Mødedato: 22.09.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevillingsmæssige ændringer pr. august

Se alle bilag

Der kan søges om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

1.      at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer på 1,1 mia. kr. indenfor og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, godkendes, jf. bilag 1-5,

2.      at der udmøntes DUT midler til udvalgene på netto 323 t.kr., jf. bilag 6,

3.      at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 906 mio. kr. godkendes jf. bilag 7,  

4.      at rentebesparelsen i 2011 sfa. omlægning og indfrielse af gældsposter på 48 mio. kr. anvendes til øget gældsafdrag på kommunens langfristede gæld, samt

5.      at udvalgenes servicemåltal tilpasses som angivet i tabel 1.

 (Økonomiudvalget)

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer indenfor og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

I denne sag er de beslutninger medtaget, der ikke kan ændres af udvalget alene, og som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer indenfor og mellem Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget jf. bilag 1-5. Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 6 fremgår omplaceringer vedr. DUT som har likviditetseffekt, mens øvrige omplaceringer med likviditetseffekt fremgår af bilag 7. En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.

 

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2011 (1.000 kr.)*

Udvalg

Omplaceringer uden likviditetseffekt

Likviditetseffekt af omplaceringer med modpost på likvide aktiver (8.22.05.5)

Påvirkning af udvalgenes servicemåltal

Økonomiudvalget

294.929

905.955

-10.420

Sundheds- og Omsorgsudvalget

0

0

-2.703

Børne- og Ungeudvalget

489.262

0

1.778

Teknik- og Miljøudvalget

17.000

-200

6.493

Kultur- og Fritidsudvalget

70.201

421

-183

Socialudvalget

64.335

0

7.214

Beskæftigelses- og integrationsudvalget

0

0

4.046

Servicebufferpuljen

 

 

-6.225

Omplaceringer mellem udvalg

157.043

 

0

I alt

1.092.770

906.176

0

 

 


Omplaceringer indenfor udvalg uden likviditetseffekt

-        Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 471 mio. kr. for at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug på baggrund af juliprognosen samt udmøntning af budgetreserver som er placeret på centrale funktioner. Baggrunden er at den præcise placering af forbruget på særligt dagområdet ikke var kendt ved budgetlægningen for 2011, For 2012 vil den endelige placering være korrekt.

-        Økonomiforvaltningen omplacerer bl.a. 200 mio. kr. under KBS, idet budgettet særligt på de efterspørgselsstyrede overførsler har været placeret på et for overordnet niveau. Budgettet vil være placeret korrekt i 2012.

-        Teknik- og Miljøudvalget omplacerer 17 mio. kr. i merindtægter fra byggesagsgebyrer til dækning af udgifter i forbindelse med skybrud og alarmberedskab hvilket også fremgår af juliprognosen (ØU 23/8), hvor det samtidig indskærpes overfor Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget snarest skal igangsætte initiativer med henblik på at overholde udvalgets måltal for serviceudgifter.

-        Kultur- og Fritidsudvalgets omplaceringer vedrører hovedsageligt omplaceringer mellem KFF og KEjd bl.a. vedr. Bibliotek og kulturhus i Nordvest. Der er tale om midler, der ved en fejl ikke er blevet flyttet, hvor der allerede er tildelt anlægsbevilling i BR.

 


Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt

-        Der omplaceres 137 mio. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med en række anlægsprojekter bl.a. skole, fritidstilbud og daginstitution i Sydhavnen. Der er hovedsagligt tale om projekter, hvor der er tildelt anlægsbevilling, men hvor midlerne fejlagtigt ikke er blevet flyttet.

-        Korrektion af indtægtskrav på særligt dyre enkeltsager på 7,8 mio. kr. til SUD, SOU og BUU, idet udvalgene ikke kan realisere indtægterne på særligt dyre enkeltsager. Midlerne finansieres af pulje til uforudsete anlægsudgifter, mens måltallet kommer fra bufferpuljen. Beslutningen herom følger af budget 2011.

 


Omplaceringer med modpost på kassen

-        Der udmøntes 145 mio. kr. af de reserverede midler til forventede mindreindtægter vedr. beskæftigelsestilskuddet i forbindelse med efterreguleringen for 2010 og midtvejsreguleringen for 2011. Midlerne var reserveret i kassen i forbindelse med budgetvedtagelsen 2011 og KBH i Vækst som del af det udmeldte beskæftigelsestilskud til dækning af den forventede efterregulering, og der er derfor ingen reel kassevirkning. Herudover modtager kommunen DUT kompensation på 378 t. kr. som udmøntes til udvalgene i forhold til den forventede ændring af udgifter jf. bilag 6.

-        Der udmøntes en indtægtsbevilling på 873 mio. kr. vedr. ekstraordinær deponeringsfrigivelse på baggrund af en dispensation fra ISM. Beløbet ville ellers være blevet frigivet i årene frem til 2014, og der er tages hensyn hertil i opgørelsen af den reelle kasse. Konsekvensen vil blive indarbejdet via tekniske ændringsforslag til budget 2012.

-        Der forventes på baggrund af tidligere foretagne låneomlægning og gældsindfrielse en rentebesparelse på langfristet gæld på 48 mio. kr., som foreslås anvendt til forøget gældsafdrag. Dette svarer til fremgangsmåden i 2010, hvor ØU og BR godkendte ekstra afdrag på 11 mio. kr. fra sparede renteudgifter. Idet det øgede afdrag finansieres af mindre renteudgifter er der ikke konsekvenser for reel kasse. Udgiftsbevillingen fordeles på enkeltfunktioner på baggrund af de faktiske afdrag herunder en omplacering af budget fra ØU til TMU til afdrag på realkreditlån vedr. råde-over ejendomme.

-        Der er opnået en kursgevinst ved indfrielse af et fastforrentet KommuneKredit lån på 56 mio. kr. I indstillingen om KBH. i vækst blev forudsat, at kursgevinsten skulle tilbageføres til kommunekassen, og derfor er denne allerede del af reel kasse.

-        Der forventes øgede renteindtægter hovedsageligt vedr. udlodning fra kommunens investeringsforening på 114 mio. kr. Udlodningen vedrører indtægter i investeringsforeningen i 2010 og er del af den reelle kasse siden starten af 2011.

 


Omplaceringer med reel kassevirkning

-        Der gives en indtægtsbevilling på 5,9 mio. kr. til kommunens interne forsikringsordning til modtagelse af tilgodehavendet sfa. historisk merforbrug i forbindelse med KE’s udtræden af forsikringsordningen, hvilket øger reel kasse.

-        Teknik- og Miljøudvalget øger indtægter på kursgevinster i øvrigt på 1,6 mio. kr. sfa. større gevinster ved salg af andelsboliger end forudsat i budgettet.

 


Servicemåltal
Udvalgenes servicemåltal korrigeres sfa. omplaceringerne i bilag 1-7 som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal i 2011. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet skal svare til udvalgets servicemåltal.
Servicebufferpuljen indeholder 98,4 mio. kr. efter Borgerrepræsentationens møde den 15. juni samt ovenstående omplaceringer samt en kommende omplacering af midler fra drift til anlæg under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Dette er en stigning på 4,9 mio. kr. i forhold til juliprognosen (ØU 24/8 2011), som skyldes, at KE’s betaling til forsikringsordningen ikke var indregnet samt, at korrektionen af særligt dyre enkeltsager ikke var indarbejdet fuldt ud i juliprognosen. Midlerne er tilbagebetaling af gæld, som historisk har været bogført som drift. Udover forsikring dækker midlerne i mindre grad bidrag til administration. Den præcise fordeling mellem drift og anlæg vil blive afklaret frem mod den næste sag om bevillingsmæssige ændringer.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

De flerårige/varige omplaceringer indarbejdes af forvaltningerne i de tekniske ændringsforslag til budget 2012.

 

Claus Juhl                    Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

 

1.      at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer på 1,1 mia. kr. indenfor og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, godkendes, jf. bilag 1-5,

2.      at der udmøntes DUT midler til udvalgene på netto 323 t.kr., jf. bilag 6,

3.      at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 906 mio. kr. godkendes jf. bilag 7,  

4.      at rentebesparelsen i 2011 sfa. omlægning og indfrielse af gældsposter på 48 mio. kr. anvendes til øget gældsafdrag på kommunens langfristede gæld, samt

5.      at udvalgenes servicemåltal tilpasses som angivet i tabel 1.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2011

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. september 2011


Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top