), to anlægsregnskaber på byfornyelse anlæg, et anlægsregnskab på takstfinansieret anlæg og et anlægsregnskab for ét annulleret anlægsprojekt.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet 14 anlægsregnskaber for i alt 41 anlægsbevillinger, da flere anlægsbevillinger regnskabsaflægges samlet. De syv anlægsregnskaber på bevillingen ordinær anlæg afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (O/U-model), og de tre anlægsregnskaber omhandlende genopretning afregnes med forvaltningens genopretningsramme. De to anlægsregnskaber omhandlende byfornyelse afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme, og det ene anlægsregnskab omhandlende takstfinansieret anlæg afregnes med Affaldsområdet. Endelig afregnes ét annulleret anlægsprojekt med kommunekassen.

Anlægsprojekterne er alle ibrugtaget i perioden fra 2013 til 2021.  

Forklaringer på ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2, retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3, og et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4. Selve anlægsregnskaberne fremgår af bilag 5 og de bevillingsmæssige konsekvenser af bilag 6.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (ordinær anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet syv anlægsregnskaber for 10 anlægsbevillinger (10 anlægsprojekter) ordinær anlæg med en samlet udgiftsbevilling på 60,4 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 0,5 mio. kr. Anlægsprojekterne er gennemført med et samlet netto-merforbrug 9,8 mio. kr., som afregnes med Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, jf. tabel 1. 

Tabel 1. Anlægsprojekter, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Syv anlægsregnskaber for 10 bevillinger (10 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab 1-7 

-9.840

62

-9.779

Over-/underskudsmodellen

I alt

-9.840

62

-9.779

Over-/underskudsmodellen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder netto-merforbruget, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens genopretningsramme (ordinær anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet tre anlægsregnskaber for 21 bevillinger (21 anlægsprojekter) vedrørende genopretning (ordinær anlæg). Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 315,5 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 1,1 mio. kr. Projekterne er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug67,4 mio. kr., som tilbageføres til forvaltningens genopretningsramme, jf. tabel 2.

I relation til ”Genopretning og vedligehold af broer, veje og tunneller ved Tuborgvej”, jf. anlægsregnskab 10 i bilag 5, besluttede Borgerrepræsentationen den 1. februar 2018 at annullere to delprojekter. Vejbroen ved Tuborgvej (TMF10261) er næsten 100 år gammel og tæt på udtjent. Tidligere tekniske undersøgelser viste, at en renovering (genopretning) af broen samlet ville koste op til 81 mio. kr. På den baggrund blev projektet om renovering af broen annulleret med henblik på, at broen skulle udskiftes på et senere tidspunkt. I vurderingen lagdes ligeledes vægt på, at en renovering i givet fald kun ville forlænge broens levetid med 20-30 år. Tilsvarende blev en gangtunnel ved Bispebjerg Park Allé (TMF10355) annulleret, fordi det ville forudsætte en delvis afspærring af Tuborgvej, hvorfor dette projekt også blev udskudt til et senere tidspunkt, således at bro og tunnel kunne udføres samtidigt(jf. Borgerrepræsentationen 01-02-2018).

På grund af broens dårlige stand er der nu behov for helt at udskifte vejbroen ved Tuborgvej. Forvaltningen udarbejder derfor et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2023 omhandlende ”Udskiftning af vejbro ved Tuborgvej.

Tabel 2. Anlægsprojekter, som afregnes med genopretningsrammen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Tre anlægsregnskaber for 21 bevillinger (21 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab 8-10

67.237

174

67.411

Genopretningsrammen

I alt

67.237

174

67.411

Genopretningsrammen 

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme (byfornyelse anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet to anlægsregnskaber for otte bevillinger (otte ejendomme), som afregnes med byfornyelsesrammen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 46,2 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling7,4 mio. kr. Projekterne har et samlet netto-merforbrug på 0,4 mio. kr., som afregnes med Teknik- og Miljøudvalgets byfornyelsesramme, jf. tabel 3.

Tabel 3. Anlægsprojekter, som afregnes med byfornyelsesrammen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

To anlægsregnskaber for otte bevillinger (otte anlægsprojekter/ejendomme) – jf. anlægsregnskab 11 og 12

-302

-103

-406

Byfornyelsesrammen

I alt

-302

-103

-406

Byfornyelsesrammen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens affaldsområde (takstfinansieret anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt), som afregnes med affaldsområdet. Anlægsprojektet har en udgiftsbevilling på 34,4 mio. kr. og ingen indtægtsbevilling. Projektet har et samlet netto-mindreforbrug3.000 kr., som overføres til Teknik- og Miljøudvalgets affaldsområde, jf. tabel 4.

Tabel 4. Anlægsprojekter, som afregnes med affaldsområdet (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt) – jf. anlægsregnskab 13

3

0

3

Affaldsområdet

I alt

3

0

3

Affaldsområdet

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

Det konkrete anlægsregnskab med forklaringer på afvigelser fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekt, som afregnes med kommunekassen (annulleret anlægsprojekt)

Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsprojekt for én bevillingordinær anlæg omhandlende ”P-anlæg under konstruktion på Østerbro” (TMF 10247), som blev annulleret af Borgerrepræsentationen den 24. marts 2022, og hvor et eventuelt mindreforbrug derfor tilgår kommunekassen. Projektet udviser imidlertid intet mindreforbrug, da finansieringsgrundlaget er bortfaldet som følge af, at Folketinget den 8. juni 2018 vedtog en ny lov om parkeringsindtægter, jf. tabel 5.

Tabel 5. Anlægsprojekt, som afregnes medkommunekassen(1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter

Afvigelse,

indtægter

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt) – jf. anlægsregnskab14

220.394

-218.581

1.812

Kommunekassen

I alt

220.394

-218.581

1.812

Kommunekassen

Note: Afvigelser skyldes afrundinger

Politisk handlerum

Anlægsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukkede og mangler blot aflæggelse af anlægsregnskab. 

Udvalget kan vælge ikke at godkende enkelte regnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå det pågældende regnskab igen.

Økonomi

De 14 anlægsregnskaber har en samlet nettobevilling på 452,6 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet netto mindreforbrug på 59,0 mio. kr., hvoraf overskuds-/underskudsmodellen tilføres -9,8 mio. kr. (merforbrug), genopretningsrammen tilføres 67,4 mio. kr. (mindreforbrug), byfornyelsesrammen tilføres -0,4 mio. kr. (merforbrug), affaldsområdet tilføres 3-tusinde kr. (mindreforbrug) og kommunekassen 1,8 mio. kr. 

Midler, der overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel og genopretningsramme kan bl.a. anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for ordinær anlæg og genopretning. Midler, der overføres til byfornyelsesrammen og affaldsområdet kan på tilsvarende vis anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for byfornyelse anlæg og takstfinansieret anlæg. 

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.

Forvaltningen forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen i løbet af 2022.

 

Søren Wille /Thomas Højlt

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at 14anlægsregnskaber for 41 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5,
  2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2022

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. september 2022

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. september 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top