Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 22. september 2005
BR 523/05
Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth
II" med tilhørende kommuneplantillæg
Indstilling om, at lokalplanen for "F.L. Smidth II" vedtages endeligt for hele lokalplanområdet med den ændring, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser for underområde II udtages fra lokalplanen og erstattes af en bestemmelse om, at der skal tilvejebringes en supplerende lokalplan for underområde II, samt at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med det under sagsbeskrivelsen foreslåede bortfald af en særbestemmelse om mulighed for bebyggelse i 7 etager.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge-
og Teknikforvaltningen indstiller, at
at lokalplan "F.L. Smidth II" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen
foreslåede ændringer bl.a. vedrørende placering og højde af bebyggelsen mod
Vigerslev Allé.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001
vedtages endeligt med det under sagsbeskrivelsen foreslåede bortfald af en
særbestemmelse om mulighed for bebyggelse i 7 etager.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005
Sagen blev udsat.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2005
Joan Jensen (A) stillede ændringsforslag om, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanforslaget alene vedtages for underområde I, mens lokalplanforslaget for underområde II viderebearbejdes på grundlag af, at bebyggelsen langs Vigerslev Alle rykkes ca. 10 m tilbage fra vejlinien.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C2) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Kim Christensen (A) |
|
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Bygge- og Teknikudvalget havde dermed anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at lokalplanforslaget alene vedtages for underområde I, mens lokalplanforslaget for underområde II viderebearbejdes på grundlag af, at bebyggelsen langs Vigerslev Alle rykkes ca. 10 m tilbage fra vejlinien.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2005
At Økonomiudvalget tilbagesender sagen til fornyet behandling i Bygge- og Teknikudvalget, eller subsidiært,
At Økonomiudvalget anbefaler Bygge- og Teknikudvalgets beslutning vedrørende lokalplanforslaget.
"at lokalplanen vedtages endeligt for hele lokalplanområdet med den ændring, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser for underområde II udtages fra lokalplanen og erstattes af en bestemmelse om, at der skal tilvejebringes en supplerende lokalplan for underområde II."
"herunder at bebyggelsen mod Vigerslev Allé rykkes 10 meter tilbage."
Først blev der stemt om
For stemte 3 medlemmer: O og Ø
Imod stemte 5 medlemmer: A, C og F
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Dernæst blev der stemt om
For stemte 1 medlem:
Imod stemte 7 medlemmer: A, F, O og Ø
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Der blev herefter stemt om
For stemte 3 medlemmer: O og Ø
Imod stemte 5 medlemmer: A, C og F
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Dernæst blev der stemt om
For stemte 3 medlemmer: O og Ø
Imod stemte 5 medlemmer: A, C og F
Underændringsforslaget blev dermed forkastet.
Endelig blev der stemt om
For stemte 5 medlemmer: A, C og F
3 medlemmer undlod at stemme: O og Ø
Ændringsforslaget blev dermed godkendt.
Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.
RESUME
Planforslagene
har været i offentlig høring fra den 6. april til den 15. juni 2005. I forbindelse
hermed har der på internettet været oprettet
en hjemmeside for planforslagene, der har været en plancheudstilling på
Valby Bibliotek og i Valby Medborgerhus, og der har været afholdt et
borgermøde. I høringsperioden er der modtaget 43 rettidige henvendelser, heraf
8 fra offentlige myndigheder mv. En af henvendelserne er en underskriftsindsamling
med 2.396 underskrifter.
Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger.
København Energi oplyser bl.a., at der vil blive udarbejdet
deklaration for en forsynings- og hovedledning, der ligger i et vejudlæg, der
kan ophæves.
Valby Lokaludvalg finder, at
lokalplanforslaget svarer til holdninger og planer, som Valby Lokalråd og Valby
Lokaludvalg har arbejdet for gennemflere år.
Lokaludvalget
foreslår bl.a., at lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende byggemuligheder
mod Vigerslev Allé ændres således, at bebyggelsens maksimale højder svarer til
højderne på bebyggelserne på modsatte side af vejen, at der fastlægges åbninger
i bebyggelse over 2. etage og at bebyggelsen rykkes så meget, at træerne i
sydsiden af Vigerslev Allé får bedre vækst betingelser.
På
baggrund af lokaludvalgets bemærkninger samt en række øvrige indsigelser
foreslår forvaltningen, at der for bebyggelse på hjørnet af Toftegårds Plads
fastlægges en gesimshøjde på 16-20 m og en bygningshøjde på maksimalt 23 m og
mod Vigerslev Allé i øvrigt en gesimshøjde på 8-16,5 m og en bygningshøjde på
maksimalt 19,5 m. Med disse ændringer reduceres bebyggelsesmulighederne med én
etage, og højderne vil ikke overstige bygningshøjderne på nordsiden af vejen.
Endvidere foreslås, at bebyggelsen rykkes 3 m tilbage fra vejlinien, og at det
derved fremkomne areal overvejende anlægges som et græsareal med beplantning.
Herved imødekommes ønskerne fra lokaludvalget om bedre vækstvilkår for vejens
allétræer, ligesom skyggevirkningen vil blive reduceret.
Agenda 21, Miljøsatellit
Kgs. Enghave finder,
at lokalplanen for at leve op til form
ålet om et byøkologisk perspektiv bør
indeholde krav om minimering af miljøbelastning og om ressourcebesparelser,
foruden at der foreslås bestemmelser om yderligere fællesfaciliteter, bedre
kollektiv trafikbetjening, cykelstier, begrønning af bygninger og bevaring af alle eksisterende bygninger.
Forvaltningen
finder mange af synspunkterne i indsigelsen sympatiske. En del af forslagene er
allerede indeholdt i lokalplanforslaget i et omfang, som forvaltningen finder
hensigtsmæssigt, mens andre findes for detaljerede i forhold til
lokalplanforslagets opbygning omkring principper, eller ligger uden for, hvad
der kan optages bestemmelse om i en lokalplan.
Kulturmiljørådet finder, at alle
eksisterende bygninger inden for lokalplanområdet skal bevares.
Der
er i lokalplanforslaget udpeget 7 større bygninger som bevaringsværdige, og forvaltningen
finder ikke, at de resterende bygninger, som består af nyere lagerhaller og
lignende, er af arkitektonisk interesse.
Københavns Bymuseum finder også, at alle
eksisterende bygninger skal bevares og er desuden imod, at 3 af de udpegede
bevaringsværdige bygninger kan forhøjes med 1-2 etager.
Det
er forvaltningens vurdering, at de pågældende 3 bygninger, der er ret
almindelige bygninger i røde teglsten, kan få tilført nye kvaliteter ved en påbygning.
De øvrige henvendelser handler primært om
placering, bygningshøjder og skyggevirkning af randbebyggelsen mod Vigerslev
Allé. Andre emner er øget trafik og øgede støjgener som følge af opførelse af
denne bebyggelse, forslag om etablering af parkeringsanlæg langs Vigerslev
Allé, større butiksareal, større boliger, benzinstationen på Gammel Køge
Landevej, sokkelgrundsudstykninger samt justeringer af de fastlagte interne
veje og af byggemulighederne i lokalplanområdet.
Flertallet
af indsigelser er indsendt af beboere i karreerne på den modsatte side af Vigerslev
Allé og omhandler de muliggjorte bygningshøjder
på bebyggelse mod Vigerslev Allé og bebyggelsens placering i vejlinie.
Mange af indsigelserne går videre end Valby Lokaludvalg, og det foreslås bl.a.,
at bebyggelsen højst må være 3 etager, og at den skal rykkes 10 – 50 m tilbage
fra vejlinien, hvorved afstanden mellem bebyggelse langs Vigerslev Allé øges
til 45 – 85 m. Det derved fremkomne areal nord for bebyggelsen foreslås anvendt
til parkering og/eller grønt område. Der gives udtryk for, at den øgede trafik
samt opførelsen af randbebyggelsen vil medføre øgede støjproblemer. Nogle få
foreslår et meget højt byggeri på hjørnet mod Toftegårds Plads
Hertil
bemærkes, at flertallet af indsigelser delvist er imødekommet med de i bemærkningerne
til henvendelsen fra Valby Lokaludvalg foreslåede ændringer. Det findes ikke
hensigtsmæssigt at øge bredden på arealet mod langs Vigerslev Allé, fordi det
vil medføre store problemer for realisering af Henning Larsens helhedsplan med
det indre hovedstrøg, og da arealet ikke vil være attraktivt som friareal på
grund af trafikstøjen Desuden vil den tilsigtede byarkitektonisk begrundede
afgrænsning af Vigerslev Allé blive mindre præcis. Miljøkontrollen har beregnet
den støjmæssige effekt til maksimalt 1,3 dB(A), hvilket ikke vil opleves som en
mærkbar ændring.
Til
et ønske om, at der muliggøres butikker med pladskrævende varer i
bebyggelse langs Gammel Køge Landevej bemærkes, at butiksbestemmelserne er
udarbejdet på grundlag af tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001 om detailhandel.
Idet der i tillægget bl.a. er udpeget et område for pladskrævende erhverv
sydligere ved Gammel Køge Landevej vurderes der ikke at være behov for at
udpege flere områder af denne type i Valby.
Til
en indsigelse mod, at lokalplanen ikke åbner mulighed for, at en eksisterende benzinstation
kan udvides eller på anden måde ændres bemærkes, at den kan fortsætte som
eksisterende lovlig anvendelse. Hvis intentionerne om hovedstrøget skal
realiseres, er det nødvendigt at begrænse benzinstationens udstrækning mod
nord.
Til
et ønske om lempeligere højdegrænseplaner bemærkes, at 0,8 x afstanden
til anden boligbebyggelse er sædvanlig praksis, og at der ses ikke at være
nogen vægtig grund til at fravige praksis. Eventuelle lempelser bør efter
forvaltningens opfattelse afhænge af det konkrete projekt og derfor i givet
fald gives som en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Det er underforstået, at der kan ses bort fra
højdegrænsesplanet mod parkeringshuse. For at præcisere dette forhold foreslås,
at det oplyses i bestemmelsen om højdegrænseplaner.
Af
øvrige emner vedr. det kommende byggeri,
er der forslag om at sænke bebyggelsesprocenten til 100 eller 90, og om at
tillade sokkeludstykninger, større husdybder og fritagelse af medregning af
parkeringshuse i etagearealet. Desuden påpeges behov for mindre justeringer af
nogle vejbestemmelser.
Hertil
bemærkes, at den maksimale bebyggelsesprocent på 120 er fastlagt ud fra lokalplanområdets
centrale placering i Valby og den omgivende tætte karrébebyggelse. Sokkeludstykninger
er forvaltningen generelt betænkelig
ved. De maksimale husdybder kan ikke anbefales øget, men de foreslåede
justeringer af vejbestemmelserne foreslås imødekommet.
På
baggrund af De Forenede Ejendomsselskabers projektudvikling efter fremlæggelsen
af lokalplanforslaget er der ønske om at kunne udfylde det enkelte byggefelt
med butikker og/eller parkering i stueetagen og medregne arealer på taget heraf
i friarealet. Desuden ønsker selskabet mulighed for at sammenkoble bebyggelser
på tværs af byggefelter med fælles adgangssystemer.
Selskabets
ønsker foreslås imødekommet ved, at der åbnes mulighed for, at der kan indrettes
overdækkede stueetager i hele byggefeltets udstrækning og mulighed for overdækket
parkering tillige på 1. sal med indretning af opholdsarealer på taget.
Forvaltningen er betænkelig ved det arkitekttoniske resultat af sammenkoblinger
af bebyggelser og kan ikke anbefale, at der åbnes op herfor.
Vedrørende
de kommuneplanmæssige forhold kritiseres
i 2 henvendelser, at lokalplanforslag og kommuneplantillæg fremlægges samtidig,
og det fremføres, at reglerne om at indkalde forslag og ideer til den overordnede
planlægning ikke er overholdt. Desuden anføres, at de muliggjorte 6.000 m2
butikker vil være ugyldige, hvis ikke de kan rummes inden for den i Regionplan
2001 fastlagte ramme på 15.000 m2.
Kommunen er ikke enig i de fremførte
synspunkter. Kommunen har, siden planloven blev indført, anvendt samtidig
procedure, hvilket planlovens bestemmelser ikke er til hinder for. Det er
forvaltningens opfattelse, at kommuneplanstrategien udgør en tilstrækkelig baggrund
for planforslagene, og at tillæg nr. 26 til kommuneplanen udgør det nødvendige
grundlag for fastlæggelse af omfanget af detailhandel.
I 3
henvendelser anføres, at planforslagene er ugyldige, da
Det
er forvaltningens opfattelse, at i og med, at redegørelsen indeholder en
planmæssig vurdering af det pågældende areals karakter og de planmæssige
bindinger og muligheder, som danner grundlag for planudarbejdelsen, er der
formelt truffet beslutning om et planforslags udarbejdelse og dets principielle
indhold.
Forvaltningens
forslag om at ændre visse lokalplanbestemmelser indebærer, at der skal
foretages en supplerende høring af
ejerne samt af Valby Lokaludvalg i perioden mellem udvalgets godkendelse og
sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Resultatet af høringen vil således
foreligge i forbindelse med Borgerrepræsentationen stillingtagen i sagen.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 17. marts 2005 (BR 167/05)
Planforslagene har været offentliggjort i
perioden fra den 6. april til den 15. juni 2005. Der er udsendt 553 foldere til
ejere, lejere og brugere og 43 foldere til interessegrupper, foreninger og
lignende. I høringsperioden har der været en udstilling med plancher på Valby
Bibliotek og i
Den 9. maj 2005 afholdt forvaltningen et borgermøde
i
I offentlighedsperioden har der været
mulighed for på Plan & Arkitekturs hjemmeside at søge oplysninger om
planforslagene, fremsende indsigelse via e-mail og at debattere planforslagene
på en særlig debatside. Der er i offentlighedsperioden sendt 8 indlæg til debatsiden.
Efter offentlighedsperiodens udløb har forvaltningen
afholdt et møde om det kommende byggeris indflydelse på ejendommene nord for
Vigerslev Allé med repræsentanter for disse ejendomme og Valby Lokaludvalg.
I offentlighedsperioden er der modtaget 43
rettidige henvendelser, heraf 8 fra offentlige myndigheder mv. En af
henvendelserne er fremsendt som en underskriftsindsamling med 2.396
underskrifter. Underskriftsindsamlingen består af 4 forskellige breve, der alle
beskæftiger sig med de samme temaer. Kopi af henvendelserne er fremlagt på
borgmester
Tre henvendelser er modtaget efter fristens
udløb, heraf en fra Familie- og Arbej
dsmarkedsforvaltningen, der konstaterer,
at lokalplanen muliggør institutioner, og at forvaltningen ønsker at blive
inddraget i forbindelse med den videre projektering af bebyggelse i området med
henblik på at vurdere institutionsbehovet på det givne tidspunkt. De to andre
henvendelser, hvoraf den ene består i fremsendelse af yderligere 123
underskrifter til ovennævnte underskriftsindsamling, vedrører de samme temaer
som de rettidigt modtagne henvendelser og er dermed kommenteret nedenfor.
En oversigt over henvendelserne og indholdet
heri samt forvaltningernes bemærkninger er vedlagt som bilag 3. Nedenfor er henvendelsernes indhold og forvaltningens bemærkninger
og anbefalinger sammenfattet i følgende afsnit:
-
Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v
-
Randbebyggelse mod Vigerslev Allé
-
Trafik
-
Parkering
-
Butiksareal
-
Boligstørrelser
-
Benzinstationen
-
Højdegrænseplaner
-
Øvrige forhold vedrørende det kommende byggeri
-
Kommuneplanmæssige forhold
-
Lov om miljøvurdering
Henvendelser fra offentlige
myndigheder m.v.
Brev af 25. april 2005 fra HUR,
Hovedstadens Udviklingsråd
HUR har ingen bemærkninger til planforslagene
Brev af 26. april 2005 fra Københavns
Stiftsøvrighed
Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til planforslagene
Brev af 26.
maj 2005 fra Københavns Energi, Forsyning
Københavns Energi oplyser,
at der vil blive udarbejdet deklaration for en forsynings- og hovedledning, der
ligger i det vejudlæg på matr. nr. 1836 Valby, København, der efter lokalplanen
kan ophæves. Der findes offentlige kloakledninger over ejendommene matr. nr.
2055, 2140 og 2141 ibid. Ledningerne skal respekteres, alternativt omlægges. 30/10
kV transformerstationen, Gammel Køge Landevej 18, berøres ikke af forslaget.
Brev af 14.
juni 2005 fra Valby Lokaludvalg
Lokaludvalget finder, at
planen er perspektivrig, og at målet i planen svarer til holdninger og planer,
som Valby Bydelsråd og Lokaludvalg har arbejdet for gennem flere år.
Der gives udtryk for en
positiv holdning til vinderprojektets oplæg til nye værdier i form af indre
byrum med butikker, service m.v. Muligheden for at den store hal kan genskabes
med biograf er opløftende og værd at samle kræfter om fra mange sider.
Det tilføjes, at
bebyggelsesprocenten på 120 er høj, men at konkurrenceprojektet virker
overbevisende. Dog er det afgørende, at bebyggelsesmønstre og bygningshøjder
lever op til mål om indre kvaliteter i byrum, friarealer og boliger. På det
punkt følger lokalplanforslaget ikke op på konkurrenceprojektets intentioner.
Afgørende for lokaludvalgets tilslutning til
lokalplanforslaget er derfor, at det ændres i samarbejde mellem Plan &
Arkitektur, grundejerne, Henning Larsens Tegnestue, Valby Lokaludvalg og
repræsentanter for naboområdernes beboer- og ejerkreds.
Lokaludvalget foreslår, at bebyggelsen langs
Vigerslev Allé fastlægges med en gesimshøjde og et tagprofil, som ikke er
højere end bebyggelsen nord for alléen, og at bebyggelsen langs Vigerslev Allé
som minimum over 2. etage udformes med åbninger, der åbner for lys og udkig til
alleen og for udsyn fra den modstående bebyggelse mod syd.
Udvalget er af den opfattelse, at Vigerslev
Allés profil bør fastholdes af hensyn til kvaliteten af de indre byrum.
Lokaludvalget foreslår dog, at byggelinien tilbagerykkes således, at
eksisterende træer bevares, og at trærækken føres helt frem til Toftegårds
Plads. Lokaludvalget ønsker at bliver inddraget i disse forhold.
Det anbefales, at erfaringerne med
støjreducerende asfalt fra forsøget på Vigerslevvej vurderes, og at denne
asfalt også anvendes på Vigerslev Allé.
Endelig foreslås, at der snarest indledes
forhandlinger omkring udviklingen af den sydlige del af Toftegårds Plads med
konkurrenceprojektets belysning af mulighederne som grundlag. Samtidig finder
lokaludvalget, at lokalplanforslaget bør lægge op til rammer for bebyggelsen på
hjørnet af pladsen, der åbner for større udnyttelse og højde end nævnt for
Vigerslev Allé. De to planer bør ses som et samlet hele.
Lokaludvalget opfordrer til, at der holdes et
møde med kommunen, Valby Lokaludvalg og grundejerne i F.L. Smidth-området.
Arkitekt Henning Larsens Tegnestue skal gives lejlighed til at fremlægge deres
visioner for Toftegårds Plads.
Bemærkninger
Indledningsvis skal bemærkes, at Vigerslev
Allé med et profil på 35 m er et efter københavnske forhold stort byrum med en
bredde, der er sammenlignelig med f.eks. Sønder Boulevard og Strandboulevarden.
Efter forvaltningens vurdering er det af byarkitektoniske årsager vigtigt at
afgrænse byrummet med en bebyggelse, der markerer sig med bygningsfronter i
samspil med det brede gaderum og den eksisterende bebyggelse på den modsatte
side af vejen. Samtidig er det af hensyn til de bagvedliggende opholdsarealer
og byrum væsentligt, at bebyggelsen overvejende udformes som en sammenhængende
randbebyggelse af en vis højde.
I lokalplanforslaget er det på baggrund af
ovenstående fastlagt, at der i randzonen mod Vigerslev Allé kan opføres
bebyggelse med bygningshøjder på 17 – 27 m. Valby Lokaludvalg og flertallet af
indsigere i øvrigt, jf. afsnittet "Randbebyggelse mod Vigerslev Alle og
Toftegårds Plads", finder, at disse bestemmelser bør ændres således, at bebyggelsesmulighederne
begrænses.
Den østligste af karreerne i bebyggelsen nord
for Vigerslev Allé har en gesimshøjde på ca. 18 m og en bygningshøjde på ca. 23
m. De øvrige fire karreer, der ligger over for lokalplanområdets område II, har
en gesimshøjde på ca.16,5 m og en bygningshøjde på ca. 21,5 m. Inden for dette
profil vil der kunne opføres boligbebyggelse i 5½ etage eller
erhvervsbebyggelse i 4½ etage, hvor lokalplanforslaget muliggør op til 6½
etage.
Vedrørende forslaget om at
rykke bebyggelsen tilbage fra vejlinien har forvaltningen vurderet, at en
tilbagerykning på ca. 3 m vil forbedre træernes muligheder for at udvikle sig,
idet afstanden mellem bebyggelse og træernes kroner og rodnet dermed bliver større.
Desuden er Vigerslev Allé øst-vestgående, og det væsentligste lysindfald sker
fra syd.
Med hensyn til forslaget om at kræve
bebyggelsen langs Vigerslev Allé udformet med åbninger over 2. etage er det
forvaltningens vurdering, at bebyggelse generelt bør opføres i mindst 2½ etage
for, at bebyggelsen får karakter af bymæssig bebyggelse.
Lokaludvalgets forslag om begrænsning af
bebyggelsesmulighederne mod Vigerslev Allé vurderes at være forenelige med
intentionerne i lokalplanforslaget. Forvaltningen foreslår, at lokaludvalgets
synspunkter imødekommes ved, at bebyggelse på hjørnet mod Toftegårds Plads
fastlægges med en maksimal gesimshøjde på 20 m og en bygningshøjde på 23 m svarende
til bestemmelserne for bebyggelse langs den sydlige del af Gammel Køge
Landevej. Hensigten hermed er at give bebyggelsen tilstrækkelig tyngde og
karakter ud mod pladsen. Mod Vig
erslev Allé i øvrigt foreslås en maksimal gesimshøjde
på 16,5 m og en bygningshøjde på maksimalt 19,5 m. Desuden foreslås, at
penthouseetagen mod Vigerslev Allé rykkes mindst 2 m tilbage fra hovedfacaden –
hvor lokalplanforslaget foreskriver mindst 1m - for yderligere at begrænse
skyggevirkningen heraf. Ændringerne
foreslås at gælde for de 3 byggefelter, der grænser op til Vigerslev Allé samt
det nordligste byggefelt på vestsiden af hovedstrøget. Dermed kan bebyggelse i
øst og syd opføres med en gesimshøjde på op til 20 m og bebyggelse i nord og
vest med en gesimshøjde på op til 16,5 m. Desuden foreslås, at bebyggelsen
rykkes 3 m tilbage fra vejlinie af hensyn til træerne og for yderligere at
begrænse skyggevirkningen, samt at der stilles krav om, at arealet mellem
vejlinie og bebyggelse skal fremtræde overvejende grønt. Endelig skal det
foreslås, at der gives en mulighed for større variation i bygningshøjden, som
bl.a. kan udnyttes til at skabe indkig, men ikke at det stilles som et krav.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, pkt. e, 1. – 3.
afsnit erstattes af: "For bebyggelsen
gælder de på tegning nr. 5 angivne etageantal på 2½-6½ etage og 2½-5½ etage.
Det maksimale etageantal er inklusive udnyttelig tagetage, bortset fra
tagterrasser og tekniske opbygninger og lignende. Bebyggelse i 2½-3 etage kan udformes
som rækkehuse.
For de
markerede randzoner gælder, at bebyggelsen skal opføres med en gesimshøjde på
henholdsvis 16-20 m, 12-16,5 m og 8-16,5 m.
For bebyggelse
i 2½-6½ etage må gesimshøjden ikke overstige 20 m, og for bebyggelse i 2½-5½
etage må gesimshøjden ikke overstige 16,5 m.
Tagetager må
opføres i en højde af indtil 3 m over de maksimale gesimshøjder, rækkehuse dog
indtil 5 m. Tagetager kan udformes traditionelt eller som penthouseetage med en
tilbagerykning på ikke under 2 m mod Vigerslev Allé og ikke 1 m i øvrigt."
Som konsekvens af disse ændringer foreslås
det endvidere, at bestemmelsen om, at der i byggefelter, som er udpeget i
lokalplan, kan tillades byggeri i op til 7 etager, udtages af
kommuneplantillæggets særlige bestemmelser for C2*-området - Gammel Køge Landevej.
I § 7, stk. 1, tilføjes efter 2. afsnit: "Arealet mellem Vigerslev Allé og de
tilgrænsende byggefelter skal overvejende anlægges som et græsareal med
beplantning. Arealet kan anvendes som adgangsareal og i begrænset omfang til
cykelparkering, affaldscontainere og lignende, som i givet fald skal udformes
på en sådan måde og i sådanne materialer, at de fremstår som en integreret del
af det grønne areal".
Forvaltningen er blevet opmærksom på, at der
også bør optages bestemmelse for arealet mellem Gammel Køge Landevej og byggefelter,
der grænser op til denne. Det foreslås, at der efter ovenstående afsnit
tilføjes: "Arealet mellem Gammel Køge
Landevej og de tilgrænsende byggefelter skal - indtil Gammel Køge Landevej
eventuelt udvides - overvejende anlægges med hård belægning tilpasset det
tilgrænsende fortovsareal".
Lokalplantegning nr. 2-5 konsekvensrettes i
overensstemmelse med overstående, jf. bilag
4. Af forenklingshensyn foreslås gesimshøjden for alle byggefelter fastlagt
med maksimal gesimshøjde på 17 m ændret til 16,5 m. Ændringen vurderes ikke at
have indflydelse på udnyttelsesmulighederne af de pågældende byggefelter.
For at illustrere de foreslåede ændringer er
der udarbejdet de på vedlagte bilag 5
viste snittegninger, hvor forskellene i byggemulighederne langs Vigerslev Allé
ved lokalplanforslaget og ved ændringsforslaget er markeret. Desuden er i
bilaget vist skyggevirkningerne af de eksisterende forhold, lokalplanforslaget
og ændringsforslaget på 2- og 3-dimensionelle skyggediagrammer. Diagrammerne
viser, at i hele sommerhalvåret vil skyggerne ved ændringsforslaget ikke på
noget tidspunkt nå bebyggelsen nord for Vigerslev Allé. I oktober vil
bebyggelsen fortsat gå helt fri midt på dagen, og i december vil de øverste
etager fortsat ikke blive berørt. Konklusionen på skyggediagrammerne er, at
bebyggelsen nord for Vigerslev Allé også efter opførelse af nybyggeriet vil
have efter københavnske forhold særdeles gode lysforhold.
Med hensyn til lokaludvalgets synspunkter
vedrørende Toftegårds Plads skal bemærkes, at pladsen ikke indgår i
lokalplanen. Det kan yderligere oplyses, at forvaltningen på baggrund af et
udækket parkeringsbehov på Toftegårds Plads bl.a. i forbindelse med afholdelse
af køreprøver har udarbejdet et skitseprojekt, hvorefter hele pladsen indrettes
til midlertidig parkering. En indstilling om projektet forventes at blive
forelagt
Vedrørende forslaget om at bruge støjdæmpende
asfalt kan oplyses, at en 2-lags støjdæmpende belægning som forsøg har været i
brug på Øster Søgade i nogle år, samt på Lyngbyvej og Vigerslevvej i et års
tid. Resultatet er en væsentlig dæmpning af trafikstøjen på 3 – 4 dB(A) i
forhold til en tilsvarende ny standardbelægning og op mod 7 dB(A) i forhold til
en slidt belægning. Den støjsvage belægning er en del dyrere end en standardbelægning,
både i anlægsomkostninger og i udgifter til den løbende drift. I takt med, at
der bliver givet bevilling til dækning af disse ekstraomkostninger, vil der
blive lagt støjdæmpende belægninger på vejene langs de mest støjbelastede boliger.
Brev af 14. juni 2005 fra Agenda 21, Miljøsatellit Kgs. Enghave
Agenda 21 finder, at lokalplanforslaget er et
godt udgangspunkt for bebyggelse af området, og der fremdrages positive
elementer fra formålet, som f.eks. områdets opbygning efter miljørigtige
elementer, kombinationen af forskellige
anvendelser, bevaring af gamle
industribygninger, stiforløb m.v.
Formålsparagraffens omtale af miljørigtige
principper afspejler sig ikke konkret i lokalplanen. For at lokalplanen kan
leve op til formålet om et byøkologisk perspektiv, bør eksempelvis følgende
krav/muligheder som et minimum integreres i lokalplanen: Byggeriets
miljøbelastning skal minimeres samtidig med, at en høj arkitektonisk kvalitet
fastholdes. Der skal indtænkes ressourcebesparelser ved indretning af boliger,
der skal være regler for nedsivning af regnvand, reglerne i "Miljøorienteret
byfornyelse og nybyggeri" skal følges, der skal stilles krav om
fællesfaciliteter, betjening med kollektiv trafik skal forbedres, der skal
etableres cykelstier, bygninger skal begrønnes, og alle eksisterende bygninger
skal bevares.
Desuden opfordres til at indgå forskellige
former for partnerskaber eller samarbejde med henblik at opnå et bæredygtigt
byggeri.
Endelig foreslås navngivning af
bevaringsværdige bygninger, og at der placeres en karakteristisk skulptur på
pladsen mod Toftegårds Plads.
Bemærkninger
Indsigelsen indeholder mange sympatiske
betragtninger, som forvaltningen ikke er uenig i, hvilket bl.a. fremgår af
anbefalingerne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Men som det er
indsigeren bekendt, er der grænser for, hvad der kan optages bestemmelse om i
en lokalplan. Desuden vurderes det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i en
lokalplan for et område af en størrelse som det aktuelle, fastlægges som
principper og ikke som meget detaljerede konkrete krav.
Det skal nævnes, at Miljøkontrollen i
stigende omfang tilbyder at indgå i dialog med investorer og bygherrer om
mulighederne for at gennemføre en særlig miljøindsats i et område uden at
tilsidesætte kravene om, at byggeriet skal være en rentabel forretning.
Der er i lokalplanen sikret
fællesfaciliteter, cykelforbindelser og grønne arealer på et niveau og af et
omfang, som forvaltningen vurderer for hensigtsmæssigt.
Det forudsættes, at der etableres fællesanlæg
for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1 pct. af etagearealet, samt at
der etableres anlæg for affaldssortering. Lokalplanen hindrer ikke yderligere
tiltag som foreslået, herunder espalierer til begrønning af facaderne eller beplantning
med frugttræer.
Områdets interne veje er fastlagt med
trafikdæmpende foranstaltninger, der prioriterer de bløde trafikanter. En
undtagelse herfra er de to adgangsveje, hvor hensyn til trafikafviklingen er
prioriteret. Disse veje udformes derfor som traditionelle veje med fortov.
Omfanget af trafik - op til 1.500 biler i døgnet - og vejenes udstrækning på
maksimalt 150 m nødvendiggør ikke anlæg af cykelstier.
Med hensyn til bevaring af eksisterende
bygninger er det skønnet, at de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige
bygninger besidder en arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, der gør dem
bevaringsværdige. De øvrige bygninger er
opført som lager- og industrihaller og er alle arkitektonisk mindre
interessante og/eller i en meget dårlig stand. At stille krav om, at alle
eksisterende bygninger skal bevares uanset arkitektonisk kvalitet og tilstand
og om, at tagrender og nedløbsrør på alle nye bygninger skal udføres i stål
eller lignende, anses for problematisk.
At stille krav om eksempelvis tørrepladser til
lufttørring af vasketøj, fælles vaskeri for rækkehuse, krav om fælles
kompostering og formuldning af haveaffald og grønt køkkenaffald eller om
opstilling af skulpturer ligger ud over, hvad der betragtes som formålet med at
regulere et områdes benyttelse i en lokalplan.
Der kan ikke optages bestemmelser om
nedsivning af regnvand, om kollektiv trafikbetjening, om at retningslinierne i
"Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal følges eller om navngivning af
bygninger.
Brev af 15. juni 2005 fra Kulturmiljørådet
Kulturmiljørådet mener, at F.L.
Smidth-området afspejler en vigtig del af Valbys og Københavns kulturhistorie,
og at det rummer et stort formidlingspotentiale. Der er i området en mængde
bygninger med karakteristiske og spændende udformninger. Kulturmiljørådet
opfordrer derfor til, at de sidste bygninger tegnes ind i projektet for at bevare
områdets værdi som et industrimiljø.
Bemærkninger
Det er en sympatisk idé at bevare alle
eksisterende bygninger og bevare billedet af et industrimiljø for eftertiden. I
så fald skulle sigtet med – og dermed indholdet i - lokalplanen have været et
andet. Lokalplanområdet er – på baggrund af den centrale beliggenhed i Valby og
de potentialer, det rummer – vurderet mest hensigtsmæssigt udnyttet til et
integreret bykvarter, der kan understøtte et dynamisk og levende Valby og muliggøre
et større boligbyggeri. Lokalplanens udpegning af 7 større bygninger i område
II lægger mange bindinger på den fysiske udnyttelse af dette område. Yderligere
bindinger ses ikke at være berettigede, især ikke når der sammenholdes med, at
der er tale om lagerhaller og lignende med simple arkitektoniske udtryk. I
øvrigt henvises til bemærkningerne til Agenda 21's indsigelse.
Brev af 15.
juni 2005 fra Københavns Bymuseum
F. L. Smidth-området er en del af Københavns
industrielle kulturhistorie. Komplekset består ikke kun af
produktionsbygninger, men også af administrationsbygninger, marketenderi og
forskningsenheder.
Det er en kvalitet, at komplekset er bygget over en lang
årrække med varierende arkitektoniske træk.
Det er vigtigt at bevare denne helhed og
mangfoldighed i området som et eksempel på Københavns og Valbys industrielle
epoke, jf. lokalplanforslagets intentioner om at fastholde bydelens historie og
at skabe variation i bebyggelsen.
Museet opfordrer til, at ikke kun bygninger
men også skilte, sporelementer, bomme, ure, porte m.v. bevares.
Museet beklager, at lokalplanforslaget giver
mulighed for, at 3 bevaringsværdige bygninger kan forhøjes med 1-2 etager, og
at den næsten 200 m lange produktionsbygning kan opdeles i 3 bygninger.
Bemærkninger
De tre bygninger, der kan forhøjes, er ret
almindelige bygninger i røde teglsten og uden særlige arkitektoniske kvaliteter
eller særlige kendetegn. Det vurderes, at et ombygningsprojekt i hænderne på
den rette arkitekt kan tilføre bygningerne nye kvaliteter.
I øvrigt henvises til bemærkningerne til Kulturmiljørådets
og Agenda 21's indsigelser.
Henvendelse
fra ejere, lejere og brugere, interessegrupper mv.
Randbebyggelse
mod Vigerslev Allé og Toftegårds Plads
31 henvendelser beskæftiger sig helt eller
delvist med udformningen af lokalplanforslagets randbebyggelse placeret mod
Toftegårds Plads og i vejlinien mod Vigerslev Allé i forhold til den
eksisterende karrébebyggelse på nordsiden af Vigerslev Allé. Dette emne har
dermed været helt centralt i debatten.
Der protesteres imod, at den nye bebyggelse
vil blive lige så høj eller højere end den eksisterende bebyggelse, idet
nybyggeriet forventes at tage en stor del af sollyset og udsigten fra den
eksisterende bebyggelse mod Toftegårds Plads og Vigerslev Allé og langs
sidegaderne til Vigerslev Allé. Det forventes også, at høje bygninger på begge
side af Vigerslev Allé vil bevirke store, nye støjgener oveni eksisterende
støjproblemer samt virke som en vindtunnel for vestenvinden. Der protesteres
derfor også mod randbebyggelsens placering i vejlinien mod Vigerslev Allé. I flere
henvendelser påpeges, at Vigerslev Allé nu virker lys og luftig på grund af den
tilbagetrukne bebyggelse på F.L. Smidth-grunden, men at den vil blive mørk og
støjfuld ved opførelsen af randbebyggelsen, og at udsigten til himmelen og
solen – især i vinterhalvåret – vil gå tabt. Det anføres, at randbebyggelsen
ikke passer ind i det eksisterende område.
Nybyggeriet på hjørnet mod Toftegårds Plads,
der efter lokalplanforslaget kan opføres med en gesimshøjde på maks. 27 m,
kritiseres for at ville fylde for meget, kaste skygge og bevirke, at Toftegårds
Plads bliver mørk og helt lukket med høje huse. Nybyggeriet vil ikke bidrage
til at forskønne pladsen.
Det kritiseres af nogle, at
lokalplanmaterialet ikke indeholdt sol/skyggediagrammer. Det kritiseres også,
at randbebyggelsen omtales som støjskærm for den bagvedliggende bebyggelse på
F. L. Smidth-grunden, og der spørges, hvilke hensyn der vil blive taget til den
eksisterende bebyggelse på nordsiden af Vigerslev Allé.
23 henvendelser forslår en ændret udformning
af randbebyggelsen. Generelt opfordres til en lavere bygningshøjde mod
Vigerslev Allé og til, at nybyggeriet trækkes tilbage fra vejlinien af hensyn
til bebyggelserne nord for Vigerslev Allé og mod Toftegårds Plads. I nogle af
henvendelserne foreslås, at nybyggeriet ikke må være højere end de eksisterende
bebyggelser. Andre foreslår et maksimalt etageantal på 3 etager. Der foreslås
en tilbagerykning fra vejlinien på henholdsvis 10-20 m, 30 m og 40-50 m.
Det foreslås, at der indrettes et bælte
mellem Vigerslev Allé og den nye bebyggelse til parkering eller grønt areal
eller en kombination heraf. En henvendelse gør opmærksom på, at et 50 m bredt
parkeringsbælte vil bevirke, at Toftegårds Plads kan gøres til en grøn plads og
friholdes for parkering, idet der henvises til, at Bygge- og Teknikforvaltningen
har overvejet at anvende pladsen til parkering. Samtidig vil bæltet give
mulighed for en evt. udvidelse af Vigerslev Allé.
Det foreslås af flere, at der bygges højere
inde midt på F. L. Smidth-grunden eller langs Gammel Køge Landevej, der har den
nødvendige bredde.
I en henvendelse foreslås, at nybyggeriet mod
Vigerslev Allé bør følge den eksisterende bebyggelse med tilsvarende gennembrud
og veje i husrækken.
De Forenede Ejendomsselskaber, der er
bygherre i område II, oplyser i selskabets indsigelse, at det synes muligt at
tilpasse den nye bebyggelses højde mod Vigerslev Allé til de modstående
karreers gesimshøjde og dermed skabe et karakterfuldt alléstrøg.
Vedrørende bebyggelsen på hjørnet af
Toftegårds Plads foreslås det i en henvendelse, at den skal åbne sig mod
pladsen, og i en anden henvendelse foreslås, at der laves en flot indgang til
det nye kvarter. En henvendelse foreslår, at nybyggeriet ikke må være højere
end boligbebyggelsen på den modsatte side, og at der muliggøres en tårnlignende
bebyggelse. En henvendelse foreslår, at nybyggeriet mod Toftegårds Plads skal
være i 15-18 etager og være et flot vartegn for Valby.
Endelig påpeges det i flere henvendelser, at
den 3-dimensionelle CAD-illustration, der er anvendt på plancheudstillingen og
i den udsendte folder, er misvisende, idet det ser ud som om bebyggelsen langs
Vigerslev Allé falder i høj
de fra øst mod vest ned til 3 etager og en dermed
til en bygningshøjde på maksimalt 12 m. Indsigerne henviser til, at den
medfølgende tekst understøtter denne aflæsning af illustrationen.
Selv om flertallet af henvendelser er stærkt
kritiske over for randbebyggelsen og andre elementer i lokalplanforslaget, så
er der dog også 10 henvendelser, der overordnet udtrykker en positiv
indstilling over for ny bebyggelse på lokalplanområdet.
Bemærkninger
Der henvises til bemærkningerne til Valby
Lokaludvalg vedrørende forslag til ændring af bebyggelsesmulighederne mod
Vigerslev Allé samt til bilag 5 for
så vidt angår skyggediagrammer.
Forslagene om at rykke bebyggelsen 10-50 m
tilbage og etablere et grønt bælte eller en parkeringsplads på det derved fremkomne
areal finder forvaltningen ikke hensigtsmæssige. Det vil således medføre store problemer for
realisering af en af hovedideerne i Henning Larsens helhedsplan om et indre
hovedstrøg, og desuden er et areal beliggende langs med en trafikeret vej ikke
velegnet til ophold og opfylder ikke kravene om maksimalt støjniveau på de
primære opholdsarealer. Det interne parkeringsbehov er dækket ved lokalplanens
bestemmelser, herunder er det krævet, at mindst 1/3 af parkeringsdækningen skal
etableres i konstruktion for at begrænse terrænparkeringen. Med de foreslåede
bygningshøjder og gaderummets brede profil er det forvaltningens opfattelse, at
det vil være misvisende at tale en vindtunneleffekt. Endelig er der som bekendt
tale om et privat grundareal, hvorfor det ikke er muligt erstatningsfrit at
etablere en offentlig parkeringsplads her i stedet for på Toftegårds Plads.
Forslagene om at bygge højt på hjørnet af
Toftegårds Plads er i modstrid med de mange indsigere, der mener, at
lokalplanens 27 m allerede er for meget. Forvaltningen ser i øvrigt ingen
begrundelse for at markere lokalplanområdet med særlig høj bebyggelse, da det
ikke er typisk for Valby, og da høj bebyggelse ikke kan begrundes i særlige
byarkitektoniske forhold i lokalplanområdet. Den mere præcise udformning af
bebyggelsen, herunder åbninger mv., vil blive afgjort i forbindelse med den
efterfølgende byggesagsbehandling.
Den omtalte CAD-illustration, der er
udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, er anvendt for rumligt at illustrere
bebyggelsesmulighederne i lokalplanområdet. Ved en kontrolmåling af
illustrationen har det vist sig, at bebyggelsen i den vestligste karré mod
Vigerslev Allé er vist med en bygningshøjde på 15 m, hvor lokalplanforslaget
foreskriver mindst 16 m, hvilket forvaltningen skal beklage. Teksten, hvori
omtales 3 etager, er en beskrivelse af intentionerne i tegnestuens
konkurrenceforslag, og ikke i lokalplanforslaget.
Trafik
Der efterlyses oplysninger om det fremtidige
støjniveau på Vigerslev Allé, idet der udtrykkes frygt for øgede støjproblemer
og anden forurening fra den forøgede trafik, og flere foreslår støjsvag asfalt
på Vigerslev Allé, Gammel Køge Landevej og Toftegårds Plads.
Det antages i en henvendelse, at den øgede
trafik på et tidspunkt vil forudsætte en udvidelse af Vigerslev Allé, der kun
kan ske ved at inddrage arealer på den nordlige side af vejen, hvilket vil
betyde at trafikken rykker tættere på den eksisterende bebyggelse, og at parkeringsarealer
og grønne arealer langs Vigerslev Allé reduceres.
En henvendelse påpeger, at adgangen til den
nye bydel skal ske fra Gammel Køge Landevej. Det betyder, at trafikken til
området fra Vigerslev Allé skal dreje ned af Gammel Køge Landevej ved
Toftegårds Plads uden, at der er udvidelsesmuligheder for denne trafik. Det vil
give lange bilkøer på Vigerslev Allé. På grund af randbebyggelsen vil Vigerslev
Allé ikke længere kunne udvides.
F.L. Smidth A/S mener, at et lyskryds ved
hovedindgangen til virksomheden er en god idé, men ønsker ikke, at trafik fra
område II får adgang til krydset via F. L. Smidth´s ejendom.
Bemærkninger
Forvaltningen har beregnet, at den samlede
trafik til lokalplanområdet stiger med op til 3.000 biler i døgnet. Heraf er trafikken
på Vigerslev Allé beregnet at ville stige med ca. 1.000 biler i døgnet.
Miljøkontrollen har beregnet effekten af
opførelse af bebyggelse på sydsiden af Vigerslev Allé og af den forventede
forøgelse af trafikken på Vigerslev Allé i forhold til karreerne på nordsiden
af gaden, jf. bilag 6. Støjniveauet
ligger i dag på 64 – 66 dB(A) på facaden af de pågældende karreer.
Beregningerne viser, at opførelse af en 25 m høj bygning over for disse karreer
vil medføre en refleksion fra den nye bygning, der medfører en forøgelse af
støjniveauet ved de eksisterende bygninger på 0,5 – 1 dB(A). En forøgelse af
trafikmængden på 1.000 køretøjer/døgn på Vigerslev Allé vil forøge støjniveauet
med yderligere 0,3 dB(A). Det er Miljøkontrollens konklusion, at en samlet maksimal
stigning på op til 1,3 dB(A) ikke vil give en mærkbar ændring, idet en sådan først
vil opleves ved en forøgelse på mindst 3 dB(A).
Beboere og bestyrelsen i
Andelsboligforeningen Tvegaarden anfører, at trafikpresset på Folehaven får
trafikanter til at benytte Vigerslev Allé som smutvej, og antager, at det øgede
trafikpres vil føre til en udvidelse af Vigerslev Allé. Lokalplanen bør tage
højde for dette ved at trække bebyggelsen væk fra Vigerslev Allé således, at en
udvidelse ikke alene kan ske mod nord.
Forvaltningen foretager ikke årlige tællinger
på Vigerslev Allé vest for Toftegårds Plads, men den årlige tælling øst for
Toftegårds Plads viser et fald i trafikken gennem de seneste fem år. Der er således
ikke noget i denne tælling, der tyder på, at Vigerslev Allé i stige
nde grad
skulle blive brugt som aflastning for Folehaven.
Vigerslev Allé er i Kommuneplan 2005 udpeget
til at være fordelingsgade, mens Folehaven er regional vej. Det er de regionale
veje, der skal sikre forbindelsen mellem København og den øvrige Øresundsregion,
mens fordelingsgaderne skal sikre forbindelsen mellem bydelene. Skulle
fremkommelighedsproblemer på Folehaven føre til øget trafik på Vigerslev Allé,
vil dette ikke føre til en udvidelse af denne. Derimod vil man, i det omfang
det er muligt, søge at forbedre fremkommeligheden på Folehaven eller på andre
dele af det regionale vejnet.
Vedrørende brug af støjdæmpende asfalt henvises til
bemærkningerne til Valby Lokalplanudvalgs indsigelse.
Parkering
Det foreslås i flere indsigelser at etablere
et parkeringsanlæg langs Vigerslev Allé, og der henvises bl.a. til, at p-pladser
her vil kunne tjene som Parker-og-rejs-pladser i forbindelse med Valby Station.
Det foreslås, at disse pladser erstatter parkeringsanlægget ved baneterrænet i
lokalplanområdets sydlige ende.
Bemærkninger
I lokalplanen stilles der kun krav om parkeringsdækning
for det behov, der opstår som følge af nybyggeri eller ny anvendelse i området.
En del af disse pladser er placeret samlet i lokalplanområdets sydlige ende til
dækning af det parkeringsbehov, som boligerne og erhvervsbyggeriet i denne del
af lokalplanområdet giver anledning til. Det er altså ikke hensigten, at
parkeringspladserne i lokalplanområdet skal benyttes af pendlere, som kører videre
i tog eller med anden kollektiv transport, selv om det ikke vil være muligt at
hindre dette på de parkeringspladser, som etableres på privat fællesvej.
Det vurderes, at parker-og-rejs-pladser
placeres mest hensigtsmæssigt et stykke fra byen. Formålet med
parker-og-rejs-pladser må være at få pendlere fra omegnen til at køre til den
nærmeste station i omegnen og herfra køre med tog eller anden offentlig transport
til deres mål i Københavns Kommune. Det er ikke hensigtsmæssigt at køre i bil
helt ind i byen, før man skifter til kollektiv transport – og det er næppe
heller konkurrencedygtigt, da den kollektive transport er relativt langsommere
på den del, der foregår inde i byen, end den er på strækningen mellem
omegnsstationerne og centralstationerne.
Butiksareal
Grundejeren af størstedelen af område II
bemærker, at lokalplanforslagets 3.000 m² butiksetageareal ikke er
tilstrækkeligt til at understøtte et aktivt liv langs den nye bydels hovedstrøg
og pladser, og at det vil blive vanskeligt at imødekomme lokalplanforslagets
krav om publikumsorienterede serviceerhverv. For at skabe den ønskede udadvendthed
i området foreslås det, at der fastlægges butiksareal til særligt pladskrævende
varegrupper mod Gammel Køge Landevej, hvilket vil være i overensstemmelse med
planlægningen for Gammel Køge Landevej i Kommuneplan 2005. I givet fald ville
detailhandelen kunne placeres langs lokalplanforslagets hovedstrøg og dermed
skabe det liv, der kendetegner en levende bydel.
Bemærkninger
Butiksbestemmelserne i lokalplanforslaget er udarbejdet
på grundlag af den butiksstruktur, der
er fastlagt i tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001 om detailhandel, herunder den
igangværende udvidelse af Valby bydelscenter mellem Valby Station og Valby
Tingsted.
Lokalplanforslaget åbner mulighed for 3.000
m² butiksareal ved Toftegårds Plads som en del af Valby bydelscenter, samt for 3.000
m² lokalt orienteret butiksareal, som kan placeres langs det interne hovedstrøg
og langs Gammel Køge Landevej. Det vurderes, at de 3.000 m² giver mulighed for
en god lokal butiksbetjening i området, og at det kan give et godt tilskud til
de publikumsorienterede serviceerhverv og til et lokalt byliv i det interne
hovedstrøg.
Butikker med særligt pladskrævende varer
omfatter en begrænset del af udvalgsvarehandlen - tømmerhandler og
byggemarkeder, forhandling af biler og motorcykler, campingvogne, lystbåde,
planter og havebrugsmaterialer, særlige bygningsartikler samt køkken-, møbel-
og tæppebutikker.
Det er et mål i tillægget til Kommuneplan
2001, at flere butikker af denne type fortsat kan indgå som en naturlig del
udvalgsvarehandlen i bydelscentrene og de regionale centre. Herudover er der
udpeget 8 erhvervsområder i kommunen til disse butikker, herunder
erhvervsarealer omkring Gammel Køge Landevej syd for Ringbanen, som samlet må
rumme 45.000 m² butiksareal. På denne baggrund vurderes der ikke behov for at
udpege flere placeringsmuligheder for butikker med særlig pladskrævende varer i
Valby.
Boligstørrelser
En henvendelse bemærker, at nybyggeriet er
komprimeret, og at der ikke ser ud til at være boliger for børnefamilier.
Ifølge en anden henvendelse bør den gennemsnitlige boligstørrelse på mindst 85
m² ændres til 100 m², da der allerede er mange 2 – 3 værelses boliger i Valby,
mens der mangler 4 værelses boliger til børnefamilier. Samtidig bør bestemmelsen
om, at ungdomsboliger er undtaget fra bestemmelsen om boligstørrelser gå ud på
grund af kommunens skæve befolkningssammensætning med forholdsvis mange unge.
Bemærkninger
Det er et faktum, at der stadig er en
overvægt af små boliger i København. Lokalplanforslagets bestemmelser
vedrørende bol
igstørrelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i flertallet
af nyere bolig-lokalplaner. For rækkehusbebyggelse gælder i øvrigt en
mindstestørrelse på 100 m2.
Der muliggøres mindre boliger til særlige
befolkningsgrupper ud fra ønsket om, at befolkningssammensætningen i FLS-
området skal blive bred og afspejle den generelle sammensætning i København.
Der er dog ikke aktuelle planer om hverken ungdoms- eller plejeboliger.
Benzinstationen
Der er placeret en benzinstation på matr. nr.
1954 ibid. mod Toftegårds Plads i lokalplanforslagets område II.
Benzinselskabet gør indsigelse imod, at benzinstationen ikke er integreret i
lokalplanforslaget, selvom der er tale om et serviceerhverv. Det kritiseres, at
lokalplanforslaget ikke muliggør ændringer, udvidelser eller tilpasninger af
benzinstationen, og det foreslås derfor, at lokalplanforslaget ændres.
Bemærkninger
Benzinstationen er beliggende ud til
Toftegårds Plads/Gammel Køge Landevej umiddelbart syd for det fastlagte
hovedstrøg. Benzinstationen kan naturligvis blive liggende, som den er i dag,
men hvis intentionerne om hovedstrøget skal realiseres, er det nødvendigt at
begrænse stationens udstrækning mod nord. På sigt er det intentionen, at benzinstationen
kan integreres i en ny bebyggelse inden for det markerede byggefelt.
Højdegrænseplaner
Bygherren i område II bemærker, at
lokalplanforslagets højdegrænseplan ikke passer med intentionerne i
konkurrenceforslaget for den nye bydels udformning. Der foreslås derfor et
generelt højdegrænseplan på 1 x afstanden til anden bebyggelse i boligområder
og 1,5 x afstanden til anden bebyggelse i smallere passager.
Arkitektfirmaet Arkitema oplyser, at det
planlagte parkeringshus ved baneterrænet skal rykkes ca. 5 m mod nord på grund
af sporsikringslinier og dermed tættere på et byggefelt til erhverv. Det foreslås
derfor, at der i lokalplanforslagets § 5, stk. 1, pkt. f, tilføjes, at højden
kan være 5/3 x afstanden til parkeringshus ved erhverv.
Bemærkninger
Et maksimalt højdegrænseplan på 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse
er sædvanlig praksis, idet det er forvaltningens erfaring, at der derved sikres
gode lysforhold i alle primære rum i boligen. Der ses ikke at være nogen vægtig
grund til at fravige praksis. Forslaget om at muliggøre 1,5 x afstanden ved
passager er ligeledes for lempeligt til, at det bør gøres til en indbygget ret
i lokalplanen. En eventuel lempelse af bestemmelserne bør afhænge af det
konkrete projekt og afgøres på et konkret grundlag, hvilket lokalplanforslaget
muliggør. En fravigelse forudsætter, at
der meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser.
Forvaltningen finder flytning af
parkeringshus og sti velbegrundet. De fastsatte højdegrænseplaner gælder i
forbindelse med boliger og erhvervsbebyggelse med beboelses-, opholds- og
arbejdsrum, og det er dermed underforstået, at parkeringshuse ikke er omfattet.
Det er derfor uproblematisk at flytte parkeringshuset, da højdegrænseplanet fortsat
overholdes i forhold til den nord for liggende bebyggelse.
For at præcisere ovenstående skal foreslås,
at det i § 5, stk. 1, pkt. f, præciseres, at der mod parkeringshuse kan ses
bort fra højdegrænseplanerne, hvorefter bestemmelsens første punktum lyder: "Bebyggelsens højde må ikke overstige
henholdsvis 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse inden for det samlede
område, dog 4/3 x afstanden, såfremt den ene eller begge de berørte
bygningsdele er gavle, og ikke 4/3 x afstanden til anden erhvervsbebyggelse
inden for området. I forhold til parkeringshuse/-etager ses der bort fra
højdegrænsebestemmelserne."
Øvrige forhold
vedrørende det kommende byggeri
Nogle henvendelser giver udtryk for, at
nybyggeriet er for massivt uden nævneværdige friarealer. Bebyggelsesprocenten
er for høj og bør højst være 100 og helst 90. Det anføres ligeledes, at
bebyggelsen er fremmed for Valby, der er karakteristisk ved lav bebyggelse
trukket væk fra vejen i modsætning til København med dennes høje karrébebyggelse.
Bygherren i område II ønsker indsat
bestemmelse i lokalplanen om, at
sokkeludstykninger - også under 700 m² - kan tillades. Samme bygherre
ønsker fastlæggelsen af bevaringsværdige små bygninger justeret på grund af
manglende arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter og dårlig stand. Der
bliver desuden gjort opmærksom på, at det fastlagte vejprofil for adgangsveje
ikke kan overholdes på F.L. Smidth Vej på grund af eksisterende bebyggelse.
Enkelte byggefelter bør justeres af hensyn til de rumlige sammenhænge mellem
område I og II, herunder en justering af byggefelter grænsende til område I på
grund af et ønske om et ændret gadeforløb. Endelig anføres det, at lokalplanforslagets
bestemmelser om husdybder skaber unødigt stramme bindinger i forbindelse med
udviklingen af nye typer bolig- og erhvervsbyggeri.
Ejeren af delområde III – F.L. Smidth A/S -
ønsker efter frasalg af et mindre areal, at område III justeres svarende til
restejendommen. Det ønskes oplyst, hvorfor den øst-vestgående sti skal være
mindst 4 m bred i område III, når den øvrige del af stien alene skal være 4 m
bred. Stien bør i øvrigt placeres ved den sydlige matrikelgrænse for at undgå,
at den afskærer de nordligt beliggende bygninger fra et sydligt parkeringsareal
og for at undgå bilkørsel over stien. Dette vil også være en bedre placering af
stien i forhold til brugerne og spare en væsentlig udgift til indhegning af de
2 arealer. Det bedes i øvrigt b
ekræftet, at der ikke er noget til hinder for
fortsat at holde ejendommen indhegnet uanset lokalplanforslagets bestemmelser
om åbne områder. Det bedes bekræftet, at stien kun er en cykel- og gangsti. Det
bedes endvidere bekræftet, at et parkeringsareal, som F.L. Smidth A/S har lejet
i delområde II, ikke skal indgå i fællesanlæg. Ifølge lokalplanforslaget skal
de landskabelige hovedtræk ved parkanlægget og langs adgangsvejen bibeholdes i
område III. Det bedes bekræftet, at dette er under hensyntagen til kommende
byggerier. Med hensyn til et kommende byggeri i område III bedes det oplyst, om
forvaltningen har tænkt sig at oplyse beboerne i det kommende byggeri i område
I og II om, at dette vil kunne forringe deres udsigt.
Det planlagte parkeringshus ved baneterrænet
vil ifølge arkitektfirmaet Arkitema blive selvstændigt matrikuleret, og dets
etageareal ønskes delvis fritaget for beregning som etageareal med henvisning
til en regel i bygningsreglementet, hvorefter selvstændige garagebygninger kun
medregnes med den del af arealet, der overstiger 25 % af bebyggelsens øvrige etageareal.
I forbindelse med den
allerede igangsatte byggesagsbehandling med godkendelse af private fællesveje
er forvaltningen blevet opmærksom på, at det af lokalplantekstens § 4 stk. 4,
5. afsnit fremgår, at der ikke kan indrettes parkering i opholds- og
legeområder, der er smallere end 16 meter, mens der på tegning nr. 7 nederst er
vist et lege- og opholdsområde på 15 meter, hvori der indgår 2 meter brede bånd
mærket grønt/parkering samt at det af § 4 stk. 4, 4. afsnit fremgår, at veje betegnet
lokalgader skal indrettes med cykelsti. Det er nu vurderingen, at biltrafikken
på de private fællesveje i lokalplanområdet ikke er af en størrelse, som
berettiger til, at der etableres cykelstier langs vejene.
I en henvendelse kritiseres, at der ikke er
foretaget en miljøvurdering af forureningen i område II, hvor der i mange år
har ligget en benzinstation.
Bemærkninger
Den maksimale bebyggelsesprocent på 120 er
fastlagt ud fra områdets centrale placering
i Valby, hvor det bl.a. er omgivet af tæt karrébebyggelse samt på baggrund af
den ligelige fordeling af boliger og erhverv. Valby er karakteriseret ved vidt
forskellige bebyggelsestyper og tætheder. Den muliggjorte bebyggelse har såvel
træk fra karrébebyggelserne som de mere åbne bebyggelser i Valby.
Sokkeludstykninger finder forvaltningen
unødigt komplicerende og skal i stedet pege på muligheden for opdeling i
ejerlejlighedspartier, hvis der ønskes sådanne snævre ejendomsgrænser.
I hovedstrøget er tre mindre bygninger
udpeget som bevaringsværdige. Idet det er intentionen, at hovedstrøget skal
benyttes til udeservering, optræden mv. vurderes det for værdifuldt, at de
udpegede bygninger bevares og indrettes til udadvendte funktioner.
Forvaltningen finder det acceptabelt, at F.L.
Smidth Vej anlægges smallere end de fastlagte 20 m, såfremt vejen udformes
traditionelt med fortov i begge sider. § 4, stk. 4, 3. afsnit foreslås derfor
ændret til: "Der fastlægges to
adgangsveje. Den nordlige adgangsvej - F.L. Smidth Vej - fastlægges med 7 m
kørebane, langsgående parkering og minimum 2 m brede fortove i begge sider. Den
sydlige adgangsvej fastlægges i en bredde af 20 m med langsgående parkering
vekslende med træer i rabat samt fortov i begge sider." Tegning nr. 6
ændres i overensstemmelse med den foreslåede ændring.
De Forenede Ejendomsselskabers ønske om
ændring af byggefelters afgrænsning er efterfølgende frafaldet.
De maksimale husdybder er fastlagt ud fra
forvaltningens erfaringer for, hvor grænsen ligger for rimelige lysforhold i en
bebyggelse. Idet lokalplanen muliggør, at atriumbebyggelse eller lignende kan
opføres med en større husdybde, ses der ikke at være grundlag for at ændre de
fastsatte husdybder.
Grænsen mellem område I og III er fastlagt i
overensstemmelse med F.L. Smidths frasalg, hvorfor der må være tale om en
misforståelse, når grænsen ønskes ændret.
Der er på tegning nr. 3 vist en eventuel
øst-vestgående sti mellem det sydligste byggefelt og parkeringsanlægget, og på
profiltegningen på tegning nr. 7 af dette gaderum, er markeret et 4 m bredt
stiareal. Da der ikke er præcise bestemmelser for område III, herunder den hovedsti,
der forudsættes at gå gennem området, er den fastlagt til "mindst 4 m", hvilket
kun indikerer, at den ikke må være smallere end 4 m.
Ønsket om at flytte den øst-vestgående sti på
en strækning er en logisk følge af flytning af parkeringsanlægget, og
forvaltningen har ikke indvendinger herimod. Derimod vil en ændring af stien
gennem område III, som foreslået, give en uhensigtsmæssig linieføring i forhold
til Carl Jacobsens Vej, der bliver hovedadgangsvej også for fodgængere og
cyklister til Ny Ellebjerg Station, og kan ikke anbefales. Det skal i den
forbindelse nævnes, at også i den hidtil gældende lokalplan for området, har
stien gennem område III været fastlagt. § 4, stk. 4, 4. sidste – 2. sidste
punktum, foreslås ændret til følgende: "
Den øst-vestgående hovedsti indgår i adgangsveje/lokalgaden og eventuelt
supplerende langs jernbanes terræn, jf. tegningen. Stien forlænges gennem
område III i en bredde af mindst 4 m til Ramsingsvej/Høffdingsvej." Tegning
nr. 3 ændres i overensstemmelse med den foreslåede ændring.
Vedrørende de øvrige punkter i henvendelsen
fra F.L. Smidth skal bemærkes, at virksomheden kan fortsætte eksisterende
lovlig anvendelse. Hvilke bestemmelser, der skal gælde for område III i tilfælde
af større ændringer, fastlægges i et tillæg til lokalplanen.
Den regel i Bygningsreglementet, der
omhandler fritagelse for medregning af parkeringsetageareal, gælder ikke, hvis
et parkeringsanlæg matrikuleres selvstændigt og anvendes af flere ejendomme.
R
eglen kan derfor ikke fortolkes som ønsket. For at imødekomme indsigeren kan
lokalplanteksten suppleres med en bestemmelse om, at den del af parkeringen, der
skal etableres i konstruktion kan tilvejebringes ud over den muliggjorte
bebyggelse. Det foreslås således, at § 5, stk. 1, pkt. a, der fastlægges en
maksimal bebyggelsesprocent på 120, suppleres med følgende: "Ud over den herved muliggjorte bebyggelse
kan der som led i opfyldelse af det i henhold til § 7, stk. 3, fastsatte parkeringskrav,
indrettes parkeringspladser i parkeringshuse/-etager/-anlæg." En sådan bestemmelse
vil være i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser i kommuneplanen.
På baggrund af forvaltningens
aktuelle overvejelser om vejanlæg foreslås følgende ændringer af § 4, stk. 4. I
4. afsnit udgår "cykelsti og" og afsnittet kommer til at lyde: "Veje betegnet lokalgader fastlægges i en
bredde af 20 m med vinkelret parkering vekslende med træer i rabat, alternativt
forhaver samt fortov i begge sider."
2. punktum i afsnit 5 ændres til: "I
opholds- og legeområder, der er smallere end 16 m, kan der ikke etableres
vinkelparkering".
Vedrørende forureningsforholdene i område II
henvises til redegørelsen om planforslagene, hvor der i kapitlet om "Baggrund
for lokalplanen og kommuneplantillægget" er redegjort for blandt andet
jordforurening, foretagne afværgeforanstaltninger og restforurening på benzintankgrunden.
Yderligere
ønsker om ændringer fra De Forenede Ejendomsselskaber
De Forenede Ejendomsselskaber har på baggrund
af en igangværende projektudvikling af byggerier i byggefelter inden for område
III kontaktet forvaltningen med anmodning om yderligere ændringer af lokalplanforslaget.
I det enkelte byggefelt ønsker man at kunne
udfylde hele byggefeltet med eksempelvis erhverv eller parkering i
stueetagen/de nederste etager og derudover opføre boliger og erhverv i randen.
Der fremkommer herved på taget af den lave bebyggelse indre gårdrum, der som
hidtil forudsat indrettes med opholdsarealer, som ønskes medregnet i friarealet.
Herudover ønsker selskabet at kunne etablere
adgangsforhold til bebyggelser i nogle af byggefelterne som altangangssystemer
i lighed med udformningen af selskabets bebyggelse "Pærehaven" i Ølby ved Køge.
Altangange, gangbroer og elevatortårne ønskes placeret mellem de fastlagte
byggefelter på arealer, der i lokalplanforslaget er fastlagt som vejarealer.
Bemærkninger
For at imødekomme ovenstående skal det
foreslås, at der efter § 5, stk. 1, punkt d, tilføjes: "Bestemmelserne er ikke til hinder for, at der i forbindelse med
indretning af butikker mv. og/eller parkering etableres overdækkede stueplaner
i hele byggefeltets udstrækning. Ved parkering gælder dette tillige 1. sal."
§ 6, stk. 7,
pkt. a, suppleres som konsekvens heraf med følgende: "I det omfang en hævet gård, jf. § 5, stk. 1, pkt. d, ikke afgrænses af
randbebyggelse skal den åbne side gives en bearbejdning således, at den
fremstår som et terrasseret landskab. Det er en forudsætning, at den derved
fremkomne hævede gård anlægges som opholdsareal."
I § 6, stk. 7, pkt. e, tilføjes: "Udformning af opholdsarealer på tagflader,
jf. § 5, stk. 1, pkt. d, herunder belægninger, møblering, beplantning og belysning
skal ske efter en samlet plan således, at der efter Bygge- og
Teknikforvaltningens skøn opnås en arkitektonisk helhed."
I § 7, stk. 1, tilføjes i 4. afsnit en
sætning om, at opholdsarealer etableres på dæk i gårdrum kan medregnes i
friarealet. 4. afsnit lyder herefter: "Friarealet
regnes under ét, inklusive opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum, den del
af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister, herunder veje
udformet som gågader/pladser (eksklusive
kørsels- og parkeringsarealer) samt halvdelen af øvrige veje fastlagt
som opholds- og legeområder."
Vedrørende selskabets ideer
om at sammenkoble bebyggelser på tværs af byggefelter finder forvaltningen, at
der er stor risiko for, at sådanne byggerier ikke vil få den kvalitet, der
lægges op til i lokalplanen. Det kan derfor ikke anbefales, at der åbnes op for
den type bebyggelse. Såfremt en bygherre kan fremlægge et meget overbevisende
projekt med sådanne bygningselementer, vil der efterfølgende kunne dispenseres
hertil.
Kommuneplanmæssige forhold
2 henvendelser kritiserer,
at lokalplanforslag og kommuneplantillæg fremlægges samtidig. En af disse
henvendelser beskæftiger sig mere indgående med kommuneplanmæssige spørgsmål og
det anføres, at det kan være i strid med god forvaltningsskik at gennemføre et
lokalplanforslag og et kommuneplantillæg samtidigt, idet procedurerne herfor
ikke er ens. Der er risiko for, at der ikke tages fornødent hensyn til
forholdene mellem de to rammesystemer, herunder bestemmelsen i planlovens § 13
om, at lokalplanen ikke må stride mod kommuneplanen.
Det anføres, at den af
Borgerrepræsentationen den 26. august 2004 vedtagne Kommuneplanstrategi ikke
udgør et fornødent plangrundlag for kommuneplantillægget for området, jf. planlovens
§ 23 a. Det er derfor kun muligt at ændre kommuneplanen, hvis der har været
indkaldt forslag og ideer til planlægningen i medfør af planlovens
§ 23 c. Det
anføres, at disse regler ikke er overholdt, hvorfor kommuneplantillægget er
ugyldigt.
Det anføres videre, at
planforslagene åbner mulighed for etablering af i alt 6.000 m2 butiksarealer
indenfor planområdets område I og II. Herefter henvises til regionplantillæg
fra juli 2004, hvorefter rammen for detailhandelsbutikker i området "Valby
Langgade/Toftegårds Plads m.m." blev givet fri i forhold til indholdet i
Regionplan 2001, hvor rammen udgjorde 15.000 m2. Herefter
konkluderes - på baggrund af overgangsregler i § 6 b i planloven - at kommunen
endnu ikke har tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer
for lokalplanlægningen om den samlede detailhandel, hvilket først forudsættes
at ske ved vedtagelsen af Kommuneplan 2005. Dette har den konsekvens, at
Regionplan 2001 skal lægges til grund for planforslagene, og at bestemmelserne om de 6.000 m2
butiksareal, som planforslagene muliggør – i det omfang de ikke kan rummes
indenfor rammen på de 15.000 m2 – vil være ugyldige.
Bemærkninger
Samtidighed: Siden planloven blev indført har kommunen, bortset fra enkelte særlige
situationer som for detailhandelsretningslinierne, hvor det er fundet
hensigtsmæssigt alene at tilvejebringe kommuneplantillæg, udarbejdet
lokalplaner og tillæg til kommuneplanen i en samtidig procedure. Planlovens
bestemmelser om planers tilvejebringelse er ikke til hinder herfor.
I forhold til offentlighedsreglerne er der
tale om meroffentlighed for så vidt angår kommuneplantillægget, idet dette
også udsendes til samtlige ejere og brugere m.fl., som planloven alene
foreskriver for lokalplanforslag. Herved muliggøres en bredere debat end, hvis
kommuneplantillæggets offentliggørelse alene fulgte reglerne herfor.
Denne samtidighed findes derfor ikke at være
i strid med god forvaltningsskik, og proceduren er ikke på noget tidspunkt
blevet kritiseret eller underkendt af klagemyndighed/domstole.
Gennemførelse
af idé- og forslagsfase: På mødet den 25. marts 2004
vedtog Borgerrepræsentationen at sende kommuneplanstrategien "Fremtidens
København og københavnere" til debat i perioden fra den 16. april til den
27. juni 2004.
Kommuneplanstrategien "Fremtidens
København og københavnere" blev udsendt til kommentering af ca. 500
offentlige og private institutioner m.fl., og ca. 300 personer eller
virksomheder m.fl. har modtaget en orientering om Kommuneplanstrategiens offentlighedsperiode.
Strategien har tillige været fremlagt på alle biblioteker, i Rådhusets oplysningskontor
og i
Planlovens § 23 a, stk. 2, rummer de
indholdsmæssige krav til strategien. Der skal således redegøres for den planlægning,
der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens
vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, i hvilket
omfang kommuneplanen skal revideres.
I strategien er om det aktuelle område på
side 52 anført, at der "skal arbejdes med at konkretisere en række
byudviklingsprojekter og udarbejde plangrundlag for nye initiativer i Valby",
herunder "planer om anvendelse af F. L. Smidths tidligere maskinfabrik m.m. til
såvel erhvervsbyggeri som boligbebyggelse". Endvidere er området vist på kortet
side 47 som et aktuelt byudviklingsareal.
I
offentlighedsperioden fremkom ingen bemærkninger vedrørende området, og den 26.
august 2004 blev strategien vedtaget uden ændringer. Bekendtgørelse, jf.
planlovens § 23 a, stk. 6, skete den 5. marts 2005. Det følger af planlovens §
23 b, at kommunen, når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a,
stk. 6, kan udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil,
der er truffet beslutning om i strategien.
Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg
blev efterfølgende vedtaget til offentliggørelse af Borgerrepræsentationen den
17. marts 2005.
På det foreliggende grundlag er det således
forvaltningens opfattelse, at strategien udgør en tilstrækkelig baggrund for
planforslagene, hvorfor indsigerens bemærkninger i relation til planlovens § 23
c (om forudgående indkaldelse af ideer m.m. til en planlægningsproces, der ikke
baserer sig på strategien) ikke yderligere skal kommenteres her.
Forvaltningen er således ikke enige i de
anførte betragtninger og finder følgelig ikke, at procedurerne omkring
tilblivelsen af planforslagene – i særdeleshed kommuneplantillægget – medfører
ugyldighed.
Det tilføjes, at en endelig afgørelse af
spørgsmålet henhører under domstolene, såfremt der forinden indbringes en klage
for Naturklagenævnet. En sådan klage forudsætter, at kommunen har truffet en
endelig beslutning om planforslagene, der kan påklages. Denne forudsætning er
først opfyldt, når planforslagene er vedtaget endeligt og bekendtgjort.
Arealer udlagt
til butiksformål i området: De bestemmelser, som indsigeren
efterlyser for Københavns Kommunes vedkommende, er tilvejebragt ved
Borgerrepræsentationens vedtagelse den 25. november 2004 af tillæg nr. 26 til
Københavns Kommuneplan 2001 om detailhandel. Planlov
ens overgangsregler er
dermed uden betydning her.
Der findes således ikke at være modstrid
mellem de regionplanmæssige retningslinier og kommunens planlægning vedrørende
detailhandel for det aktuelle område.
Lov om
miljøvurdering
I 3 henvendelser anføres, at planforslagene burde
have været miljøvurderet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.
En af disse henvendelser beskæftiger sig mere indgående med dette spørgsmål og
det anføres, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget vil lide af en
retlig mangel, der vil medføre forslagenes ugyldighed, hvis der ikke
iværksættes en procedure i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Det lægges herved til grund, at planudarbejdelsen ikke er påbegyndt inden 21.
juli 2004, hvor lov om miljøvurdering træder i kraft, idet det hævdes, at
planudarbejdelsen ikke er påbegyndt ved
Bemærkninger
I henhold
til § 17, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer kan forslag
til planer og programmer færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme lovens
krav, hvis forslaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004, og den
endelige godkendelse eller vedtagelse sker inden den 21. juli 2006.
At
en planlægning er i gang indebærer ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at
der af den planlæggende myndighed er truffet dokumenterbare afgørelser om
igangsætning af en given planlægning, og at denne beslutning er fulgt op med
konkrete planlægningsaktiviteter af et vist omfang, herunder evt. også med
offentliggjorte idéoplæg, udkast m.v.
Af
det udkast til vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, som Skov-
og Naturstyrelsen har sendt i høring den 7. juli 2005 fremgår: "For at en
planlægning er igangsat, skal det være muligt at fastlægge tidspunktet for
igangsættelsen, hvilket for eksempel kan ske ved henvisning til mødereferater,
arbejdsudkast eller notater, som dokumenterer, at arbejdet er i gang, og som er
omfattet af reglerne om aktindsigt."
I
Københavns Kommune er det fast praksis, at forvaltningen i forbindelse med
ønsker om udarbejdelse af lokalplan forelægger en redegørelse for
Redegørelsen
optages på dagsordenen for
Redegørelsen
i sig selv er resultatet af forhandlinger med bygherrer m.fl. samt – som nævnt
- af en planmæssig vurdering af byggeønskerne og af det pågældende areals karakter,
planmæssige bindinger og muligheder, med angivelse af de overordnede retningslinier,
som det videre lokalplanarbejde skal tage udgangspunkt i. Der er således allerede
i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanredegørelsen tale om et ganske omfattende
lokalplanforberedende arbejde, som - når politikerne har truffet formel beslutning
om igangsætning af lokalplanarbejdet – danner grundlag for og indgår i det
videre arbejde med at tilvejebringe et egentligt forslag til lokalplan, som kan
forelægges politikerne til vedtagelse med henblik på offentliggørelse.
I
de tilfælde, hvor udarbejdelse af lokalplanforslag medfører behov for tillige
at udarbejde et forslag til tillæg til kommuneplanen, udarbejder Økonomi- samt
Bygge- og Teknikforvaltningen en fælles indstilling, der – som i dette tilfælde
- forelægges
"Redegørelse
om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende
kommuneplantillæg for området omfattet af lokalplan nr. 184" blev behandlet i
Høring i forbindelse med de
foreslåede ændringer
De
af forvaltningen forslåede om ændringer af lokalplanbestemmelser skønnes at
berøre ejerne i lokalplanforslagets område I og II på så væsentlig en måde, at
de pågældende skal have lejlighed til at udtale sig, inden lokalp
lanen kan
vedtages endeligt, jf. planlovens § 27, stk. 3. Hvis
BILAG VEDLAGT
Bilag
1: Referat af borgermødet
Bilag
2: Evaluering af borgermødet
Bilag
3: Skema over modtagne henvendelser
Bilag
4: Ændringsforslag til lokalplantegning nr. 2-7
Bilag 5:
Bebyggelsesmuligheder mod Vigerslev Allé – snittegninger og skyggediagrammer,
der viser forskellene ved lokalplanforslaget og ændringsforslaget
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN
I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Indstilling med
bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005
Bilag
B: Kopi af modtagne henvendelser samt underskriftindsamling
Erik
Jacobsen