Mødedato: 22.09.2005, kl. 17:30

Udlevering af sprøjter, kanyler og sterilt vand til stofmisbrugere - Overførsel af opgaven fra Sundhedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Udlevering af sprøjter, kanyler og sterilt vand til stofmisbrugere - Overførsel af opgaven fra Sundhedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 22. september 2005

 

Nr. 3             BR 520/05. Udlevering af sprøjter, kanyler og sterilt vand til stofmisbrugere - Overførsel af opgaven fra Sundhedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Indstilling om, at opgaven med udlevering af sprøjter, kanyler, mv. flyttes fra Sundhedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen per første januar 2006, samt at 2,3 mill. kr. overflyttes fra Sundhedsforvaltningen, kontonummer 04701103 til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, funktion 5.45.1., samt at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at komme med en indstilling om hvordan der kan findes midler til vandampuller af 3-4 ml. ved omprioritering indenfor budgetrammen på narkoområdet.

Det præciseres, at budgettet på 2,3 mill. kr., til dækning af udgifterne i forbindelse med udlevering af sprøjter, kanyler mv., med indstillingens vedtagelse flyttes fra bevilling Sundhed, funktion 4.70.1, Sundhedsforvaltningen, til bevilling Stofafhængige, funktion 5.45.1, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

                      (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundhedsudvalget)

 

 

 

Venstre stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 3. at-punkt:

"At der efter "…vandampuller af 3-4 ml" indsættes følgende: samt sprøjter, hvor nålen kan gå ind efter brug."

 

Ændringsforslaget blev godkendt med 49 stemmer imod 0. 1 undlod.

For stemte: A, B, C, C2, F, 3 medlemmer af O (Karin Storgaard, Louise Frevert og Carl Christian Ebbesen), V, V2 og Ø.

Følgende undlod at stemme: 1 medlem af O (Gunhild Legaard).

 

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 49 stemmer imod 0. 1 undlod.

For stemte: A, B, C, C2, F, 3 medlemmer af O (Karin Storgaard, Louise Frevert og Carl Christian Ebbesen), V, V2 og Ø.

Følgende undlod at stemme: 1 medlem af O (Gunhild Legaard).

 

 

 

Til top