Mødedato: 22.09.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Særlig opfølgning på det specialiserede socialområde - 2. kvartalsvise indberetning 2011

Se alle bilag

Regeringen og KL har i forbindelse med økonomiaftalen for 2010 besluttet, at Borgerrepræsentationen kvartalsvist skal forelægges oversigter vedr. det specialiserede socialområde til drøftelse. Borgerrepræsentationen forelægges derfor 2. kvartals opfølgning på det specialiserede socialområde i 2011.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at indstillingens redegørelse for det specialiserede socialområdes økonomi samt indberetning til Indenrigsministeriet for 2. kvartal af 2011 tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Som en del af økonomiaftalen for 2010 besluttede KL og regeringen:

[…]at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på socialområdet med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Oversigterne drøftes løbende i kommunalbestyrelsen […].

Kvartalsvise oversigter vil samtidig være et afsæt for en løbende drøftelse mellem regeringen og KL om udviklingen på det specialiserede socialområde med henblik på evt. at iværksætte yderligere initiativer.”

Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget skal derfor forelægges en sag til drøftelse vedr. den 2. kvartalsvise indberetning til Indenrigsministeriet i 2011.

Løsning

Økonomiforvaltningen indmelder i samarbejde med Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen korrigeret budget og forventet regnskab pr. august for det specialiserede socialområde i 2011 til Indenrigsministeriet. Vedtaget budget samt korrigeret budget og forventet regnskab 2011 indmeldes til ministeriet ultimo august. Den forventede indmeldning fremgår af bilag 1.

Pr. august 2011 forventes der samlet set et mindreforbrug på det specialiserede socialområde på 38,2 mio. kr. før forventede korrektioner. Den forventede afvigelse efter disse korrektioner er et mindreforbrug på det specialiserede socialområde i størrelsesordnen 55,1 mio. kr.  jf. tabel 1.

Tabel 1: Det specialiserede socialområde i – 2011*

(1.000 kr.) Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Forventede korrektioner** Afvigelse efter forventede korrektioner
Socialudvalget

4.079.546

4.127.323

4.111.820

15.503

-12.149

3.354

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.683.238

3.654.581

3.604.666

49.915

-5.400

44.515

Børne- og Ungdomsudvalget

419.687

424.745

433.912

-9.167

16.812

7.645

Kultur- og Fritidsudvalget***

-177.578

-173.823

-155.744

-18.079

18.079

0

I alt

8.004.893

8.032.826

7.994.654

38.172

17.342

55.514

*Opgjort eksklusiv refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

** Herunder bevillingsmæssige ændringer, aktivitetstilpasning og overførsler fra 2010 til 2011.  

***Der er for Kultur- og Fritidsudvalget indmeldes en afvigelse på -18,1 mio. kr. til Indenrigsministeriet. Afvigelsen er af teknisk karakter. Københavns Ejendomme arbejder på at tilrettet huslejeindtægtsbudgettet for samtlige af kommunens ejendomme, hvorfor der forventes skabt balance i løbet af året.   

Det forventede mindreforbrug primært kan henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalget, der pr. august forventer mindreforbrug i størrelsesordnen 44,5 mio. kr. efter forventede korrektioner, Socialudvalget, der forventer et mindreforbrug efter forventede korrektioner på 3,4 mio. kr samt Børne- og Ungdomsudvalget der efter forventede korrektioner forventer et mindreforbrug på det specialiserede socialområde i størrelsesordnen 7,6 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalget forventer balance efter tilpasning af huslejeindtægtsbudgettet for samtlige af kommunens ejendomme.

Det specialiserede socialområde er en del af udvalgenes samlede serviceudgifter.

Det bemærkes, at Børne- og Ungdomsudvalget pr. august forventer et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. i forhold til udvalgets servicemåltal.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer pr. august overholde et mindreforbrug i forhold til udvalgets servicemåltal på 65,5 mio. kr., mens Socialudvalget forventer balance i forhold til udvalgets servicemåltal. 

Det bemærkes, at forvaltningerne i forbindelse med 1. kvartalsvise indberetning forventede et mindreforbrug på 60,9 mio. kr. efter forventede korrektioner, jf. tabel 2.

Tabel 2: Afvigelse på det specailiserede socialområde efter forventede korrektioner

Afvigelse (1.000 kr.)

1. kvartal

2. kvartal

Socialudvalget

16.378

3.354

Sundheds- og Omsorgsudvalget

54.618

44.515

Børne- og Ungdomsudvalget

-10.047

7.645

Kultur- og Fritidsudvalget

0

0

I alt

60.949

55.514




Økonomi

Beskrevet i indstillingen.

Videre proces

 

Indberetningen for 3. kvartal forventes foretaget ultimo oktober og forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til drøftelse d. 6. og 15. december.   


Claus Juhl                                    Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at indstillingens redegørelse for det specialiserede socialområdes økonomi samt indberetning til Indenrigsministeriet for 2. kvartal af 2011 tages til efterretning.


Økonomiudvalgets beslutning den 24. august 2011

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. september 2011


Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top