Søskendegaranti i folkeskolen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. september 2005

 

 

BR 490/05

Søskendegaranti i folkeskolen

Søskendegaranti i folkeskolen

 

 

Indstilling om, at forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen om søskendehensyn godkendes.

Det bemærkes, at eventuelle udgifter til oprettelse af ekstra klasser afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsu dvalgets egen ramme, jf. indstillingen.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at    forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen om søskendehensyn godkendes

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at eventuelle udgifter til oprettelse af ekstra klasser afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets egen ramme, jf. indstillingen".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

 

Den 27. april 2005 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at sende forslag om søskendegaranti i høring hos Fællesrådet for Folkeskolen og Fælles Pædagogisk Råd.

 

Med forslaget indføres en generel sø­skendegaranti gældende for alle distriktsskoler i København. Søskendegarantien gælder ved optagelse i børnehaveklasse og 1. klasse.

 

Idet forslaget møder støtte og tilslutning hos Fællesrådet for Folkeskolen og Fælles Pædagogisk Råd samt tilslutning fra Skole og Samfund København anbefaler forvaltningen, at forslaget godkendes.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget ønsker at imødekomme de forældre, der ønsker deres børn indskrevet på samme skole. Med indførelse af en generel søskendegaranti får disse forældre krav på at kunne indskrive deres børn på samme skole som barnets større søskende.

 

Den 27. april 2005 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at sende forslag om søskendegaranti i høring hos Fællesrådet for Folkeskolen og Fælles Pædagogisk Råd.

 

Søskendegarantien anvendes alene ved indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse. Der knyttes således ikke en søskendegaranti i forhold til skolens øvrige klas­setrin. Det udelukker selvsagt ikke mulighed for, at den enkelte skole kan tage hen­syn hertil, f.eks. i tilfælde af flytninger eller sammenbragte børn. Men skolen kan i givet fald alene agere inden for den fastlagte sporkapacitet og de eksisterende klas­ser. Forvaltningen gør opmærksom på, at der i regeringsgrundlaget indgår forslag om  at udvide undervisningspligten fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen til en obligatorisk del af grundskolen. Hvis dette forslag vedtages, vil søskendegarantien kun være gældende for optagelse i børnehaveklassen.

 

Gennemgang af høringssvar

Forslaget om søskendegaranti har været i høring hos Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fællespædagogiske Råd. Ved høringsfristens udløb er der indkommet høringssvar fra Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fællespædagogiske Råd, samt en udtalelse fra Skole og Samfund København. Alle støtter forslaget. Essensen af høringen anføres nedenfor, samt forvaltningens bemærkninger.

 

Skole og Samfund København

Skole og Samfund støtter søskendegarantien med ordene:

"Foreningen ser med tilfredshed på, at alle forældre i Københavns Kommune får mulighed for, at deres børn hermed sikres mulighed for at gå på den samme skole til gavn for alle familier".

 

Fællesrådet for Folkeskolen.

Fællesrådet for Folkeskolen konkluderer efter en afvejning af flere forhold, at søskendegarantien støttes.

 

Fællesrådet påpeger dog, at søskendegarantien kan medføre behov for distriktsændringer, og at nogle forældre således vil finde ud af, at de ikke længere hører til den skole, de havde forventet.

 

Ligeledes peger Fællesrådet på, at søskendegarantien kan modarbejde Københavnermodellen for integration.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke, at søskendegarantien og Københavnermodellen for integration vil øge behovet for distriktsændringer og fremover er en del af grundlaget for forvaltningens årlige vurdering af behovet for distriktsændringer. Dog kan langt hovedparten af skolerne optage sine grunddistriktselever og søskende inden for rammerne af skolernes kapacitet. Der kan forekomme enkelte år, hvor enkelte skoler må danne en ekstra børnehaveklasse som følge af søskendegarantien, men søskendegarantien forventes dog kun i få tilfælde at medføre behov for distriktsændringer.

 

Fælles Pædagogisk Råd.

Fælles Pædagogisk Råd tilslutter sig forslaget med ordene:

"Det er naturligvis hensigtsmæssigt, at søskendebørn kan gå på samme skole af hensyn til børnenes mulighed for at følges ad, have samme referencer, og for forældrene ved kun at skulle tage hensyn til én skolekultur etc."

 

Fælles Pædagogisk Råd påpeger dog også, at søskendegarantien kan medføre behov for distriktsændringer. Med søskendegarantien indføres der rettigheder for søskendebørn, der kan føre til ulempe for de øvrige skolesøgende børn, såfremt der gennemføres distriktsændringer. Ligeledes påpeges, at skolerne må være opmærksomme på eventuelle mindre søskende ved optagelse af elever udenfor grunddistriktet, og at dette kan begrænse det frie skolevalg.

 

Forvaltningen skal her bemærke, at søskendegarantien kun i få tilfælde ventes at medføre behov for distriktsændringer. Endvidere bemærkes, at skolernes forudsætninger for at kunne optage søskende inden for rammerne af skolernes kapacitet kan blive vanskeliggjort, hvis skolerne optager mange nye elever bosat uden for skolens grunddistrikt, som har mindre søskende, der således skal op­tages de efterfølgende år. Skolerne må derfor være meget opmærksomme på søskendegarantien, når skolerne vurderer mulighederne for at optage elever uden for grunddistriktet.

 

Med indførelse af søskendegaranti vil der fremover kunne opstå tilfælde enkelte år ved enkelte skoler med behov for oprettelse af yderligere en klasse. I så­danne tilfælde er det nødvendigt, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan fast­sætte et maksimum elevtal for disse klasser for dermed at begrænse følgevirknin­gerne af elever uden for grunddistrikterne med mindre søskende. En bestemmelse herom indgår i forslag til ændring af styrelsesvedtægten.

 

På denne baggrund foreslår forvaltningen, at der indar­bejdes følgende ændring af styrelsesvedtægtens bilag III, Skolestrukturen:

 

"Borgerrepræsentationen fastsætter rammerne for klassedannelsen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætter hvert år det maksimale antal klasser på de enkelte sko­ler.  Søskende til børn, der allerede går på skolen og som bor uden for skoledistrik­tet, har ved optagelsen til børnehaveklassen og 1. klasse krav på at blive optaget på skolen. Hvis der som følge af optagelsen af disse søskende bliver behov for at op­rette en klasse på skolen ud over den fastsatte kapacitet, kan Uddannelses- og Ung­domsudvalget fastsætte et gennemsnitligt maksimum for antallet af elever i disse klasser gældende for elever med bopæl uden for skoledistriktet.

 

Ved en udvidelse af  undervisningspligten fra 9 til 10 år, hvor børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del af grundskolen, vil søskendegarantien kun være gældende for optagelse i børnehaveklassen."

 

 

 

Økonomi

 

Som følge af indførelse af søskendegaranti i folkeskolen, vil der enkelte år kunne være behov for at oprette ekstra klas­ser. Udgifterne til oprettelse af ekstra klasser vil blive afholdt inden for rammerne af driftsbudgettet for folkeskolen, Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget er ikke om fattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

• Høringssvar fra Fællesrådet for Folkeskolen, Det Fællespædagogiske Råd og Skole og Samfund København

 

 

 

Peter Rasmussen                          

                                                                  Michael H. Olsen