Sikker By: Livskvalitet og tryghed for alle københavnere

Indstilling om,

1.        at  plan for løbende formidling af effektdokumentation, samt at yderligere 3 aktiviteter medtages i Sikker By effektmodellen: Den Flyvende Hollænder, Københavnerteamet og Spydspidsen godkendes, samt

2.        at kriminalpræventive aktiviteter, som fremover tildeles midler i budgetforhandlingerne under Sikker By, automatisk indgår i effektmodellen.

(Økonomiudvalget)

Tryghedsindekset, Afrapportering af urolige områder, det socioøkonomiske københavnerkort, analyse af 18+ målgruppen og erfaringer høstet i Sikker By Programmet i øvrigt peger alle på, at der er en tydelig sammenhæng imellem utryghed, kriminalitet og kriminelle ungegrupperinger på den ene side, og Københavns udsatte byområder på den anden side. Sikker By aktiviteterne kan understøtte en positiv udvikling for de udsatte byområder med øget beskæftigelse og lavere kriminalitet. Der er behov for at fokusere indsatsen for udsatte unge over 18 år gennem konkrete forebyggende aktiviteter – både i forhold til unge, som allerede er involveret i kriminalitet, og generelt forebyggende i forhold til unge, som er udsatte og har brug for skole– og fritidstilbud af en særlig rummelig kvalitet. Endelig giver antallet af henvendelser til SSP København anledning til at styrke organisationen og sikre dens fortsatte operative handlekraftighed.

Sikker By Budgetforslaget
Det fremlagte Sikker By budgetnotat indeholder forslag til 4 fokusområder og tilhørende forslag til mulige aktiviteter, som understøtter såvel Sikker By Programmet (Sikker By budgetforslag vedlagt som bilag 1) som forvaltningernes kernedrift.

Fokusområde 1: kriminalitetstruede unge over 18 år

Med udgangspunkt i analysen af 18+ målgruppen og den seneste tids hændelser med skyderier og uroligheder, foreslås at sætte yderligere fokus på målgruppen af kriminalitetsudsatte unge mellem 18–25 år. Omdrejningspunktet er at skabe uddannelse og varig beskæftigelse for de unge, og derigennem understøtte den kriminalpræventive kernedrift. I Exitprogrammet arbejdes med fremskudt uddannelses- og beskæftigelsesindsats. Der er ligeledes behov for at sikre at 18+ centrene arbejder med en synlig uddannelses- og beskæftigelsesindsats. Driften af Exit-programmet og 18+ centrene sikres igennem en længere årrække og sammenhængen til normaldriften styrkes, fx ved at  Jobcenter København indgår i 18+ centrenes arbejde med de unge. Exit-programmet understøtter ligeledes udmøntningen af regeringens nationale exit-strategi, som er under implementering. 

Tabel 1. Forslag til aktiviteter under fokusområde 1

Fokusområde 2: Tidlig indsats i skole og klub

Med tidlig indsats og styrkelse af folkeskolens og fritidsklubbernes kernetilbud sikres det at flest mulige børn og unge klarer at gennemføre en uddannelse uden støtteforanstaltninger, samt kan indgå i de mange ordinære kommunale og frivillige fritidstilbud i byen. Klubberne i de udsatte boligområder skal være åbne – også om eftermiddagen og i akutsituationer – som kvalificeret alternativ til at de unge opholder sig på gaderne, og klubbernes opsøgende gadeplansarbejde kan udvides i udsatte områder med det formål at skabe kontakt til og motivere de unge. Mange særligt udsatte unge er helt uden skoletilbud og Second Chance har til formål ved et overgangstilbud at motivere og kvalificere den unge til at genoptage den normale skolegang.

Tabel 2. Forslag til aktiviteter under fokusområde 2

Fokusområde 3: Fritidsaktiviteter og lokal indsats

Der er fokus på at styrke udsatte børn og unges mulighed for at engagere sig i fritidsaktiviteter i lokalområderne med særlig fokus på de udsatte byområder. I budget 2011 blev afsat midler til at afholde feriecamps – aktiviteter for børn og unge i alle længere ferieperioder – i fem bydele. For at understøtte denne indsats samt inddrage en ældre målgruppe (16-25 år) udvides åbningstiderne og ansættes en aktivitetsmedarbejder på udvalgte idrætsanlæg. Målet er at skabe kontakt til og motivere kriminalitetstruede unge i de udsatte byområder til et aktivt og fokuseret fritidsliv, hvilket bidrager til større tryghed lokalt.

Tabel 3. Forslag til aktiviteter under fokusområde 3

Fokusområde 4: Styrket akutindsats ved ungeuroligheder

SSP København opbygning består af et strategisk niveau (direktører fra involverede forvaltninger samt Københavns Politi), et operativt niveau (SSP ledergrupper), et udførende niveau (SSP lokaludvalg og SSP+ grupper) og et sekretariat. SSP ledergrupperne tager i stigende grad ansvar for håndtering af akutte situationer lokalt og reagerer øjeblikkeligt (beredskab) med handleplaner ved optræk til lokal uro. Ved beredskabssituationer ønsker SSP ledergrupperne dog i hovedparten af tilfældene at sekretariatet bistår dem i vurdering af situationen, udarbejdelsen af handleplanerne m.v. Det foreslås derfor, at supplere sekretariatet med en stedfortræderfunktion således at SSP organisationen altid kan kontaktes, dvs. uden for kontortid, i weekender samt ferieperioder, og beredskabet kan aktiveres. Forslaget indebærer, at udfordringer i forhold til 18+ målgruppen kan inddrages i beredskabsplanerne, og at SSP-sekretariatets rolle som primær indgang for henvendelser omkring uroligheder i byen styrkes. Ydermere giver stedfortræderfunktionen mulighed for at styrke samarbejdet med Københavns Brandvæsen/Beredskabet og med de forvaltninger, som ikke indgår i den formelle SSP–organisationen, og som oplever problemer med urolige unge i byen.

Tabel 4. Forslag til aktiviteter under fokusområde 4

Viden om resultater og effekter (Sikker By effektmodel)

Borgerrepræsentationen besluttede den 10. februar 2011 en samlet model for effektmåling af de kriminalpræventive aktiviteter (Sikker By effektmodel). Modellen indgår i Sikker By programmet og indebærer, at alle aktiviteter løbende skal udarbejde effektvurdering af resultater og effekter. Opfølgningen skal bidrage til:

• At formidle viden om resultater og effekter af den kriminalpræventive indsats, samt sætte fokus på de politiske mål og på om indsatsen giver et kvalitetsløft til området

• At kvalificere den løbende koordinering og vidensdeling mellem forvaltningerne og de konkrete aktiviteter i bydelen med fokus på resultater og udviklingsbehov.

• At supplere eventuelle længerevarende og opsamlende evalueringer. 

Der blev udvalgt 15 aktiviteter til at opstille en forandringsteori herunder identificere resultat- og effektmål, aktiviteter, succeskriterier og målepunkter m.v. Resultatet af dette arbejde, som er udarbejdet af de aktivitetsansvarlige i forvaltningerne, er præsenteret i bilag 2. Det indeholder oversigt over sammenhængen mellem ønskede effekter, resultater, aktiviteter, ressourcer samt succeskriterier.

Det skal bemærkes, at aktiviteterne 18+ centre Kbh, Gadeplansarbejde i BUF, og SSP+ forventer endelig afklaring af proces og indhold for den løbende effektdokumentation i løbet af efteråret 2011. I forhold til Socialforvaltningens aktiviteter bemærkes, at effektmålingerne af en del af forvaltningens indsatser er afhængig af registerdata fra eksterne kilder, som enten kun opdateres en gang om året, eller kræver en omfattende databehandling efter modtagelse. Afrapporteringen foregår således én gang årligt, hvorimod der gennemføres halvårlig afrapportering for de indsatser, herunder exit-programmet, hvor det er meningsfuldt.

Indhentning af data og afrapportering for de enkelte aktiviteter sker løbende på forskellige tidspunkter i løbet af året. Det foreslås på den baggrund, at afrapporteringen til Økonomiudvalget opsamles halvårligt i hhv. januar-februar og august måned, og så vidt muligt samtidig med, at udvalget forelægges opdaterede nøgletal for kriminalitet.

Tabel 5. Tidsplan for afrapportering til Økonomiudvalget

Derudover foreslås efter samråd med forvaltningerne, at yderligere 3 aktiviteter indgår i effektmodellen fremover:

• Den Flyvende Hollænder (Døgninstitution for unge under 15 år, som har begået alvorlig kriminalitet, med behov for længerevarende socialpædagogisk behandling)

• Københavnerteamet (Gadeplansarbejde i hele byen)

• Spydspidsen (Job/praktiktilbud til socialt udsatte unge)

Den Flyvende Hollænder og Københavnerteamet forventes at indgå i den første afrapportering i 2012, mens der for Spydspidsen sigtes på at afrapportere når den igangværende proces vedrørende løbende resultatdata på SOFs institutioner er afklaret. Ydermere anbefales, at kriminalpræventive aktiviteter, som fremover tildeles midler i budgetforhandlingerne under Sikker By, automatisk indgår i effektmodellen med krav om løbende dokumentation for resultater og effekter, jf. Sikker By Programmet. 

Sikker By medarbejderkonference og tværfaglig koordinering

Den 20. juni afholdt Center for Sikker By i samarbejde med de faglige organisationer en vellykket og velbesøgt konference for i alt 250 medarbejdere fra Københavns Kommune, de almene boligselskaber og frivilligorganisationer, der enten direkte eller indirekte er i kontakt med udsatte unge og arbejder kriminalitetsforebyggende. Alle bidrog med deres perspektiv på at styrke det tværfaglige samarbejde, og det var med til at skabe en god dynamik, samtidig med at udfordringer og løsningsmuligheder blev drøftet, og der blev sat ansigter på nye kollegaer til netværket.

Kommunens størrelse og organisation samt kompleksiteten af udfordringerne på området er alle faktorer, der skaber behov for løbende og dynamisk koordinering med fokus på bedst muligt at støtte kriminalitetstruede børn og unge. Best Practice analysen (Økonomiudvalget 14. juni 2011) viste, at der allerede er igangsat fire aktiviteter, der med udgangspunkt i SSP strukturen har inviteret til et udvidet og formelt samarbejde imellem såvel relevante lokale parter som forvaltningerne: Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret, Partnerskab for Tingbjerg, Ungebydelsplanen på Bispebjerg og Ungeseminar på Amager. Initiativtagerne bag Ungeseminar på Amager har foretræde for Økonomiudvalget i forbindelse med indstillingens behandling og vil fortælle om de fordele, effekter og samarbejdsmetoder der er opnået ved at etablere samarbejdet.

Indeværende indstilling medfører ikke i sig selv nogen økonomisk regulering af kommunens anlægs- og driftsbudgetter.

Det foreslås, at det foreliggende Sikker By budgetforslag indgår i forhandlingerne af Budget 2012, samt at materialet fra Sikker By effektmodellen indgår som baggrundsmateriale.

Nøgletal for kriminalitet i Københavns Kommune for 1. halvår 2011 er vedlagt indstillingen som bilag 3.


Claus Juhl                            Bjarne Winge

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at drøfte og godkende vedlagte Sikker By budgetnotat, og at budgetnotatet indgår i forhandlingerne af Budget 2012,
2. at status på arbejdet med løbende at dokumentere resultater og effekter af de kriminalpræventive aktiviteter (Sikker By effektmodel) tages til efterretning, og indgår som baggrundsmateriale til budgetforhandlingerne,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

3. at godkende plan for løbende formidling af effektdokumentation, samt at yderligere 3 aktiviteter medtages i Sikker By effektmodellen: Den Flyvende Hollænder, Københavnerteamet og Spydspidsen,
4. at kriminalpræventive aktiviteter, som fremover tildeles midler i budgetforhandlingerne under Sikker By, automatisk indgår i effektmodellen.

Økonomiudvalgets beslutning den 30. august 2011

Henrik Gorm Hansen og Rasmus Schmidt fra Ungenetværket og kontorchef Lea Bryld fra Økonomiforvaltningen deltog under punktets behandling.