Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om borgmestres vederlag
Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om borgmestres vederlag
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 22. september 2005
Nr. 42 BR 515/05. Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om borgmestres vederlag
(Stillet af Winnie Berndtson, Jette Bergenholz Bautrup, Kim Christensen, Jesper Christensen, Hamid El Mousti, Lars Engberg, Thor Buch Grønlykke, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Jakob Hougaard, Joan Jensen, Winnie Larsen-Jensen, Johannes Nymark, Finn Rudaizky, Anna Saakwa og Taner Yilmaz (Alle A)):
Socialdemokraterne foreslår,
at Borgerrepræsentationen pålægger Overborgmesteren at rette henvendelse til Indenrigsministeren med henblik på at få skabt hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at borgmestre ikke kan modtage andre vederlag i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, end det til en hver tid fastsatte vederlag for borgmestre i en kommune af den pågældende størrelse. Alle øvrige vederlag, som borgmestre måtte modtage som følge af kommunale hverv (og andre hverv, hvortil den pågældende er udpeget/indstillet af kommunalbestyrelsen), tilfalder kommunekassen. Beslutningen skal træffes forud for det konstituerende møde, og have virkning for den kommende funktionsperiode.
Indstillingen blev godkendt med 30 stemmer imod 15.
For stemte: A, F, O og Ø.
Imod stemte: B, C, V og V2.