Samarbejdsaftale mellem regeringen og Københavns Kommune om flere almene boliger i København

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til godkendelse af en samarbejdsaftale om flere almene boliger i København mellem regeringen og Københavns Kommune. Samarbejdsaftalen er indgået i forlængelse af den nationale boligaftale fra 2021.

Indstilling               

Indstilling om,

1. at godkende samarbejdsaftale mellem regeringen og Københavns Kommune om flere almene boliger i København.

Problemstilling

Regeringen ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Københavns Kommune som opfølgning på den nationale boligaftale Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne den 26. november 2021.

Overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren har den 23. juni 2022 indgået samarbejdsaftalen med indenrigs-og boligministeren med forbehold for Borgerrepræsentationens endelige godkendelse.

Løsning

Med samarbejdsaftalen forpligter regeringen og Københavns Kommune sig til at arbejde sammen på en række områder for at fremme den blandede by. Aftalen omfatter perioden 2022-2031. Inden udgangen af 2026 vil parterne mødes med henblik på at tage stilling til, om samarbejdsaftalen skal revideres for den efterfølgende periode frem til og med 2031.

Samarbejdsaftalen understøttes af midler fra Fonden for blandede byer, der med den nationale boligaftale tilføres samlet 10 mia. kr. i perioden 2022-2035 fra Nybyggerifonden, i regi af Landsbyggefonden. I perioden 2022-2031 udmøntes 5 mia. kr. Lovgrundlaget for udmøntning er vedtaget i folketinget den 9. juni 2022 med ikrafttrædelse 1. juli 2022.

Samarbejdsaftalen omfatter de elementer fra boligaftalen, der særligt har relevans for Københavns Kommune:

Taskforce for bedre eksekvering af almene boliger i Københavns Kommune

I direkte forlængelse af den nationale boligaftale har regeringen og Københavns Kommune nedsat en taskforce med deltagelse af repræsentanter fra den almene boligsektor og den private ejendomsbranche. Taskforcen undersøger muligheder for hurtigere og mere effektiv eksekvering af almene boliger.

Som led i samarbejdsaftalen vil parterne følge op på taskforcens anbefalinger i forhold til eventuelle justeringer af statslig regulering, kommunale vilkår og processer i forbindelse med alment nybyggeri.

Flere almene boliger i byudviklingsområderne

Med samarbejdsaftalen lægges der op til, at der i nye byudviklingsområder frem til og med 2031 skal etableres almene boliger svarende til 40 pct. af det samlede forventede nye antal boliger, forudsat at der kan opnås tilskud fra staten og Københavns Kommune til grundkøbslån til den andel, der ligger ud over 25 pct. I medfør af boligaftalen afsættes således 1.778 mio. kr. frem mod 2031 af Nybyggerifonden til at yde støtte til grundkøbslån med henblik på, at almene boligorganisationer kan erhverve byggegrunde til markedspris. Det er en forudsætning, at kommunerne yder medfinansiering på op til 700 mio. kr. på landsplan.

Målsætningen om 40 pct. almene boliger omfatter i udgangspunktet de områder, hvor By & Havn er den primære grundejer, ligesom der også vil være dialog om områder ejet af statens ejendomsselskaber som fx Jernbanebyen. Potentielle områder, hvor der kan etableres flere almene boliger, fremgår af samarbejdsaftalens bilag 1.

I den del af Nordhavn, som endnu ikke er byudviklet forventes der, såfremt andelen af almene boliger hæves til 40 pct., at kunne tilvejebringes i alt ca. 1.450 almene boliger frem til 2031.

Flere almene boliger i eksisterende byområder

Den nationale boligaftale omfatter en række initiativer, der skal forbedremulighederne for et etablere flere almene boliger i de eksisterende byområder, bl.a. via en fortætningspræmie og tilskud til overtagelse af private udlejningsejendomme.

Der er enighed om at øget fortætning med almene boliger på almene matrikler vil være et centralt bidrag til at nå målsætningen om flere almene boliger i eksisterende byområder. Et mål om øget fortætning skal realiseres i samarbejde mellem Københavns Kommune og den almene boligsektor, herunder beboerdemokratiet.

Endvidere omfatter samarbejdsaftalen desuden, at Københavns Kommune vil tilvejebringe plangrundlaget, hvis staten opnår enighed med Fonden Fristaden Christiania om etablering af almene boliger på Christiania.

Flere billige almene boliger til hjemløse og andre udsatte grupper i København

I den nationale boligaftale indgår et styrket fokus for kommunerne til at gøre en indsats for at gøre op med hjemløshed. Som led i denne indsats har Københavns Kommune udarbejdet Plan for bekæmpelse af hjemløshed i København, der blev behandlet af Socialudvalget den 22. juni 2022, og som skal behandles af Økonomiudvalget den 16. august 2022 og Borgerrepræsentationen den 25. august 2022.

I samarbejdsaftalen forpligter Københavns Kommune sig til at arbejde for at tilvejebringe det tilstrækkelige antal nye, billige almene boliger, som kan målrettes personer med et akut boligsocialt behov og en lav betalingsevne.

Den nationale boligaftale omfatter en række tiltag og støttemuligheder, der understøtter dette arbejde. Det omfatter et midlertidigt huslejetilskud i eksisterende almene boliger, samt muligheden for et permanent huslejetilskud til etablering af særligt billige boliger i alment nybyggeri.

Hurtigere opførelse af 4.000 nye studieboliger i København

Aftalens parter er enige om at arbejde for hurtigere opførelse af 4.000 private og almene ungdomsboliger i København frem mod 2030. Ungdomsboligerne er en del af den eksisterende målsætning i Københavns Kommunes kommuneplan om 12.000 nye ungdomsboliger.

I forbindelse med forhandlingerne om den nye planlov, har forligsparterne den 15. juni 2022 opnået enighed om, at kommunerne i lokalplaner kan stille krav om at nye, private ungdomsboliger forbeholdes unge under uddannelse.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Flere elementer i samarbejdsaftalen forudsætter dog kommunal finansiering, blandt andet indskud til en pulje for grundkøbslån, kommunal grundkapital til alment nybyggeri mv. Dette vil være genstand for særskilte indstillinger og/eller indgå i kommende budgetforhandlinger.

Der tages i samarbejdsaftalen et generelt forbehold for, at løsningsforslag og initiativer fra task force arbejdet vedr. eksekvering af almene boliger, der kræver kommunal finansiering skal indgå i Københavns Kommunes budgetforhandlinger.

Københavns Kommune afsatte i 2015 300 mio. kr. til grundkøbslån til almene boliger i aftalen Plads til alle i København – også i fremtiden (BR 30. april 2015). Af denne pulje resterer fortsat 240 mio. kr.

Videre proces

Parterne vil iværksætte realisering af samarbejdsaftalen, herunder via drøftelser med offentlige og private grundejere.

Aftalens parter skal én gang årligt følge op på samarbejdsaftalen med henblik på eventuelle justeringer. Såfremt der foretages justeringer i aftalen, vil disse blive forelagt BR.

Forvaltningerne vil forelægge Borgerrepræsentationen en særskilt indstilling om at udmønte de eksisterende kommunale midler til grundkøbslån i regi den de nye rammer for grundkøbslån, jf. den nationale boligaftale.

Søren Hartmann Hede             Søren Wille

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende samarbejdsaftale mellem regeringen og Københavns Kommune om flere almene boliger i København.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2022

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til af 1. at-punkt:

“dog således at andelen af almene boliger nedjusteres til 25%.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 4 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.

For stemte: B, C og V.

Imod stemte: A, F, Ø og Å.

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som erstatning af 1. at-punkt:

“at forvaltningen skal vende tilbage med et forslag til, hvorledes man får sat almene boliger i spil, uden ventelister – et setup der tildeler efter objektive behovskriterier fremfor ventelister.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 9. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C.

Imod stemte: A, B, F, V, Ø og Å.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 6 stemmer mod 4. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, Ø og Å.

Imod stemte: B, C og V.

Undlod at stemme: F.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Dokumentation fra Københavns Kommune viser at 70% af de københavnske borgere har et ønske om at bo i ejerbolig, derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at understøtte dette; endvidere ønsker vi en blandet by og kan derfor ikke understøtte en markant forøgelse af andelen af almene boliger."

Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

“Aftalen er ikke tilstrækkeligt ambitiøs. Der er kæmpe mangel på pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere i byen. Det er velfærdssamfundets allerstørste trussel lige nu, at vi ikke kan besætte de stillinger vi slår op - og det bliver kun sværere. Derfor er det skuffende at aftalen ikke viser vejen til hvordan vi kan anvise almene boliger til de velfærdsmedarbejdere, der bliver presset ud af byen af høje boligpriser eller som ikke kan sige ja til et job fordi de ikke kan få et sted at bo, og aftalen udnytter ikke alle de værktøjer, der ligger i den nationale aftale.”

Radikale Venstre og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

“Partierne kan se flere gode initiativer i aftalen, men vi havde gerne set større ambitioner for det grønne, de hjemløse og de studerende. Derudover bakker vi ikke op om aftalens målsætning om 40% almene boliger i nye udviklingsområder, men vi ønsker flere blandede boligområder, der også skaber plads til flere andels- og ejerboliger. Samtidig har kommunen et efterslæb på at nå målene om 25% almene boliger og derfor stemmer vi imod en eventuel aftale.”

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. september 2022

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

”dog således, at andelen af almene boliger nedjusteres til 25%”.

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag blev forkastet med 5 stemmer mod 7. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, B, V og I.

Imod stemte: A, Ø og F.

Indstillingen blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 6 stemmer mod 5. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: A og Ø.

Imod stemte: C, B, V og I.

Undlod at stemme: F.

Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne bakker op om samarbejdsaftalen med staten, som udvider mulighederne for at bygge almene boliger i København til gavn for unge, ældre, socialt udsatte og ikke mindst lønmodtagere med almindelige indkomster.

Partierne er i den forbindelse enige om at undersøge, om almene boliger i højere grad kan målrettet faggrupper, der er mangel på i den offentlige sektor i København, fx sygeplejerske, SOSUer, pædagoger e.lign. Fælles for disse faggrupper er, at de kan have vanskeligt ved at finde en passende bolig på det private boligmarked på grund af det aktuelle meget høje prisniveau.

Partierne noterer sig, at der i henhold til Boligaftalen der er indgået i Folketinget, er en vejledning på vej fra Indenrigs- og Boligministeriet mhp. at skabe større klarhed om reglerne for at tilgodese særlige faggrupper i forbindelse med udlejningen af almene boliger.

Vejledningen forventes offentliggjort i løbet af efteråret 2022, og når det er sket, ønsker partierne en redegørelse af mulighederne, herunder perspektiverne i, at spørgsmålet om målretning af almene boliger til særlige faggrupper indgår i en ny udlejningsaftale mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkninger:

“Det Konservative Folkeparti mener, at der skal udarbejdes et forslag for hvorledes man får sat almene boliger i spil, uden ventelister – et setup der tildeler efter objektive behovskriterier fremfor ventelister.”

"Dokumentation fra Københavns Kommune viser at 70% af de københavnske borgere har et ønske om at bo i ejerbolig, derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at understøtte dette; endvidere ønsker vi en blandet by og kan derfor ikke understøtte en markant forøgelse af andelen af almene boliger."

SF videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 29. august 2022:

“Aftalen er ikke tilstrækkeligt ambitiøs. Der er kæmpe mangel på pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere i byen. Det er velfærdssamfundets allerstørste trussel lige nu, at vi ikke kan besætte de stillinger vi slår op - og det bliver kun sværere. Derfor er det skuffende at aftalen ikke viser vejen til hvordan vi kan anvise almene boliger til de velfærdsmedarbejdere, der bliver presset ud af byen af høje boligpriser eller som ikke kan sige ja til et job fordi de ikke kan få et sted at bo, og aftalen udnytter ikke alle de værktøjer, der ligger i den nationale aftale.”

Radikale Venstre og Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 29. august 2022:

“Partierne kan se flere gode initiativer i aftalen, men vi havde gerne set større ambitioner for det grønne, de hjemløse og de studerende. Derudover bakker vi ikke op om aftalens målsætning om 40% almene boliger i nye udviklingsområder, men vi ønsker flere blandede boligområder, der også skaber plads til flere andels- og ejerboliger. Samtidig har kommunen et efterslæb på at nå målene om 25% almene boliger og derfor stemmer vi imod en eventuel aftale.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. september 2022

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til af 1. at-punkt:

“dog således at andelen af almene boliger nedjusteres til 25%.”

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag blev forkastet med 33 stemmer imod 19. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, B, V, D.

Imod stemte: Ø, A, F, Å, O.

Indstillingen blev herefter godkendt med 33 stemmer imod 19. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, A, F, Å, O.

Imod stemte: C, B, V, D.

Radikale Venstre og Venstre videreførte følgende protokolbemærkning:

“Partierne kan se flere gode initiativer i aftalen, men vi havde gerne set større ambitioner for det grønne, de hjemløse og de studerende. Derudover bakker vi ikke op om aftalens målsætning om 40% almene boliger i nye udviklingsområder, men vi ønsker flere blandede boligområder, der også skaber plads til flere andels- og ejerboliger. Samtidig har kommunen et efterslæb på at nå målene om 25% almene boliger og derfor stemmer vi imod en eventuel aftale.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre går ind for et blandet boligmarked og mener derfor, at der er behov for redskaber, der kan modvirke den aktuelle skævvridning af boligmarkedet, hvor der bliver bygget for få ejerboliger. Vi skal som kommune kunne kræve, at flere boliger bygges med henblik på at blive ejerboliger, så flere københavnere kan få opfyldt ønsket om at eje sin egen bolig.”

Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne foreslår, at kommunen som forsøgsordning laver en rådgivningsindsats i samarbejde med de almene boligorganisationer, hvor der i forbindelse med nyansættelse gives oplysning og rådgivning om mulighederne for hurtigere at få en almen bolig i områder med skærpede kriterier. Partierne ønsker, at forvaltningerne, efter drøftelse med boligorganisationerne, vender tilbage med muligheder for tilrettelæggelse af en sådan ordning.”

Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne noterer sig, at der i henhold til Boligaftalen der er indgået i Folketinget, er en vejledning på vej fra Indenrigs- og boligministeriet mhp. at skabe større klarhed om reglerne for at tilgodese særlige faggrupper i forbindelse med udlejning af almene boliger.

Vejledningen forventes offentliggjort i løbet af efteråret 2022, og når det er sket, ønsker partierne en redegørelse for mulighederne, herunder perspektiverne i, at spørgsmålet om målretning af almene boliger til særlige faggrupper indgår en ny udlejningsaftale mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds.”

Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:

” Desuden vil partierne arbejde for at få ændret kriterierne i parallelsamfundspakken, så man i København ikke skal måle indkomst i udsatte boligområder i forhold til den gennemsnitlige bruttoindkomst i Region Hovedstaden, da fx en almindelig so-su-løn ligger under indkomstgrænsen. Og der derfor er nogle udsatte byområder med skærpede udlejningskriterier, hvor det er svært at få en bolig som lavtlønnet. Blandt andet vil partierne skrive til Indenrigs- og boligministeren”.

Det Konservative Folkeparti videreførte følgende protokolbemærkninger:

“Det Konservative Folkeparti mener, at der skal udarbejdes et forslag for hvorledes man får sat almene boliger i spil, uden ventelister – et setup der tildeler efter objektive behovskriterier fremfor ventelister.

Dokumentation fra Københavns Kommune viser at 70% af de københavnske borgere har et ønske om at bo i ejerbolig, derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at understøtte dette; endvidere ønsker vi en blandet by og kan derfor ikke understøtte en markant forøgelse af andelen af almene boliger."

SF videreførte følgende protokolbemærkning:

“Aftalen er ikke tilstrækkeligt ambitiøs. Der er kæmpe mangel på pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere i byen. Det er velfærdssamfundets allerstørste trussel lige nu, at vi ikke kan besætte de stillinger vi slår op - og det bliver kun sværere. Derfor er det skuffende at aftalen ikke viser vejen til hvordan vi kan anvise almene boliger til de velfærdsmedarbejdere, der bliver presset ud af byen af høje boligpriser eller som ikke kan sige ja til et job fordi de ikke kan få et sted at bo, og aftalen udnytter ikke alle de værktøjer, der ligger i den nationale aftale.”